Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Professions- og fagforening for ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende. Her på Facebook udveksler vi nyheder, ideer og viden.

Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for omkring 10.000 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende. Cirka 91 % af alle erhvervsaktive ergoterapeuter er medlem af Ergoterapeutforeningen. Bliv medlem af Ergoterapeutforeningen her: www.etf.dk/indmeldelse

31/07/2026

Kan man arbejde som både praktiker og forsker på samme tid? Ja, det er Julie Karstensen et godt eksempel på.

Hun er ergoterapeut og postdoc og ansat ved Dansk Gigthospital i Sønderborg, og arbejder to dage om ugen i klinikken og tre dage om iugen som forsker.

Som forsker er der mange fordele ved at få indsigt i den kliniske hverdag, fortæller hun i podcastafsnittet ”Julies to-i-et-job”.

Og hendes chef, ledende terapeut Susanne Jürgensen, lægger vægt på, at Julies kliniske kolleger også har udbytte af den tætte forbindelse mellem forskning og praksis, som Julies to-i-et-job giver:

"Det, at der kommer en person, der har nogle kompetencer, som personalet i klinikken ikke på samme måde har, er med til at højne vidensgrundlaget i afdelingen", siger Susanne Jürgensen.

Der er dog også ulemper ved at være både det ene og det andet sted, og det fortæller Julie også om.

Lyt med - søg på "Ergoterapi på lyd" i din sædvanlige podcast-app eller find afsnittet på etf.dk/podcast

28/07/2026

Hvad stiller man op med en borger, der er utryg ved at blive vendt i sengen? Og hvordan kan man hjælpe en borger i kørestol, der konstant sidder og klapper sig på låret?

Spørger man ergoterapeut Laura Primdahl, er svaret ofte sanseintegration, og derfor har hun sammen med kollegaen Lena Lohmann haft 100 ergo- og fysioterapeutkolleger på kursus i sanseintegration.

Lyt med i podcastafsnittet «Lauras sansemission»
Søg på «Ergoterapei på lyd» i din podcast-app eller find afsnittet på etf.dk/podcast

25/07/2026

– Det er svært at planlægge tiden efter arbejdslivet, når man løber i hamsterhjulet, siger 65-årige Jenny Havn.

Hun har været leder i de fleste af de 40 år, hun har arbejdet som ergoterapeut, og hendes arbejdsuge i Odense Kommune ligger et godt stykke over 37 timer.

Selv om hun er fuldt bevidst om, at hun i løbet af et par år skal stoppe på arbejdsmarkedet, har hun svært ved at se, hvordan hun skal drosle ned og forberede sig på livet som pensionist.

– Jeg har da nogle tanker om, hvordan det mon må blive, men det er en underlig tanke, og jeg kan ikke forestille mig præcis, hvordan det vil se ud. Det kræver nok et par sommerferier at øve sig i, siger hun.

Én aktivitet har Jenny Havn dog forberedt, og den kræver blandt andet, at hun får filet neglene.

Lyt med: Søg på ”Ergoterapi på lyd» i din podcast-app eller find afsnittet på etf.dk/podcast

23/07/2026

Et tæt samarbejde mellem seniorforsker Henriette Holm Stabel og en gruppe ergoterapeuter på sengeafsnit 11 på Hammel Neurocenter har ændret ergoterapeuternes praksis.

Blandt andet bruger de i dag i deres arbejde med patienter, der skal redefinere deres identitet efter en hjerneskade, en narrativ tilgang.

I den lille video her fortæller en stribe af ergoterapeuterne på sengeafsnittet, hvordan forskningen har ændret deres praksis.

Et tæt samarbejde mellem en gruppe ergoterapeuter og seniorforsker Henriette Holm Stabel på Hammel Neurocenter har ændre...
22/07/2026

Et tæt samarbejde mellem en gruppe ergoterapeuter og seniorforsker Henriette Holm Stabel på Hammel Neurocenter har ændret ergoterapeuternes praksis.

Forskningssamarbejdet har skabt en ny retningslinje for arbejdet med patienter, der efter en hjerneskade skal redefinere deres identitet og selvfølelse, og som ergoterapeut Lene Bjerregaard Vammen siger, så oplever hun og kollegaerne, at de i dag har mere at byde ind med i de enkelte patientforløb.

