Annalie Jørgensen - Terapi

Annalie Jørgensen - Terapi Jeg er her for at støtte dig i alt fra større livskriser, et lavt selvværd eller gamle mønstre du vil bryde. TAK for det!"

/Louise - Psykomotorisk Terapeut

Hos mig vil du opnå større indsigt i dig selv og forståelse for din situation, samt få konkrete værktøjer til at forbedre den. "Jeg har igennem 1,5 år gået i terapi hos Annalie med stor taknemmelighed. Annalie er en person, som fremstår yderst autentisk og nærværende! Hun formår at møde mig, der hvor jeg er den pågældende dag, samtidigt med at hun hjælper mig med at få et overordnet overblik og se

sammenhænge og livsmønstre i de situationer, som jeg tager op i terapien. Hendes rummelighed omkring og interesse i mit liv, virker grænseløs og ægte, hvilket giver mig en fundamental tryghed i min process. Derudover har Annalie givet mig konkrete værktøjer/opgaver i mit arbejde med mig selv, hvilke støtter op om samtalerne og som jeg kan anvende i min hverdag efter behov. Alt dette sammenlagt, Annalie's autentiske og professionelle væsen, de inspirerende opgaver og de reflekterende samtaler, har en altafgørende betydning for min process i at finde troen på, styrken i og kærligheden til mig selv!

Inden du når at tænke alt for mange dårlige tanker om min mand, så vil jeg skynde mig at sige, at min mand selvfølgelig ...
26/06/2026

Inden du når at tænke alt for mange dårlige tanker om min mand, så vil jeg skynde mig at sige, at min mand selvfølgelig aldrig ville gøre sådan! Det er noget jeg har fundet på, for at illustrere, hvordan vi ofte kan komme til at opføre os anderledes over for børn, end vi gør overfor voksne.

Årsagen til dette er et gammelt og diskriminerende børnesyn, som er dybt indgroet i de fleste af os. Et børnesyn der opfatter børn som en slags under-mennesker, der ikke er lige så meget værd som voksne, og som ikke er lige så berettiget til, at være som de er, og have det som de gør. Et børnesyn som de fleste af os er vokset op under, og som hos mange af os kommer til udtryk som lavt selvværd bl.a, fordi måden vi er blevet set på, er blevet måden vi ser på os selv.💔❤️

Min intention med opslaget er på ingen måder at udskamme nogen, men udelukkende at skabe bevidsthed om, hvordan det gamle børnesyn stadig er dybt indgroet i vores kultur, og fordi mange af os selv er opvokset i det, og ikke har haft rollemodeller for noget andet, kan vi (inklusiv mig selv👋🏼) ubevidst komme til at føre det ud på vores børn, selvom vi elsker dem over alt på jorden.

Hvis du vil blive klogere på det nye børnesyn, børns hjerner, udvikling og nervesystem, så er der virkelig meget brugbar hjælp at hente i mine onlinekurser. Du finder dem her: https://www.annalie.dk/online-kurser/

Mange mennesker tror, at det kun er det, vi kan huske kognitivt og bevidst, der har betydning og påvirker os. Men hukomm...
26/06/2026

Mange mennesker tror, at det kun er det, vi kan huske kognitivt og bevidst, der har betydning og påvirker os. Men hukommelse er mere end de historier, vi kan fortælle om vores liv.

Særligt de første leveår lagres mange erfaringer som kropslige og følelsesmæssige oplevelser, fordi de dele af hjernen, der danner bevidste minder, endnu ikke er fuldt udviklede.

Samtidig er det helt almindeligt ikke at kunne huske svære, overvældende eller traumatiske oplevelser. Når vi bliver overvældede, vil hjernen nemlig prioritere overlevelse frem for lagring af sammenhængende minder, og oplevelsen bliver derfor ikke nødvendigvis gemt som en historie, vi kan genfortælle, men som kropslige fornemmelser, følelser, reaktionsmønstre og forventninger til verden.

Så selvom at du ikke kan huske noget særligt fra din barndom (og måske endda netop derfor), så påvirker dine oplevelser dig stadig. For din historie lever ikke kun i det, du kan huske med hovedet, men i de oplevelser, som din krop og nervesystem har lært at forvente.

Mange voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre kæmper ikke kun med det, der blev sagt til dem og gjort ved dem i b...
25/06/2026

Mange voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre kæmper ikke kun med det, der blev sagt til dem og gjort ved dem i barndommen, men med det, de lærte at sige til sig selv og hvordan de lærte at behandle sig selv som konsekvens heraf. For måden de voksne talte til os og behandlede os på som børn, bliver måden vi taler til og behandler os selv på som voksne.

Sætninger som “Det er nok bare mig”, “Jeg overreagerer nok” og “Det er ikke så vigtigt”kan lyde som ydmyghed og hensynsfuldhed, men ofte er det spor fra en opvækst, hvor der ikke var tilstrækkelig plads til vores følelser, behov og grænser.

