Terapi for Livet

Ring Rutevejledning Website

Terapi for Livet Erfaren par- og psykoterapeut MPF med speciale i tab, krise og sorg. Få håb, mod og handlekraft i krisen. Book en gratis forsamtale via min hjemmeside.

At uddanne mig til psykoterapeut har på så mange måder forandret mit liv ✨Kigger du på mit cv er det nemt at få øje på, ...
29/08/2026

At uddanne mig til psykoterapeut har på så mange måder forandret mit liv ✨

Kigger du på mit cv er det nemt at få øje på, at jeg har 'skiftet spor' som det hedder. Mit indre sporarbejde er måske sværere at få øje på, men jernbanenettet er i den grad blevet udbygget. Kort sagt er livet simpelthen blevet lettere. Ikke fordi jeg ikke snubler, fejler eller brager ind i de samme mure som tidligere, men fordi jeg håndterer det på en anden måde, møder mig selv (og andre) med en anden mildhed. Og jeg er meget taknemmelig.

Så hvis du sidder derude og tænker 'det er for sent - det tog er kørt', så vil jeg vove at påstå, at det aldrig er for sent. Du skal bare springe på 😉

Måske starter rejsen med et informations-
møde på SEOP d.2/9 kl.17:30... 🚂


At livets overgange er udfordrende for os, bliver særligt tydeligt i august.📆 Skole- og studiestart rykker ved hverdagen...
14/08/2026

At livets overgange er udfordrende for os, bliver særligt tydeligt i august.

📆 Skole- og studiestart rykker ved hverdagen og dynamikkerne i familien.

🏖️ Måske blev sommerferien ikke den saltvandsindsprøjtning til parforholdet, du havde håbet på.

🏢 Måske er der intet i dig, der har lyst til at vende tilbage til dit arbejde.

Brug det! Der er nyttig information i det, du mærker.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal kassere alt det velkendte og starte helt forfra. Det betyder, at der er noget du skal se nærmere på, noget der kalder på din opmærksomhed...

Måske skal du pudse cv'et og gå efter et nyt job - eller måske skal du bare tage den snak om nye opgaver med din chef, du har udskudt alt for længe?

Måske skal du gå fra din partner - eller måske skal du starte med at sige højt, hvordan du har det, og hvad du længes efter i jeres parforhold?

Svære overgange kræver ikke nødvendigvis radikale ændringer - nogle gange er små justeringer nok 💚




Tilføj en kommentar

@

Auto-replyen er klar og feriens læsestof er fundet frem. For mig bliver det de tynde bøgers sommer. Den lækre farvekoord...
03/07/2026

Auto-replyen er klar og feriens læsestof er fundet frem. For mig bliver det de tynde bøgers sommer. Den lækre farvekoordination er (ærligt) helt utilsigtet.

CLAIRE KEEGAN ‘Omsorg’ - Jeg nyder hendes komprimerede kortromaner. Hun har en særlig evne til at skabe et univers med nuancerede karakterer og masser af handling (både konkret og psykologisk) på få sider.

JOE BRAINARD ‘Jeg kan huske’ - Denne smukke bog dukker efterhånden op alle vegne - og med en hale af lovprisninger efter sig. Paul Auster har skrevet forordet. Alle sætninger starter med ‘Jeg kan huske…’ Klart den skal læses.

DEBORAH LEVY ‘Swimming home' - Levy, som jeg føler mig sært forbundet med, har været med mig på ferie de sidste par somre. Hendes bøger foregår stort set altid i et varmt, sydeuropæisk land tæt på havet, hvilket har forstærket fortællingen, når jeg selv har befundet mig under lignende forhold. Desværre går det langsomt med at få oversat hendes bøger til dansk, så jeg må svede lidt ekstra og læse på engelsk.

BIRTHE J. CHRISTENSEN ‘Beskytter-tyrannen’ - En enkelt fagbog har sneget sig med i kufferten i år. Jeg glæder mig til at blive klogere på den tilsyneladende meningsløse tøven, som forhindrer mange mennesker (inklusive mig selv) i at gøre netop det, de drømmer om.

‘FAMILIEKRYDSORD’ - Min indre mormor får virkelig lov at folde sig ud i sommervarmen. Krydsord i skyggen med en kølig drik er 100% ferie for mig.

God ferie til dig og dine. Vi ses igen d. 27/7 ☀️
..

Jeg lufter en yndlingskæphest på debatsiderne i dagens Kristeligt Dagblad:Vi lever i en benhård optimeringskultur. En ku...
01/07/2026

Jeg lufter en yndlingskæphest på debatsiderne i dagens Kristeligt Dagblad:

Vi lever i en benhård optimeringskultur. En kultur, hvor vi forsøger at præsterere os ud af livskriser. Hvor selv et dybt, personlig tab helst skal vendes til et succesfuldt selvudviklingsprojekt og flittigt dokumenteres på sociale medier.

Men når drømmene knuses eller livsorienteringen fordamper, skal vi ikke lægge yderligere pres på os selv, fordi vi bilder os ind, at svaret ligger for enden af Caminoen. Ofte er det nok at stå stille nok og lade krisen gøre sit arbejde.