De er blandt andet begyndt at arbejde med en narrativ tilgang.

"Tidligere havde vi en tendens til at ville "fikse og ordne" for patienten, men med den narrative tilgang bliver patienten i højere grad set, hørt og forstået, og det er med til at skabe håb", siger Lene Bjerregaard Vammen.

Læs "Forskning ændrer praksis":
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/forskning-aendrer-praksis/
📸Tobias Nicolai

Jeanette Kristensen fik en idé og førte den ud i livet – ikke alene, men sammen med nogle kollegaer. Det gælder tidlig m...
19/07/2026

Jeanette Kristensen fik en idé og førte den ud i livet – ikke alene, men sammen med nogle kollegaer. Det gælder tidlig mobilitet af børn med motoriske udfordringer, og projektet er blevet så stor en succes, at hun nu drømmer om næste skridt:

– Vi håber, at projektet på sigt kan blive et fritidstilbud ligesom fodbold og gymnastik. Det vil kræve fondsmidler og viljestyrke, men når man har en god idé og tydeligt kan forklare, hvorfor det er vigtigt, så vil folk gerne hjælpe. Det har vi virkelig oplevet, siger Jeanette Kristensen om projekt ”Ræsende rollinger”.

Fagbladet Ergoterapeuten mødte hende i en idrætshal i Aalborg, hvor familier med børn motoriske udfordringer mødes til ræs på eldrevne køretøjer i alle afskygninger.
Formålet er tidlig mobilitet, og det er dét, der er ideen, fortæller Jeanette Kristensen:

– Mange af de her børn har nogle af de sværeste motoriske handicap og får ikke mulighed for selv at udforske verden. Men glæden ved at kunne bevæge sig, vælge hvor de vil hen, og hvem de vil lege med, har de stadig.

Jeanett forklarer, at tidlig, selvstændig mobilitet spiller en central rolle i børns generelle udvikling, for når børn får muligheden for selvstændigt at bevæge sig rundt, får de lyst til at tage initiativ, udforske omgivelserne og indgå i sociale fællesskaber. Det gælder både i legen med andre børn og i relationen til søskende og forældre.

”Tidlig mobilitet kan øge børns nysgerrighed og lyst til at bevæge sig endnu mere. Samtidig betyder brugen af eldrevne køretøjer, at nogle børn kan spare på kræfterne og dermed også har energi til anden leg, kommunikation og samvær. Når børnene kan transportere sig selv, har de mere overskud til at være børn.”

Læs hele artiklen:
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/et-joystick-til-mere-end-leg/
📸Lars Horn

Hvordan rehabiliterer man bedst en ung mand, der for kort tid siden arbejdede som landmand i Ukraine, men efter få måned...
17/07/2026

Hvordan rehabiliterer man bedst en ung mand, der for kort tid siden arbejdede som landmand i Ukraine, men efter få måneder ved fronten nu er svært tilskadekommen og befinder sig på et hospital i Danmark?

Det kræver af og til nogle forsøg, fortæller Rikke Jensenius Nielsen. Hun og kollegaerne Henriette Rishøj Ludvigsen og Kate Allen Christensen træder til, når ukrainske soldater og civile kommer til genoptræning på Rigshospitalet.

”Det er lettere at spore sig ind på, hvad det er for et menneske, du sidder overfor, hvis det er en ung dansk mand med en fyrværkeriskade. Det er mere relatérbart, at han går på HF og træner fitness, og derfor er det også lettere at følge op med aktiviteter. Med ukrainerne kan det være sværere at vide, om vi har fat i det rigtige, men vi forsøger igen og igen og på forskellige måder at finde nøglen til dem”, siger Rikke Jensenius Nielsen.

Læs interviewet med de tre ergoterapeuter - og resten af temaet om rehabilitering af veteraner:
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/vi-forsoeger-at-finde-noeglen-til-dem/

”Jeg har aldrig mødt andre, som er så stærke i deres arbejdsidentitet som soldater, og derfor kan overgangen til hverdag...
15/07/2026

”Jeg har aldrig mødt andre, som er så stærke i deres arbejdsidentitet som soldater, og derfor kan overgangen til hverdagen og det civile samfund også være ekstra voldsom”, siger Heidi Junge.

