Psykolog Jens Einar Jansen

07/07/2026

Ny artikel om neurodivergens i et historisk og klinisk perspektiv.

Neurodivergens er blevet et af de mest omtalte begreber i debatten om autisme, ADHD og psykisk sundhed. Men hvad betyder begrebet egentlig? Og hvordan adskiller det sig fra neurodiversitet?

I min artikel forsøger jeg at gå bag om debatten og præsentere en nuanceret, forskningsbaseret gennemgang af emnet.

Artiklen kommer blandt andet omkring:

🔹Hvad neurodivergens og neurodiversitet betyder – og hvorfor begreberne ofte forveksles.
🔹Historien bag neurodiversitetsbevægelsen.
🔹Forskellen mellem den medicinske og den sociale forståelse af handicap
🔹Neurodiversitetsaffirmativ praksis – hvad er det, og hvad ved vi om evidensen?
🔹De vigtigste kritikpunkter og misforståelser af neurodiversitetsperspektivet.
🔹Hvilke implikationer det har for psykologisk udredning, behandling og klinisk praksis.

Mit mål har været at skrive en artikel, der forsøger at samle den aktuelle forskning og diskutere både styrker, begrænsninger og kliniske dilemmaer.

Jeg håber, artiklen kan være relevant for psykologer, andre fagprofessionelle, pårørende, studerende – og alle med interesse for udviklingen inden for psykiatri og klinisk psykologi.

Af Jens Einar Jansen, autoriseret psykolog, Ph.d., specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi. Antallet af mennesker diagnosticeret med autisme og ADHD har været stigende de seneste år, og i den sammenhæng har begreber som neurodiversitet og neurodivergens fået stor opmærksomhed. M....

17/06/2026

🎙️ NY EPISODE: Hvad bekymrer Danmark?

Rapport fra årets folkemøde

På årets Folkemøde tog jeg mikrofonen med rundt blandt forskere, debattører og fagpersoner for at stille tre enkle spørgsmål:

🔹Hvilken psykologisk udfordring bekymrer eller optager dig mest lige nu?
🔹Hvad misforstår vi ofte og hvad kan vi gøre bedre?
🔹Hvad giver dig håb?

Svarene peger i forskellige retninger, men nogle fælles temaer træder tydeligt frem: ensomhed, polarisering, psykisk mistrivsel, sociale medier, fællesskaber og vores evne til at forstå hinanden.

Men til trods for udfordringer, er der er også stor grund til optimisme. Det er de fleste jeg taler med enig om!

Jeg håber, episoden kan inspirere til refleksion over både de udfordringer og muligheder, der præger vores samfund netop nu.

God fornøjelse med lytningen – og fortæl gerne, hvilket perspektiv der gjorde størst indtryk på dig. Og gerne, hvad du er uenig eller synes mangler.

🎧 Lyt med dér, hvor du normalt hører podcast. Eller igennem link her:

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/psykologens-hj%C3%B8rne/id1780878983?l=da&i=1000772978676

10/06/2026

🎙️ Ny episode om Psykologens hjørne – denne gang om spiseforstyrrelser hos unge.

Hvornår bliver ønsket om kontrol, sundhed eller “det perfekte” til noget, der begynder at styre ens liv?

I denne episode af Psykologens hjørne taler jeg med psykolog og ph.d. Signe Holm Pedersen om spiseforstyrrelser, kropsidealer, selvkritik og de psykologiske mekanismer bag disse lidelser.

Vi taler bl.a. om:

🔹 de forskellige spiseforstyrrelser, og hvordan de opstår

🔹 hvorfor spiseforstyrrelser kan være så svære at slippe

🔹 sociale medier, perfektionisme og kontrol

🔹 behandling, recovery og håb

🔹 hvordan man som pårørende kan hjælpe

🎧 Find den på din foretrukne podcastplatform – eller via link nedenunder:

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/psykologens-hj%C3%B8rne/id1780878983?l=da&i=1000771935103

08/06/2026

🧠 Hvad sker der, når selve oplevelsen af at være et “jeg” begynder at vakle?

I denne episode af Psykologens hjørne taler jeg med professor Julie Nordgaard om selv-forstyrrelser, skizofreni, skizotypi og EASE-interviewet – et af de mest indflydelsesrige redskaber inden for den fænomenologiske tradition i moderne psykopatologi.

