Lisa Lawrie

Lisa Lawrie .

Jeg har lavet en rigtig god workshop inde på min sexologskole, hvor du mærker den dejlige energi der er på skolen. Jeg h...
21/08/2026

Jeg har lavet en rigtig god workshop inde på min sexologskole, hvor du mærker den dejlige energi der er på skolen.

Jeg har flettet informationerne ind om uddannelserne, så du ved meget mere om det i løbet af aftenen.

Næste uddannelses opstart på sexolog- og parterapeutuddannelsen er 26/2 og Overbygning for terapeuter starter 8/1-2027.

✨💫 LAUNCH DAY 💫✨Så, kære venner! Jeg har arbejdet i mange måneder bag kulissen for at udvikle noget særligt til jer ❤️Je...
20/08/2026

✨💫 LAUNCH DAY 💫✨

Så, kære venner!

Jeg har arbejdet i mange måneder bag kulissen for at udvikle noget særligt til jer ❤️

Jeg skulle finde de helt rette undervisere og skræddersy det bedste indhold til jer og har nu lavet en efteruddannelse.

Det er en overbygning for terapeuter med alle de ting, jeg selv savnede i mine terapeutuddannelser og jeg har virkelig lyttet til de ting, I har savnet:

~•~•~•~

Du er uddannet. Men du bliver aldrig færdig med at udvikle dig.

Nu har du igen muligheden for at træde ind i det faglige fællesskab.

Måske kender du følelsen, i flere år har du været en del af noget:
🔹 Et fagligt fællesskab.
🔹 Et udviklingsrum.
🔹 Et sted, hvor du ikke bare har lært om terapi, men hvor du selv har været i proces.

Du har øvet dig med andre, delt erfaringer, været nysgerrig, og blevet udfordret. Du har grinet, mærket, rykket dig og udviklet dig sammen med mennesker, der brænder for noget af det samme som dig.

Og så en dag er uddannelsen slut.

Du er uddannet; men din faglige og personlige udvikling slutter ikke her. Måske opdager du, at du savner mere end undervisningen.

Du savner fællesskabet, miljøet, at blive inspireret, de faglige samtaler, træningen og de personlige processer.

Og måske allermest følelsen af fortsat at være i bevægelse sammen med andre og have dig selv i din hverdag.

~•~•~•~

Inden for det terapeutiske felt bliver vi ved med at lære, nye perspektiver opstår og nye metoder vækker vores nysgerrighed. Vi mærker, hvordan vi udvikler os både som mennesker og som terapeuter.

Det er blandt andet derfor, jeg har skabt Overbygning for terapeuter.

Jeg ønskede at skabe noget af det, jeg selv oplevede der manglede efter terapeutuddannelser, og som jeg igen og igen har hørt andre efterspørge.

Det er et sted, hvor vi kan samles igen; som sexologer, parterapeuter, psykoterapeuter samt andre terapeuter og atter træde ind i et levende fagligt fællesskab og fortsætte udviklingen sammen med andre en rum tid.

Det er også et sted, hvor du kan udvide din faglige værktøjskasse.
For når vi som terapeuter ønsker at videreuddanne os, betyder det ofte, at vi skal vælge én bestemt metode eller niche og fordybe os over lang tid.

Det kan være fantastisk og måske er en længerevarende uddannelse ikke dét, du søger lige nu.

Overbygning for terapeuter er noget andet.

Over fire måneder bliver du præsenteret for en bred vifte af terapeutiske perspektiver, metoder og tilgange, formidlet af forskellige undervisere med hver deres faglige specialisering.

Ikke for at gøre dig specialist i én bestemt niche for at åbne nye tilgange, som kan inspirere dig.

For at give dig nye perspektiver og erfaringer, du kan tage med videre og gøre til dine egne.

Du skal ikke bare sidde og høre om det; undervisningen er oplevelsesorienteret og du mærker metoderne i processerne, hvor teori og praksis er balanceret.

Faglig udvikling handler ikke kun om mere viden. Som terapeuter arbejder vi med mennesker. Derfor bliver vores egen erfaring, vores nærvær og evne til at mærke og holde et rum også en del af vores faglighed.

Det, du møder på uddannelsen, skal derfor kunne leve videre uden for undervisningslokalet og du kan tage det med ind i dit arbejde med klienter.