Hun er beskæftigelsesrådgiver på Veterancentret under Jyske Dragonregiment i Holstebro, og siden hun for 10 år siden begyndte at arbejde med veteraner, har hun set mange reaktioner og mestringsstrategier.

”Typisk har de overpræsteret i mange år, hvor de har arbejdet i rigtig mange timer, og så er det lidt ligesom den der frø, der bliver kogt langsomt. Pludselig kan de ikke længere holde til at være i konstant forhøjet alarmberedskab”, siger hun og forklarer, at for hende er opgaven at hjælpe veteranerne til at finde et nyt formål.

”Det handler rigtig meget om meningsfuldhed”, siger hun.
Læs fagbladets interview med Heidi Junge:
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/kampen-efter-krigen/

På et genoptræningscenter i Kyiv er det blandt andre de to unge ergoterapeuter Viktoria Petrunenko og Maria Bezuhla, der...
12/07/2026

På et genoptræningscenter i Kyiv er det blandt andre de to unge ergoterapeuter Viktoria Petrunenko og Maria Bezuhla, der tager imod strømmen af sårede soldater. De to har ikke bare travlt, men må også hele tiden tænke kreativt.

Soldaternes mange unikke skader betyder, at Victoria og Maria må udvikle individuelle redskaber til soldaterne, hvilket kræver, at de laver forskellige ortoser ud af termoplast til de enkelte soldater.

Fx har de udviklet en speciel protesehandske, så en soldat uden arme selv kan spise. Til en anden soldat har de udviklet en årepresse, som han kan betjene med protesen, hvis den anden hånd skulle blive ramt, når han er tilbage ved fronten. Teamet har også udviklet et specielt magasin til et gevær, så soldaterne kan lade det med én hånd.

”Jeg får nærmest vinger af at se, at jeg har hjulpet nogen. Det er det, som driver os”, siger Viktoria Petrunenko og tilføjer:

”Krigen har ændret så meget for os ergoterapeuter. Faget blev ikke set som et seriøst job før, men det gør det nu. Behovet for os er mangedoblet, og folk tror nu på os. Det er en rigtig stor motivationsfaktor for mig personligt og os alle sammen.”

Læs journalist Stefan Weicherts reportage fra Kyiv:
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/nu-tror-folk-paa-os/

”Noget af det, der overraskede mig, da jeg begyndte i det her arbejde, var, hvor svært det er at have et kontinuerligt f...
10/07/2026

”Noget af det, der overraskede mig, da jeg begyndte i det her arbejde, var, hvor svært det er at have et kontinuerligt forløb. Det handler om at være klar, når de er klar”, siger Elisabeth Kappel.

Hun arbejder som opsøgende rådgiver i Veterancentret med de allermest udsatte veteraner. En stor del af dem er hjemløse og har et misbrug, og alle har kompleks PTSD.

Veteranerne kontakter hende impulsivt, når de har brug for hjælp, og trækker sig så igen. Hun fortæller om en mand, der ikke kunne holde ud at være hjemme og flyttede ud i et shelter i skoven. Pludselig fik hun et desperat opkald fra ham.
”Det er nogle gange meget kaotisk, og der kan jeg være et fast anker, som bliver ved med at tro på dem og have et håb for dem”, siger Elisabeth Kappel, der peger på, at det er afgørende, at man som fagperson er troværdig, anerkendende og vedholdende.

”Og så skal man holde sine aftaler. Du kommer bare ikke for sent. Så står de af”, fastslår hun.

Læs hele artiklen om Elisabeth og hendes kollega Heidi Junges arbejde i temaet om rehabilitering af veteraner i fagbladet Ergoterapeuten:
https://www.etf.dk/aktuelt/fagbladet/kampen-efter-krigen/
📸Tobias Nicolai

Adresse

Nørre Voldgade 90
Copenhagen
1358

Telefon

88826270

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ergoterapeutforeningen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del