Hvis du er nysgerrig på, hvad pokker terapeutdamen taler om, kan du læse med via gavelinket i bio. Eller gå helt old-school og købe den trykte avis 😉

I et terapeutisk forløb bliver det ofte tydeligt, at det BARNET lærte en gang, spænder ben for det, den VOKSNE ønsker i ...
15/06/2026

I et terapeutisk forløb bliver det ofte tydeligt, at det BARNET lærte en gang, spænder ben for det, den VOKSNE ønsker i dag.

Barnet lærte måske at:

🫥 - skjule sine behov

🥷 - klare sine problemer selv

🤡 - maskere de mere 'besværlige' følelser som vrede, jalousi og sorg

🕳️ - trække sig væk ved mindste tegn på uoverensstemmelse

Det er vigtigt at forstå, at dét ikke er barnets identitet, men en STRATEGI barnet udviklede for at klare sig bedst muligt - i en hverdag underlagt de voksnes autoritet.

Som voksne kan vi dog VÆLGE at gøre noget andet. Som voksne kan vi vælge at være tydelig omkring vores behov, række ud efter hjælp, dele vores sårbarhed og blive stående og engagere os i reparationsarbejdet.

Udfordringen er dog, at for rigtig mange af os, er det stadig vores indre barn, der sidder bag rattet og styrer bussen - og de er meget sjældent gode chauffører! 😉

Men det første skridt er at få øje på det. I terapi får du indsigt og med indsigten kommer også muligheden for at skabe reel forandring og forløsning 💓
..

På fotografiet her er min far lige så gammel som jeg er nu - 47 år. Jeg ved ikke så meget om min fars indre liv på dette...
05/06/2026

På fotografiet her er min far lige så gammel som jeg er nu - 47 år. Jeg ved ikke så meget om min fars indre liv på dette tidspunkt, men jeg er ret sikker på, at han var på toppen af sit game, både fysisk og psykisk. Han bøvlede helt sikkert ikke med de samme perimenopausale udsving som jeg gør 😅

Min far bevægede sig generelt rundt i livet med en overbevisning om, at han var usårlig, og det smittede af på os andre. Chokket var derfor tilsvarende stort, da han som 70-årig fik en uhelbredelig lungefibrose. Lægerne gav ham 0-3 år, han tog alle tre.

Det er snart 6 år siden min far døde. De første par år tænkte jeg på ham hver dag, nu kan der godt gå nogle dage imellem. På Fars Dag er han med mig hele dagen 🤍

"Det er snart årsdagen for min mors død, og jeg er allerede begyndt at frygte dagen." Sådan sagde en klient til mig i gå...
29/05/2026

"Det er snart årsdagen for min mors død, og jeg er allerede begyndt at frygte dagen."

Sådan sagde en klient til mig i går. Allerede nu, en måneds tid inden selve årsdagen, mærkede hun en stigende uro i kroppen 😵‍💫

Når vi oplever et stort tab eller en livsomvæltende begivenhed, husker krop og hjerne ikke kun datoen, men også sanseindtryk - lyde, lugte, lys og årstiders særlige kendetegn. Så når netop den tid på året nærmer sig, kan nervesystemet reagere, som om begivenheden sker igen...

‘Årsdagseffekten’ som det kaldes, kommer ofte bag på os, fordi kroppen husker det, vores hoved (ubevidst) prøver at undgå og glemme 📆

Almindelige reaktioner kan fx være:

🤍 Psykiske: Angst, tristhed, depression, vrede eller panik.

🤍 Fysiske: Hovedpine, søvnløshed, udmattelse, hjertebanken, uro eller mavesmerter.

🤍 Mange får også mareridt, påtrængende minder/flashbacks og en trang til at isolere sig.

I karrusellen herunder har jeg samlet et par gode råd til at hjælpe dig (eller en du kender) med at navigere i årsdagseffekten ❤️‍🩹

Har du prøvet at blive overrasket over en årsdag? 👇 Del gerne dine tanker eller erfaringer i kommentarfeltet.
..

Jeg er tilbage på kontoret på torsdag - klar til at tage imod nye og 'gamle' klienter 💚
24/05/2026

Jeg er tilbage på kontoret på torsdag - klar til at tage imod nye og 'gamle' klienter 💚

Har tilbragt Mors Dag sammen med to skønne kvinder - i samtale rundt om Sorø Sø og med efterfølgende lækker frokost på  ...
10/05/2026

Har tilbragt Mors Dag sammen med to skønne kvinder - i samtale rundt om Sorø Sø og med efterfølgende lækker frokost på 🌳

Det kan nu noget, det der med bare at sætte den ene fod foran den anden ... 🩷

Terapeuten har været i terapi i dag. Og det var lidt af en omgang! Temaet var en god, gammel kending - nu med mere kraft...
09/04/2026

Terapeuten har været i terapi i dag. Og det var lidt af en omgang! Temaet var en god, gammel kending - nu med mere kraft og saft end tidligere 🥹

Sådan er terapi (og livet) ofte; to skridt frem og ét tilbage. Og det er okay. Når vi går et skridt tilbage, er det ikke det samme som tilbage til udgangspunktet. Et skridt tilbage betyder blot, at noget har brug for lidt mere kærlig opmærksomhed, brug for at du lige står stille lidt og tillader dig selv at M Æ R K E ❤️‍🩹
..

Adresse

Nørregade 41, 4. Sal Forhuset
Copenhagen
1165

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 17:00
Søndag 09:00 - 17:00

Telefon

+4542306763

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Terapi for Livet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori