07/06/2026
SØVN
En af de energimæssige faktorer, der påvirker mange mennesker lige nu, er søvnmønsteret. Det kollektive felt er i bevægelse, og det kan mærkes direkte i kroppen – især om natten.
HVAD SKER?
Vi står i en tid med økonomisk usikkerhed, politiske spændinger og store globale skift. Samtidig er der en stærk indre ild, der tændes i mange mennesker netop nu – et behov for at handle, skabe forandring og bevæge sig fremad.
Men den indre ild møder samtidig en følelse af stagnation, ventetid og utålmodighed. Det skaber en indre konflikt, og føles som mangel på energi og overskud, der kommer til udtryk netop nu. Det betyder blandt andet, at vi kan mærke et større behov for søvn.
Når de to modsatrettede tilstande mødes, reagerer kroppen ofte med søvnforstyrrelser.
Det kan vise sig som:
• Svært ved at falde i søvn
• At vågne op midt i søvnen, og have svært ved at blive i søvnen
• Drømme der virker meget virkelige, eller som har karakter af noget mere ubehageligt (mareridt)
• En følelse af at være “på”, selvom kroppen er træt
• Uro i kroppen, især hænder og fødder
• Tankemylder
• Eller en mærkelig blanding af træthed og overstimulering. En manglende energi som følge af for lidt søvn, og derved også manglende overskud, selvom den mentale energi/den indre ild siger: JEG VIL OG JEG SKAL.
Fysiologisk sker der naturligvis også noget.
Det er ikke kun energimæssigt, at vi bliver påvirket lige nu. Kroppen reagerer også helt fysisk på årstiden:
Dagene bliver længere og lysere. Det betyder, at kroppen producerer mindre melatonin, som er det hormon, der gør os søvnige.
Forskning viser, at lys, især om aftenen, kan forsinke indsovningen og gøre søvnen lettere.
Samtidig begynder varmen at tage til her i juni. Når temperaturen stiger, har kroppen sværere ved at komme ned i den kølige kernetemperatur, der er nødvendig for dyb søvn.
Et for varmt soveværelse er en velkendt årsag til hyppige opvågninger og dårlig søvnkvalitet.
Derudover er juni også højsæson for græs- og birkepollen, og selv mild allergi kan påvirke søvnen. Det kan vise sig som:
• Tilstoppet næse
• Irritation i luftvejene
• Lettere vejrtrækningsbesvær om natten
Tilføj dertil den roterende lyd fra ventilationen, der står og puster kold luft ud i soveværelset, eller summen af biler, mennesker og fuglesang fra det åbne vindue i soveværelset.
Alt det, der normalt føles som baggrundsstøj, bliver pludselig noget, kroppen registrerer tydeligere, når søvnen i forvejen er mere sårbar.
Juni er også måneden for flere sociale arrangementer og længere dage ude. Det betyder ofte:
• Uregelmæssige sengetider
• Mere skærmbrug om aftenen
• Senere måltider
• Øget forbrug af alkohol, sodavand, iskaffe og andre koffeinholdige drikke
Alt sammen noget, der påvirker både nervesystemet og søvnen. Så alt i alt giver det rigtig god mening, hvis du har svært ved at finde ro lige nu.
Og fordi sommeren står for døren, er der også mange praktiske ender, der skal samles. Det kan skabe øget tankemylder, mental aktivitet, planlægning – og i nogle tilfælde endda stress.
——————————————————————————
Her er nogle råd til, hvordan du ændrer tilstanden:
• Spis en banan før sengetid
Bananer indeholder tryptofan, som kroppen bruger til at danne serotonin og melatonin. De er også rige på kalium og magnesium, som virker muskelafslappende og dæmper uro i kroppen.
• Drik et glas vand med citron
Citron hjælper med at balancere kroppens syre-base-niveau, da syren har en basisk effekt på kroppen, og kan virke beroligende på nervesystemet.