~•~•~•~

Du kan bruge det til at udvikle din terapeutiske praksis. Hvis du allerede holder eller drømmer om at holde grupper, kurser eller workshops, får du mulighed for at træne din evne yderligere til at facilitere og skabe rum for andre.

Måske har du allerede noget på hjerte,som du gerne vil dele med verden, men mangler erfaringen eller modet til for alvor at træde frem med det.
Her får du mulighed for at øve dig sammen med ligesindede.

I et fællesskab, hvor du igen selv får lov til at være den, der lærer, undersøger, mærker og udvikler dig.

Og nu er der igen et sted at gøre det sammen med andre på Copenhagen Sexology School i hjertet af København.

Moduloversigt bliver snart offentliggjort.

~•~•~•~

Her er datoerne for det første hold i 2027:

1. MODUL
8-9-10 januar

2. MODUL
5-6-7 februar

3. MODUL
5-6-7 marts

4. MODUL
2-3-4 april

Stay tuned
✨💫♥️💫✨

Kærlig hilsen

Lisa Lawrie

En personlig deling i mit eget kærlighedsliv. Forleden sad jeg med Lorenzo, og vi lyttede til gamle sangtekster fra 60’e...
11/08/2026

En personlig deling i mit eget kærlighedsliv.

Forleden sad jeg med Lorenzo, og vi lyttede til gamle sangtekster fra 60’erne og 70’erne. Sange med sætninger som:

~•~•~

🎵Jeg vil gerne være din erstatning, indtil du finder den, du gerne vil være sammen med.

🎵 Du er min ilt og uden dig kan jeg ikke trække vejret.

🎵 Jeg kan hverken leve med eller uden dig.

~•~•~

Der var mange forskellige tekster, og de var alle sammen meget afmægtige.

De fortæller en historie om at vores eksistens og lykke ligger i hænderne på et andet menneske.

~•~•~

Well, personligt kan jeg virkelig godt lide romantik, hengivelse og commitment.
Men jeg vil nødigt være nogens hele univers eller hele verden.

Jeg vil gerne være en planet i hans solsystem, hvor der er andre planeter, som fylder ham op i form af livsformål, arbejde, hans hjem, hans venner, hans familie, hans interesser og hobbies, som giver ham glæde og næring.

På den måde er jeg en del af summen, men jeg bærer ikke ansvaret for hele hans lykke eller mulighed for at trække vejret.

~•~•~

Parterapeuten i mig mener det er vigtigt, at vi i et parforhold har en tro på OS.
Vi er individer, men det er vigtigt at have et konsolideret VI og her bor vores fælles verden, parforholds-værdier, rammer og fælles oplevelser, er**ik, kærlighed og fordybelse.

Hvis vi ikke har en fælles verden eller noget VI, så er der ikke noget parforhold.

Kunsten er at bevæge os mellem samhørighed og autonomi - sammensmeltning og frihed.

~•~•~

De sidste to uger har jeg lyttet til den smukkeste kærlighedssang, jeg nogensinde har hørt. Jeg kører den på repeat, fordi den lander fuldstændig rent i hjertet på mig.

Jeg får gåsehud (truth bumps not goose bumps) og tårer af rørthed træder frem i mine øjne, når jeg hører sangen, fordi den føles så smuk for mig.

Den smukkeste afsnit i denne her sang er:

I am not lost
I am not late
I have loved you in every gate
In every war
In every peace
In every wound
In every release
You were the hand that held my own
The voice that said “you’re not alone”
You were the one I left behind
And now we rise of one design
No more the veil
No more the night
We are the souls of ancient light
And when we sing this sacred song
All life times know we’ve lived so long.

♥️

https://open.spotify.com/track/2ydcWM5raHZC9IgQQG2KYI?si=y9f27Fk_RAu4x_SOkrpQlw&utm_source=copy-link

~•~•~

For to år siden var jeg selv gift med en mand, jeg elskede dybt.

Og selvom jeg har lært hundredvis af lektioner af den oplevelse og det parforhold, så er der stadig dele i min hjerne og mit system, som ikke forstår hvordan det kunne ende sådan.

Da mit hjerte var allermest knust, sagde min far, som gerne ville beskytte mig:

“Nu er tiden inde til at bygge en mur op omkring dit hjerte, så du kan passe på dig selv, Lisa.”

