Betina Ekman - Traume healing og Essens terapi

09/08/2026

"Måske har du lært at sætte grænser helt forkert."

Der bliver talt rigtig meget om grænsesætning.

Sig fra.
Stå op for dig selv.
Fortæl, hvad du vil finde dig i – og hvad du ikke vil finde dig i.

Men der er et problem.

For mange overansvarlige pleasere bliver grænsesætning bare endnu en opgave, de skal løse rigtigt.

De forklarer.
Argumenterer.
Forsvarer.
Prøver at få den anden til at forstå.

Og pludselig står de midt i præcis den kamp, de forsøgte at komme ud af.

For hvad nu hvis en stærk grænse ikke handler om at blive bedre til at "sige fra"?

Hvad nu hvis den i langt højere grad handler om, hvad der sker "inde i dig", når den anden ikke bryder sig om dit nej?

Når de bliver skuffede.

Når stemningen ændrer sig.

Når du mærker den dårlige samvittighed komme snigende.

Når hele dit gamle system råber:

“Skynd dig. Forklar dig. Glat ud. Få dem til at forstå, at du ikke er et dårligt menneske.”

"Det er dér, grænsen for alvor begynder."

På workshoppen "Lær at prioritere dig selv" kommer vi derfor ind på grænsesætning på en helt anden måde, end du måske tidligere har mødt den.

Ikke bare: "Hvad skal jeg sige?"

Men:
"Hvorfor bliver det så svært at blive stående i mig selv, når et andet menneske reagerer på min grænse?"

For måske er problemet ikke, at du mangler de rigtige ord.

Måske har du sagt dem 117 gange.

Måske er næste skridt slet ikke flere ord.

Det skal vi arbejde med.

Og jeg kan godt afsløre én ting:

Når du først forstår grænser på denne måde, bliver grænsesætning meget mindre et spørgsmål om kamp – og meget mere et spørgsmål om "ikke længere at forlade dig selv."

09/08/2026

Er du parat til at træde ind i dit bedste kapitel nogensinde?
Er du parat til at give slip på det, der ikke længere tjener dig?
De gamle roller.
Det gamle overansvar.
Den dårlige samvittighed.
Behovet for at forklare dig.
Behovet for at blive forstået.
Behovet for at gøre dig mindre, så andre kan have det behageligt.
Er du parat til at slippe identiteten som den, der altid holder ud, klarer den, bærer den og lige tager lidt mere?
For måske handler dit næste kapitel ikke om, at du skal gøre mere.
Måske handler det om, at du skal holde op med at forlade dig selv.
At du lærer at blive hjemme i dig selv.
At mærke dine behov uden straks at tilsidesætte dem.
At sætte en grænse uden bagefter at blive ædt op af dårlig samvittighed.
At sige nej uden en roman som bilag.
At vælge dig selv uden at gøre andre forkerte.
Og at forstå, at det ikke er egoistisk at prioritere dig selv.

Det er nødvendigt, hvis du vil leve dit eget liv.
For dit bedste kapitel begynder ikke den dag, hvor alle andre endelig forstår dig.
Det begynder den dag, hvor du holder op med at vente på deres tilladelse.
Måske står du allerede ved porten.
Måske kan du mærke, at det gamle er blevet for trangt.
Så er spørgsmålet ikke længere:
Hvor meget mere kan jeg holde til?

Spørgsmålet er:
Er jeg parat til at vælge mig selv nu?
På Lær at prioritere dig selv arbejder vi med netop dét.
Med de gamle mønstre, der lærte dig at bære for meget, mærke de andre før dig selv og tro, at kærlighed kræver selvopgivelse.
Med dit modersår og dit fadersår.
Med dine grænser.
Dit selvbillede.
Dit ansvar – og alt det ansvar, der aldrig var dit.
Og med vejen tilbage til den, du var, før du lærte, at du skulle gøre dig mindre for at høre til.
Du behøver ikke blive et nyt menneske.
Du skal holde op med at forlade det menneske, du allerede er.
Er du parat?
Dette er også en healings workshop.