• Undgå tunge måltider sent
Sent og tungt madindtag øger kropstemperaturen og holder fordøjelsen aktiv, hvilket gør det sværere at falde i søvn.
• Gå tidligere i seng – og læs en bog
Rolige aktiviteter uden skærm hjernen med at skifte fra Gamma og Beta-tilstanden til Theta-tilstanden, og det sænker kortisolniveauet i kroppen.
• Luft ud og sov køligt
Et soveværelse på 18–19 grader forbedrer søvnkvaliteten. Frisk luft sænker CO₂-niveauet og gør det lettere at trække vejret roligt.
• Skift gear
Undgå for mange aftaler. Hold øje med din overskud–underskud-balance, og gør kun det, du reelt har energi til. Tegn eventuel en vægtskål på et stykke papir, og lav en optegning over det, der giver dig energi, og det der dræner dig - på den måde får du det ned på papir, og væk fra hovedet.
• Sov, når du kan
Slip idéen om, at søvn kun hører natten til. En lur på 30–60 minutter kan afhjælpe både mental og fysisk træthed. Vi kan lære meget af Sydens siesta-kultur. Kroppen bliver faktisk mere stresset af at prøve at falde i søvn, når den ikke kan. Det skaber en indre modstand, som gør det endnu sværere at sove.
• Få dine ting gjort
Vi får stress af alt det, vi ikke når. Hvis du ligger i sengen og mærker tankemylder, kan det nogle gange være mere hjælpsomt at stå op og gøre noget ved det, end at blive liggende og kæmpe imod. Hvis det du spekulerer over, er noget, du kan handle på, så gør det. Hvis det ikke er noget, du kan løse lige nu, så sig til dig selv: “Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det nu, så jeg må gerne give slip.” Det kan være en hjælp at acceptere, at du ikke sover, og at det er okay. Et gammelt husmor-råd siger, at man skal stå op og lave noget roligt: ordne opvasken, rydde lidt op, læse i en bog eller gå en kort tur.
• Undgå elektronik inden sengetid
Blåt lys hæmmer melatonin, og notifikationer holder hjernen i en vågen, dopaminstyret tilstand.
• Spis efter din Ayurveda-type
Vata: varme, bløde og groundende måltider.
Pitta: kølende og milde retter.
Kapha: let, varm og krydret mad.
• Yoga og let bevægelse
Rolig bevægelse sænker stresshormoner og hjælper nervesystemet med at regulere sig. Yin eller blide stræk om aftenen er særligt gode. Det aktiverer nemlig det parasympatiske nervesystem, som er kroppens “hvile”-tilstand.
• Reducer stress og overbelastning
Få taget hånd om det, der presser dig – gennem samtale, struktur, pauser eller kropsbehandlinger som massage eller healing.
• Skriv dine drømme ned
Freud sagde det sådan her: Drømme er kongevejen til det ubevidste. At skrive dine drømme ned kan skabe ro ved at analysere dem i den vågne tilstand, og for så at slippe dem og mindske natlig uro.
• Er du stresset eller angst?
Overbelastning kan holde nervesystemet i alarmberedskab. Bestil tid hos en psykoterapeut, tankefeltterapeut, hypnoterapeut, hypnotisør eller en anden fagperson, der kan hjælpe dig med at få ro på systemet. For nogle hjælper det blot at sætte ord på det, man frygter eller er stresset over, over for en god ven.
——————————————————————————
Alt i alt - Så skal du vide, at det du oplever lige nu, er helt normalt – og du er ikke alene om det.
Det er en periode, hvor søvnen har brug for lidt ekstra plads, og hvor kroppen reagerer på både årstiden, energien og alt det, der sker omkring os. Fortvivl ikke. Det vender igen – og sov godt 😴
© Sebbastian Lorantius
(Tak til AI-ChatGPT for at lave en illustration, som passede til teksten jeg har skrevet i opslaget her)