Jeg kiggede på ham og svarede: “Men far, ved du overhovedet, hvad jeg laver til daglig? Mit job er at hjælpe med at nedbryde den mur, folk har bygget op omkring deres hjerte. Sammen fjerner vi byggesten for byggesten, indtil de har adgang igen, og tør at tro på kærligheden. Herfra kan de tillade nogen at komme ind i deres hjerte og mærke dyb kærlighed, i stedet for at gå gennem livet med folk, som de holder i en armslængdes afstand”.

Jeg ønsker selv at være i livet uden et værn omkring mit hjerte og jeg vil kun have en partner, der tør at lukke mig ind i hans hjerte.

Det er ikke alle, der skal dybt ind i hjertet. Og jeg siger ikke, at vi bare skal kaste vores hjerte efter den første, der viser interesse.

Når vi er i en relation, kan vi stille og roligt åbne mere og mere op og invitere længere og dybere ind. Bemærk at hjertet er en muskel, der åbner sig og lukker sig i et kontinuerligt flow.

Somme tider føler vi os såret og svigtet eller andre optræder på en måde, vi ikke er i overensstemmelse med. Så kan det være, at det trækker os, og hjertet lukker lidt i. Der går en rum tid, og kærligheden folder sig ud igen. Bevidstheden om, at det er en cyklus, gør det meget nemmere at være i.

~•~•~

Jeg har måske 30 år mere i denne krop. Det er rigtig lang tid. Hvis jeg har 30 år tilbage, så har jeg endnu ikke mødt al den kærlighed jeg bliver præsenteret for i dette liv.

Der venter ting om hjørnet, som vi ikke kan regne ud. Der er stor kærlighed i vente, og der er stor kærlighed, som allerede flyder ind i mig. For mig er det den ultimative kærlighed.

For uanset om jeg er i en relation eller ej, så kan kærlighed jo ikke blive taget fra mig. For kærligheden strømmer indefra mit indre.
Uanset om jeg er sammen med nogen eller ej, så er det stadig min kærlighed, jeg er i kontakt med.

~•~•~

Da jeg var færdig med at sørge over bruddet med min eksmand, og sorgen var igennem systemet, blev mit hjerte langsomt åbnet for en ny kærlighed.

Det føltes som om, jeg trådte ind i kærlighed - et vigtigt møde for mig, for han tilførte noget, som ændrede min seksualitet.
Jeg faldt ikke for ham (forskellen på at “fall in love” og “stepping into love”).
Der var ikke noget i mig, der faldt.

På engelsk taler vi om, at vi møder nogen for a reason, for a season, and for a lifetime.

❤️‍🔥 The Reason: Der er folk, der kommer ind i vores liv for at hvirvle ting og sager op, så vi får dybe indsigter.

❤️‍🔥 The season: Alt har sin tid og det kan være alt fra otte uger, otte måneder eller otte år.

❤️‍🔥 The lifetime - the eternals. Jeg har venner, der går 34 år tilbage; livsvidnerne.

For nogle af jer, så har I romantiske livsvidner og jeg har oplevet så mange af jer til mine workshops. I har været sammen i 20, 30, 35 år, og stadig sidder og kysser på hinanden med stor lidenskab og hengivenhed og jeg bliver rørt til tårer.

~•~•~

Når vi sørger, bliver det også tydeligt, hvad vi har mistet eller elsket.
Der er sætninger som lander stærkt, når vi føler os håbløse:

♥️ Din sorg varer ikke ved.

♥️ Du bliver glad igen.

♥️ Du har ikke mødt alle dem du kommer til at elske.

Hvis vi har mistet mennesker som ikke længere er her:
“De lever videre inde i os, i vores minder med dem, i vores kærlighed til dem”.

Hvis jeg må give et råd:
Tag jer ordentligt af jeres sorg.
Tillad sorgen og alt hvad det medfører. Hvis du negligerer så store følelser og begraver dig i arbejde eller hvad end du kan distrahere dig selv med, så sidder det fast somatisk.
Den slags bliver man syg af på sigt - i sjælen og i kroppen 💔

Personligt hidkalder jeg energien af dem jeg har mistet og taler med dem jævnligt.

~•~•~

Jeg har lige lavet programmet til Dit Åbne Hjerte den 19.8. inde på min sexologskole, hvor det handler om kærlighedens smerte. Det er en virkelig fin aften.

Hvis du sidder og godt er klar over, at der er noget inde i dig, som ikke tør helt at lukke ind og har en oplevelse af, at kærlighed er farlig, så er det måske præcis den aften, du har brug for.