08/08/2026

Klokken er ikke syv til fire🥹 den er 20:30🥳🥰 og jeg høster min mark🥰😻🤗 den duft der berører mine næsebor lige nu…. Berører mit hjerte og tak til Danmark🇩🇰🇩🇰🇩🇰❤️

08/08/2026

Livet prøver bare at lære dig noget om dig selv🥰💪❤️ hvis du lytter rigtig godt...så lærer du...hvis du ikke lytter...så lærer du ikke...og så er det en ommer…

08/08/2026

08/08/2026

Så er høsten i gang🚜 og bondemanden er stadig en meget sød bondemand som vinker👋

07/08/2026

“BREAKING NEWS: Familiebanken Pleaser & Co. lukker for udbetalinger til narcissistiske relationer.”
Din konto er lukket.
Du har betalt den sidste regning med dit nervesystem.
I årevis har du måske været familiens største investor.
Du har investeret tid, overskud, forståelse, tilgivelse og endnu en chance.

Du har betalt konflikterne kontant med dine "overtrådte grænser"

Du har optaget følelsesmæssige lån, du aldrig selv havde bedt om – og alligevel betalt renterne.

Du har slugt den ene kamel efter den anden og sagt *pyt* så mange gange, at det næsten blev familiens foretrukne betalingsmiddel.

Men "pyt" er ikke en ubegrænset valuta, og maven er ikke en kamelopbevaringsplads.

På et tidspunkt er kreditten brugt op.

Hver gang nogen blev vrede, krævende, utilfredse eller skabte ballade, fandt du det følelsesmæssige dankort frem:

-Jeg skal nok ordne det.

-Jeg skal nok forstå.

-Jeg skal nok være den voksne.

-Jeg skal nok få os samlet igen.

Og sådan kunne familiens regnskab faktisk se ganske nydeligt ud.

Problemet var bare, at "du havde underskud."

For familiefreden blev finansieret gennem dit nervesystem.

Dine overtrådte grænser var sikkerhedsstillelsen.

Din dårlige samvittighed var kassekreditten.

Og din overansvarlighed sørgede for, at regningen altid blev betalt.

Indtil den dag, du lukker kontoen.

Og SÅ bliver der ballade.

For regningen forsvinder nemlig ikke.

"Den skifter bare adresse."

Når du ikke længere glatter ud, skal de selv håndtere konflikten.

Når du ikke længere tager ansvar for stemningen, skal de selv regulere deres følelser.

Når du ikke længere ringer rundt, forklarer, forsvarer, formidler og samler familien, skal de selv passe deres relationer.

Når du ikke længere tager skylden for husfredens skyld, må de selv stå med konsekvenserne af deres adfærd.

Når du ikke længere redder dem fra ubehaget, skal de selv være i det.

Kort sagt:

"Nu skal de selv være voksne."

Og det kan være voldsomt provokerende for mennesker, der i årevis har haft abonnement på din gratis følelsesmæssige serviceordning.

For du har ikke bare sagt nej.

Du har nedlagt en hel afdeling:

Konfliktmægleren.

Stemningsregulatoren.

Problemløseren.

Fredsforhandleren.

Skraldespanden.

Banken.

Og den døgnåbne kundeservice.

Pludselig står de dér med deres eget følelsesmæssige budget.

Ingen kassekredit.

Ingen kautionist.

Ingen Betalingsservice.

"De skal selv betale regningen."

Og det er ofte præcis dér, balladen begynder.

For når et menneske eller et helt familiesystem har vænnet sig til, at du absorberer ubehaget, løser konflikterne, tager skylden og genetablerer freden, vil din tilbagetrækning kunne opleves som et angreb.

Ikke fordi du angriber.

Men fordi "du ikke længere overtager."

Du er ikke blevet vanskelig.

Du er bare gået ud af redningsbranchen.