Vi taler blandt andet om:

🔹 Hvad selv-forstyrrelser egentlig er
🔹 Hvorfor de muligvis er et kernefænomen i skizofrenispektret
🔹 Hvordan klienter beskriver disse oplevelser
🔹 Hvad EASE-interviewet undersøger
🔹 Hvilke kliniske og diagnostiske implikationer forskningen har

En episode om subjektivitet, psykopatologi og et vigtigt område i moderne forståelse af psykose.

🎧 Lyt med dér, hvor du hører podcast eller find link i kommentarer

28/05/2026

Der er blevet talt meget om sextortion den seneste tid, med nye tal, der viser, at hver 6. unge i Danmark oplever dette. Det er også en af de hurtigst voksende forbrydelser.

Ifølge statistikkerne i Red Barnets rådgivning, er 95% af ofrene for økonomisk afpresning unge drenge.

Jeg bliver rasende på de unges vegne, og magtesløs på politiets vegne, over hvor svært det er at dæmme op for denne udnyttelsen af (primært) unge mennesker.

Sextortion er en form for digital afpresning, hvor intime billeder eller videoer bruges til at presse offeret til at sende penge, flere billeder eller gøre noget mod sin vilje.

Psykologisk kan sextortion være ekstremt belastende. Mange oplever panik, skyld, skam, søvnproblemer og en følelse af total hjælpeløshed. Mange beskriver også selvmordstanker.

Netop skammen gør, at mange forsøger at håndtere det alene – men det er ofte det værste, man kan gøre. Internationalt har vi også set disse ting forårsage suicidium.

Mange oplever også langvarige udfordringer med at kunne stole på andre mennesker igen.

Som psykolog vil mine vigtigste råd være:

🔹Fortæl det til nogen hurtigt – en forælder, ven, lærer eller anden voksen. Isolation og hemmeligholdelse øger presset.
🔹Betal ikke afpresseren. Det stopper sjældent truslerne.
🔹Gem dokumentation (screenshots, brugernavne, beskeder).
🔹Blokér og anmeld profilen på platformen.
🔹Kontakt politiet eller rådgivningstilbud som SletDet Rådgivningen, som hjælper børn, unge og familier med digitale krænkelser.
🔹Husk: Det er afpresseren, der gør noget ulovligt – ikke dig. Mange unge reagerer med selvbebrejdelser, men ansvaret ligger hos krænkeren.
🔹Har du selvmordstanker, kan du ringe livslinien på 70 201 201

Det vigtigste budskab er måske dette: Sextortion lever af frygt og tavshed. Jo hurtigere man søger hjælp og får andre med ind over, desto bedre muligheder har man for at begrænse skaden – både digitalt og psykisk.

25/05/2026

🔥 “Det ligner vrede. Men ofte starter det et helt andet sted.”

Jeg har skrevet en ny artikel om manosfæren, hvor jeg har gennemgået forskningslitteraturen og forsøger at forstå fænomenet ud fra en psykologisk, psykiatrisk og sociologisk vinkel.

I mit arbejde med vrede, konflikthåndtering og aggression oplever jeg ofte, at vrede ikke kun handler om vrede. Bag ligger der ofte ensomhed, skam, afvisning, afmagt eller oplevelsen af ikke at høre til.

Det gør selvfølgelig ikke alle reaktioner eller holdninger acceptable.

Men hvis vi kun møder fænomener som manosfæren med fordømmelse, risikerer vi at overse de psykologiske og sociale mekanismer, der gør dem attraktive – særligt for nogle unge mænd.

Artiklen handler bl.a. om:

🔹hvilke online grupperinger, der definerer den såkalte manosfære
🔹hvorfor vrede kan blive en identitet
🔹hvordan algoritmer og “opmærksomhedsøkonomien” forstærker konflikt
🔹hvorfor nogle unge mænd søger mod disse fællesskaber
🔹hvad pårørende og samfund kan gøre
🔹og ikke mindst, hvordan vi kan undgå at gå i panik

Jeg tror, vi bliver nødt til at kunne to ting på samme tid:

✔️ tage afstand fra destruktive narrativer
✔️ og samtidig forstå den smerte og længsel, der nogle gange ligger bag

For hvis vi kun bekæmper symptomet, overser vi måske årsagen.

📖 Artiklen kan læses via link nedenunder

Mange taler om manosfæren og kvindefjendske og ekstreme holdninger på nettet. Men hvad er egentlig manosfæren, hvor bekymret skal vi være, og hvordan kan man forstå psykologien bag dette fællesskab? Det handler denne artikel om.

11/05/2026

🚗💥 Hvorfor bliver helt almindelige mennesker pludselig rasende i trafikken?