Når vi som børn gentagne gange oplever, at vores indre virkelighed bliver afvist, bagatelliseret eller overset, lærer vi at gøre det samme ved os selv. Og derfor handler heling ikke kun om at huske og forstå, hvad der skete, men om at blive bevidst om de historier, vi stadig fortæller og selv som konsekvens heraf, og begynde at stille spørgsmålstegn ved dem.

Omsorgstræthed opstår ikke kun hos fagpersoner, men i høj grad også i familier, parforhold, venskaber og i forældreskabe...
24/06/2026

Omsorgstræthed opstår ikke kun hos fagpersoner, men i høj grad også i familier, parforhold, venskaber og i forældreskabet. Og faktisk opstår det sjældent af, at vi har givet for meget omsorg, men om selve vores relationen til omsorg.

Hvis vi tidligt lærte, at det at give omsorg var en måde at få tryghed på, kan vi som voksne komme til at tage ansvar for mere, end der er vores. Hjælpe, lytte, støtte, tilpasse os og holde sammen på det hele, på bekostning af os selv. Fordi det føles naturligt, og fordi det føles utrygt at lade være.

Derfor hjælper hvile sjældent på omsorgstræthed, men kræver derimod at vi lærer at mærke vores egne behov, at tåle andres skuffelse, at forstå hvor vores ansvar slutter, og hvor andres begynder, og at sætte grænser, før vi er helt drænet. For omsorg er først bæredygtig, når den også inkluderer dig selv. ❤️

Lige nu kan du snuppe min guide ‘Lær at sætte grænser’ helt gratis (‘koster’ kun din mail). Find den her: https://annalie-dk-wr9tfw.subscribepage.io

Grænser er sjældent sværest at sætte overfor de mennesker, som er åbenlyst grænseoverskridende. De er oftest sværest at ...
23/06/2026

Grænser er sjældent sværest at sætte overfor de mennesker, som er åbenlyst grænseoverskridende. De er oftest sværest at sætte overfor mennesker, der pakker grænseoverskridende adfærd ind som omsorg, hjælpsomhed eller gode intentioner.

For hvordan siger man nej til nogen, der ‘bare prøver at hjælpe’? Hvordan afviser man et råd, der er givet ‘i den bedste mening’? Og hvordan sætter man en grænse overfor nogen, der siger, at de ‘bare er bekymrede’?

Hvis vi i forvejen har svært ved grænsesætning, kan vi let komme til at fokusere mere på den andens intention end på vores egen oplevelse, og måske tænke at vi burde være taknemmelige, at vi sikkert overreagerer, at det er os, der er for sensitive, og at personen jo mener det godt.

Men vi overser det vigtigste spørgsmål, nemlig ‘hvordan føles det for mig?’ For gode intentioner gør ikke automatisk en handling respektfuld.

Så til dig, der genkender: Du må gerne sætte en grænse, også selvom den anden person mener det godt, sige nej til hjælp, du ikke har bedt om, og beskytte dit privatliv, dine valg og dine behov. Også når den anden kalder det omsorg. For respekt handler ikke kun om intention, men i højere grad om evnen til at høre og acceptere et nej, og hvis den anden virkelig vil dig det bedste, så burde de værdsætte din grænse. For den er der for dit bedste❤️

Hvis du vil lære at sætte grænser uden dårlig samvittighed, så har jeg lavet en gratis miniguide (‘koster’ kun din mail), som du kan finde her: https://annalie-dk-wr9tfw.subscribepage.io

Når børn er vrede, kede af det eller overvældede, siger de sjældent direkte, hvad de har brug for. I stedet siger de tin...
22/06/2026

Når børn er vrede, kede af det eller overvældede, siger de sjældent direkte, hvad de har brug for. I stedet siger de ting som "Jeg hader dig!", "Gå væk!" og "Det er ikke fair!"

Men bag ordene gemmer der sig et behov, en følelse eller et ønske om hjælp, og derfor handler forældreskab ikke (kun) om at høre, hvad børn siger, men om at forstå, hvad de forsøger at fortælle os😮‍💨

DISCLAIMER: Eksemplerne er kun eksempler og ment som inspiration. Alle børn er forskellige og kan kommunikere på forskellige måder. Pointen er, at adfærd er kommunikation, og at det handler mere om at forstå budskabet bag ordene, end selve de ord barnet siger.

Mange mennesker tror, at grænser handler om at lære at sige nej. Men grænser er meget mere end det. Grænser handler også...
21/06/2026

Mange mennesker tror, at grænser handler om at lære at sige nej. Men grænser er meget mere end det. Grænser handler også om retten til dine egne tanker, følelser, behov, din tid, din energi, din krop og dine ting.

Måske har du ingen problemer med at sige nej til at låne penge ud, men svært ved at sige nej til et ekstra ansvar på arbejdet. Måske kan du godt sætte fysiske grænser, men har svært ved at lade andre være skuffede over dig. Måske beskytter du din tid, men ikke din energi. Derfor er det ikke så simpelt som at være ‘god’ eller ‘dårlig’ til grænser.

De fleste af os har nogle typer grænser, der føles naturlige og nemme, og andre, der udfordrer os mere. Og ofte hænger det sammen med det, vi lærte om vores behov, følelser og plads i relationer, da vi var børn.

Jeg har lavet en gratis miniguide til dig, der vil lære at sætte og holde dine grænser med god samvittighed. Den ‘koster’ kun din mail, og du finder den her: https://annalie-dk-wr9tfw.subscribepage.io

Vores nervesystem er ældgammelt, nedarvet gennem evolutionen, og på mange måder ikke skabt til den verden vi lever i ida...
21/06/2026

Vores nervesystem er ældgammelt, nedarvet gennem evolutionen, og på mange måder ikke skabt til den verden vi lever i idag, og med den enorme og konstante mængde af stimuli vi konstant udsættes for, kræver det en ekstra opmærksomhed og indsats at få skabt ro i nervesystemet.

Vil du blive klogere på dit eget nervesystem og få konkrete redskaber til at give det, hvad det har brug for, så det kan blive mere fleksibelt og du kan få mere ro på, så er mit onlinekursus ‘Bliv ven med dit nervesystem’ netop for dig. Kurset varer i alt to timer fordelt på fem videoafsnit samt tilhørende øvelser, som du får direkte og ubegrænset adgang til. Det koster kun 399,- og du finder det her: https://www.annalie.dk/bliv-ven-med-dit-nervesystem/

Nogle relationer er svære at forklare til mennesker, der ikke har prøvet det selv. For hvordan forklarer man, at man båd...
20/06/2026

Nogle relationer er svære at forklare til mennesker, der ikke har prøvet det selv. For hvordan forklarer man, at man både kan elske sine forældre og blive helt udmattet af at være sammen med dem? At man kan glæde sig til et besøg, og samtidig få ondt i maven inden? At man kan føle skyld både når man siger ja og når man siger nej?

Mange voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre går rundt med en sorg, som ikke altid er synlig udefra. En sorg over ikke at være blevet mødt, forstået eller rummet på den måde, man havde brug for.

Og noget af det mest ensomme kan være følelsen af, at man burde være mere taknemmelig, mere rummelig eller bare komme videre.

Men relationer til forældre er sjældent sort-hvide, og du må gerne anerkende det gode og samtidig være ærlig om det, der gjorde ondt. Du må gerne elske nogen og samtidig have brug for afstand til dem. Og du er ikke alene i det❤️

Det er svært ikke at blive trigget, når børn slår. For mange af os er vokset op under et børnesyn, hvor sådan en adfærd ...
19/06/2026

Det er svært ikke at blive trigget, når børn slår. For mange af os er vokset op under et børnesyn, hvor sådan en adfærd var komplet uacceptabel, uanset hvilke følelser, intentioner og behov der lå bag. Nogle af os er måske endda blevet straffet for at slå, eller oplevet at kærligheden blev taget midlertidigt fra os, så vi har lukket ned for de følelser i os selv, og derfor heller ikke kan acceptere dem, når vi møder dem hos andre.

Er det vores børn det går ud over, kan det være ekstra udfordrende ikke at blive trigget, fordi beskytterinstinktet i os aktiveres. Også hvis vores barn bliver slået af vores andet barn.

Men bag enhver uhensigtsmæssig handling ligger en følelse barnet ikke er i stand til at udtrykke på andre måder.

Barnet kan med sin umodne hjerne ikke hæmme sine impulser eller forudse konsekvenserne af sine handlinger, og skelner derfor ikke mellem forskellige grader af fare, som handlingen kan medføre. Der er altså ikke forskel for barnet på at råbe, sige grimme ord, trampe i jorden, slå, bide, kaste med ting osv. For barnet er det blot et impulsstyret udtryk for store følelser.

Det er selvfølgelig ikke ok at slå, men ingen børn er onde, og vi må derfor stole på, at de gør det, så godt som de kan. Det gælder i øvrigt også voksne.

Vil du blive klogere på dit barns og dit eget nervesystem, så tjek mine to onlinekurser ud ‘Hjælp dit barn med at regulere’ og ‘Bliv ven med dit nervesystem. Du finder dem her: https://www.annalie.dk/online-kurser/

Adresse

Copenhagen
4330

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 18:00
Tirsdag 09:00 - 18:00
Onsdag 09:00 - 18:00
Torsdag 09:00 - 18:00
Fredag 09:00 - 18:00
Lørdag 09:00 - 15:00
Søndag 09:00 - 15:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Annalie Jørgensen - Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Annalie Jørgensen - Terapi:

Genveje

Del