---

# # # Case: Laila

Min klient "Laila" havde været gift med sin eksmand i 25 år og stort set fungeret som familiens følelsesmæssige bank. Til sidst var både kapitalen, kassekreditten og renterne brugt op:

“Jeg kan ikke mere. Vi bliver nødt til at blive skilt.”

Eksmanden fandt hurtigt en ny, men ville stadig meget gerne være “venner” med Laila og fortsat have adgang til det gamle familiefællesskab og hans børn som han stort set ikke gad med mindre der var andre til stede som tog sig af dem!

Han kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor hun ikke bare kunne "komme videre"

Laila sagde til mig:

“Jeg kan simpelthen ikke holde ud at være i stue med ham. Jeg oplever ham som så falsk.”

Jeg spurgte:

“Men Laila, er der nogen, der har sagt, at du skal være i stue med ham?”

“Ja,” sagde hun. “Det siger han.”

Så grinede vi begge to.

For ja – "så må han jo blive ved med at tale med sig selv."

For her kommer noget vigtigt:

Du lever ikke nødvendigvis i fortiden, fordi du ikke ønsker at genoptage kontakten med et menneske, der har behandlet dig dårligt.

Du bærer ikke nødvendigvis nag.

Du straffer ikke nødvendigvis nogen.

Måske har du bare fået nok.

Måske husker din krop ganske præcist, hvad relationen kostede dig.

Og måske har du endelig forstået, at tilgivelse ikke er det samme som adgang.

At være venlig er ikke det samme som at stille dig til rådighed.

Og familiefred er ikke fred, hvis den kræver, at ét menneske konstant tilsidesætter sig selv.

Så når den tidligere så “søde og forstående” pleaser pludselig bliver beskyldt for at være egoistisk, vanskelig, uforsonlig eller én, der “lever i fortiden”, kan det være værd at kigge på regnskabet.

For måske lever du ikke i fortiden.

"Måske er du bare holdt op med at betale for den."

Du har stoppet med at subsidiere et familiesystem, der kun kunne få regnskabet til at gå op, fordi du betalte underskuddet med dig selv.

"KONTOEN ER LUKKET."

Ingen kassekredit.

Ingen kautionist.

Ingen flere kameler.

Og *pyt-kontoen* er definitivt overtrukket.

"Fremtidige regninger bedes sendt direkte til rette vedkommende."

Endnu en kærlig skrap hilsen Betina😍 blink blink

06/08/2026

Hvis du har et alt for stort "reddergen" så kan du være særligt sårbar når du "dealer" med "umodne" relationer.

Mennesker med en stærk hjælperidentitet kan let komme til at bære andres smerte. De ønsker at forstå, reparere og skabe fred.

Men uden bevidsthed om projektiv identifikation kan de ende med at overtage ansvar, skyld og følelser, som aldrig var deres.

Jeg ser det tit i terapirummet...."og det er altid en stor lettelse at kunne slippe det som ikke er mit..."

Hjælperrollen bliver dermed en indgang til udmattelse. Så hvad er projektiv identifikation?...Projektiv identifikation – når du begynder at bære noget, der aldrig var dit
Har du nogensinde forladt et møde med et menneske og pludselig følt dig skyldig, utilstrækkelig eller som et dårligt menneske – uden helt at forstå hvorfor?
Så har du måske oplevet noget, der inden for psykoanalysen kaldes projektiv identifikation.
Begrebet blev oprindeligt beskrevet af Melanie Klein og senere videreudviklet af blandt andre Thomas H. Ogden. Det beskriver en relationel proces, hvor et menneske ubevidst forsøger at placere følelser eller dele af sin identitet over i et andet menneske.

Det er vigtigt at forstå, at projektiv identifikation er mere end almindelig projektion.
Ved projektion tænker et menneske: "Du er egoistisk."
Ved projektiv identifikation begynder relationen langsomt at forme sig, så du kommer til at føle dig egoistisk, opføre dig defensivt eller tvivle på dig selv. Du bliver inviteret ind i en rolle, der aldrig var din.
Det er derfor, mange mennesker, der har levet i psykisk belastende relationer, fortæller:

"Jeg kunne ikke længere kende mig selv."
"Jeg begyndte at tro, at jeg var problemet."
"Jeg undskyldte hele tiden, selv når jeg ikke havde gjort noget."
Det betyder ikke, at du er svag.