I et interview med TV 2 Fyn
taler jeg om vejvrede, konflikter i trafikken – og hvorfor bilen kan få sider frem i os, som vi normalt ikke viser andre mennesker.

Mere end hver anden bilist har oplevet aggressiv adfærd i trafikken indenfor de seneste 3 måneder. Det siger noget om, hvor pressede, stressede og hurtigt antændelige mange af os er blevet bag rattet.

Noget af det vigtigste er dette:

🧠 Vrede opstår ofte fra en følelse af uretfærdighed, fare eller stress.
Vi begynder at tillægge andre bilister negative motiver – “han gjorde det med vilje”, “hun er respektløs”, “de er ligeglade”.

Men ofte handler det måske bare om fejl, stress eller uopmærksomhed.

Når vi bliver vrede i trafikken, får vi let tunnelsyn.
Og så handler det pludselig mere om at reagere følelsesmæssigt end om sikkerhed.

Jeg siger i artiklen:

“Det er vigtigt ikke at optrappe situationen og lade sine følelser overvinde fornuften.”

Og måske vigtigst af alt:

🚘 Den bedste forebyggelse starter ofte før irritationen opstår.
Kør i god tid. Hør musik eller en podcast. Sænk tempoet lidt.
Et roligere nervesystem gør det lettere at trække på skuldrene, når andre laver fejl.

For i trafikken er det sjældent den mest vrede, der “vinder”.
Det vigtigste er, at alle kommer sikkert hjem.

Link i kommentarer

05/05/2026

I dag havde jeg fornøjelsen af at undervise en lægeklinik i København håndtering af patienter, der kan være svære at nå, insisterende eller grænseoverskridende.

Samtaler, hvor tonen bliver skarp.
Hvor kravene bliver mere insisterende.
Og hvor det kan være svært at bevare ro, overblik og faglighed.

Det er situationer, mange kender – ikke kun i sundhedsvæsenet, men også i kundeservice, rådgivning og frontfunktioner generelt.

En central pointe fra undervisningen:

👉 Når mennesker føler sig pressede, reagerer de sjældent med mere logik – men med mere intensitet.

Derfor handler det ikke kun om at “sige det rigtige”, men om at forstå, hvad der sker i situationen, og hvad der foregår i den anden – og kunne:

🔹 dæmpe intensitet

🔹 skabe kontakt

🔹 sætte tydelige grænser uden at eskalere

Det er færdigheder, der kan trænes – og som gør en mærkbar forskel i hverdagen.

Jeg tilbyder undervisning og kurser til organisationer og teams, der arbejder med mennesker i pressede situationer – fx i sundhed, kundeservice, detail og rådgivning.

📩 Skriv, hvis det er relevant hos jer eller find kursusbeskrivelse her:
https://www.metacognition.dk/konflikthandtering-nar-mennesker-er-svaere-at-na/

04/05/2026

🔥 Vrede er ikke problemet. Det er, hvad vi gør med den.

Mange forsøger at undertrykke vreden – eller ender med at lade den eksplodere. Men vrede er i sig selv en helt naturlig og vigtig følelse, der signalerer, at noget ikke er, som det skal være.

Problemet opstår, når vreden bliver til aggression – og begynder at skade relationer, trivsel og vores måde at fungere på i hverdagen.

I denne artikel gennemgår jeg:

🧠 Forskellen på vrede og aggression
⚡ Hvor vreden kommer fra – og hvorfor den nogle gange tager over
🛠️ Konkrete redskaber til at håndtere vrede uden at eskalere konflikter

Hvis du vil forstå din vrede bedre – og lære at bruge den mere konstruktivt – så læs med her:

Vrede er en naturlig og sund følelse, men ukontrolleret vrede kan skabe store problemer for en selv og omgivelserne.

30/03/2026

🌍 Verdens Bipolar Dag

Hvordan er det egentlig at leve med bipolar lidelse – og hvad ved vi faktisk fra forskningen?

🎙️ Hvis du er nysgerrig på dette, kan jeg anbefale denne episode af Psykologens hjørne med professor Maj Vinberg hvor vi taler om:

– hvad bipolar lidelse er (og ikke er)
– myter vs. evidens
– behandling, håb og hverdagsliv

En vigtig samtale om et komplekst og ofte misforstået område.

👉 Lyt med dér, hvor du finder dine podcasts eller via 🔗 nedenfor

Podcastepisode · Psykologens hjørne · 31. januar 2025 · 1 t. 9 min.