Det er en smart mekanisme at vi kan skabe et beskyttende værn, som har en funktion i en rum tid.
Måske er tiden inde til at slippe den beskyttelse, så du kan mærke endnu mere kærlighed og få endnu mere ud af livet.

Velkommen til Dit Åbne Hjerte i København ♥️
https://www.facebook.com/share/19BC2LC9AB/?mibextid=wwXIfr

Kærlig hilsen

Lisa Lawrie
✨🩷✨

📸 Kenneth Kisbye 🫶🏼

❄️❄️ Nyfalden Sne ❄️❄️Vi har lige afsluttet Sexsibility Festival i Sverige og denne gang føltes hver dag som en uge, for...
09/08/2026

❄️❄️ Nyfalden Sne ❄️❄️

Vi har lige afsluttet Sexsibility Festival i Sverige og denne gang føltes hver dag som en uge, fordi der har været så mange indtryk og aftryk, der skal fordøjes.
Jeg mener det i allerbedste forstand ♥️

Denne festival nærer min sjæl og energi på en måde, hvor jeg kan trække på det som en powerbank i den kommende tid.

Deltagerne er taget af sted og nu er der fastboende, frivillige og få facilitatorer tilbage. Der er fuld gang i caféen, som er Ängsbackas hjerte. De synger, glædes og jeg sidder midt i festlighederne og integrerer.

Jeg bliver altid 1-2 dage efter en festival og kalder integrationstiden “Nyfalden Sne”. Forestil dig den første nyfaldne sne i Danmark; det tidspunkt hvor vi ikke har set sne længe, så det føles dejligt, den hvide sne er ren og lægger sig som en dyne over landet.

Vi kigger ud ad vinduet om aftenen og sneen lyser vinterlandskabet op.
Dækkene på bilerne er stille, fordi de kører ovenpå den bløde, knitrende sne. Alt bliver stille og sneen daler langsomt.
Sådan føles det for mig efter en festival; energien bliver rolig de resterende mennesker er enten stille eller glade med smil i hjertet.

Lorenzo Stiernquist er stifter af denne mageløse festival, hvor vi arbejder med at blive endnu bedre til at mærke os selv, sætte grænser, udtrykke hvad vi gerne vil have, få større evne til at være intime med os selv og andre, træne øget kropslighed og nydelse, og mere bevidsthed i hvordan vi agerer i vores relationer. Vores seksualitet er omdrejningspunktet og det er en praktisk at lære at navigere bedre i dette felt.

Jeg fortalte ham om temaet “Kærlighedens Smerte” for den næste workshop med
Dit Åbne Hjerte i København d. 19/8 på min sexologskole.

Inden vi fik set os om, havde jeg stablet en superfed workshop på benene med masser af god inspiration fra ham 🫶🏼

Det er rart at få inspiration udefra eller at samskabe, så nu er jeg vildt begejstret for Dit Åbne Hjerte næste uge 😍
Det er øvelser og en tilgang jeg ikke har prøvet før ❤️

Du finder billetter på min hjemmeside www.lisalawrie.com

📸 Billedet er fra hans besøg i København sidste år, hvor han lavede adskillige workshops på min skole.

I have pretty decent flirting skills, but the way Marcos is flirting makes my cheeks blush and I become giggly and full ...
30/07/2026

I have pretty decent flirting skills, but the way Marcos is flirting makes my cheeks blush and I become giggly and full of butterflies on the inside.
Of course a man like him is making an event about flirting and playing with the energy between people.

However, the event is also very touching and I participated twice before inviting him to make it for you in Copenhagen

✨💖✨💖✨💖✨

This event is fully clothed, and it is about having fun and feeling alive.

It is not a samba dancing lesson, but if your dance moves come naturally, please express yourself and shake those hips.

If you want to enjoy yourself, feel connected and have a fun evening out - with a partner or alone - come as you are; this will light up the day
🥰

All of you who know me; I invite foreign Facilitators where I feel they are gifted and I want to share the experiences with you.
Marcos Bina is calling the event The Carnival | The art of flirtation and it is 29th August at my sexology school in Copenhagen 🥰💝

Tickets are here:
https://www.lisalawrie.com/workshop/p/carnival-the-art-of-flirtation-with-marcos-bina

Adresse

Copenhagen Sexology School, Kompagnistræde 22 B
Copenhagen
1208

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lisa Lawrie sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Lisa Lawrie:

Genveje

Del

Type