Det betyder, at mennesker påvirker hinanden langt mere,
end vi ofte tror.

I traumeterapi møder jeg ofte mennesker, som ikke kun skal hele deres traumer.
De skal også finde hjem til sig selv igen.
For når du gennem mange år har båret andres skyld, skam, vrede eller ansvar, kan det føles, som om du har mistet kontakten til din egen identitet.
Heling handler derfor ikke kun om at regulere nervesystemet.
Det handler også om at kunne sige:
"Den skyld er ikke min."
"Den skam er ikke min."
"Den historie er ikke min."
Og måske vigtigst af alt:
"Jeg har ret til at være den, jeg er – ikke den, andre har brug for, at jeg skal være."😉
kh Betina 😍

06/08/2026

"Dit selvbillede er ikke et spejl af virkeligheden. Det er et spejl af de erfaringer, dit nervesystem har gjort sig. Og når erfaringerne ændrer sig, kan spejlbilledet også ændre sig." Smart ikke....!

Det mest skræmmende ved et ødelagt selvbillede er ikke, at det findes.
- Det mest skræmmende er, at de fleste ikke ved, de har det.

De tror bare, at de "er" sådan.

"Jeg er nok for følsom."
"Jeg er ikke god nok."
"Jeg skal lige tage mig sammen."
"Jeg må gøre mig mere umage."
"Jeg må ikke skuffe andre."

Men hvad nu hvis de sætninger aldrig har været sandheden?
Hvad nu hvis de blot var konklusioner, dit nervesystem drog, da du var barn?

Et barn kan ikke tænke:
"Mine forældre var følelsesmæssigt utilgængelige."

Barnet tænker:
"Der må være noget galt med mig."

Den konklusion bliver sjældent liggende i barndommen.
Den bliver til et selvbillede.
Og pludselig former det hele dit liv.

Du vælger måske partnere, der bekræfter følelsen af ikke at være vigtig.
Du siger ja, når du mener nej.
Du overpræsterer for at føle, at du fortjener kærlighed.
Du bliver i relationer, der slider dig op.
Du tvivler på dig selv, selv når du har ret.
Du bliver bange for at fylde, tage plads eller sige fra.

Ikke fordi du er svag.

Men fordi dit indre kompas er blevet kalibreret af gamle erfaringer – ikke af sandheden om, hvem du er.

Det er derfor, indsigt alene sjældent er nok.

Du kan godt vide med hovedet, at du er værdifuld.

Hvis kroppen stadig forventer afvisning, kritik eller forkastelse, vil den fortsætte med at styre dig efter det gamle kort.

Den gode nyhed?

Et selvbillede er ikke hugget i granit.

Det er skabt.

Og det, der er skabt, kan også omskabes.

Når du giver dit nervesystem nye erfaringer med tryghed, grænser, respekt og sunde relationer, begynder spejlbilledet langsomt at ændre sig.

Du ser ikke verden, som den er.

Du ser verden gennem det selvbillede, dit nervesystem har lært at tro på.

Og måske er den største frihed ikke at blive et nyt menneske.

Måske er den største frihed endelig at få øje på det menneske, du har været hele tiden – bag traumernes forvrængede spejl. ❤️
Kh Betina 😍

06/08/2026

Måske har du i årevis forsøgt at forstå dig selv. Læst bøger. Sat grænser. Arbejdet med din tankegang. Og alligevel sidder du fast i hjernetåge, indre uro, overansvar eller tvivlen på dig selv.
Det er ikke, fordi du mangler viljestyrke.
Når vi vokser op med følelsesmæssigt fravær, kritik, uforudsigelighed eller andre belastninger, sætter modersåret og fadersåret sig ikke kun i vores tanker – de sætter sig i kroppen og nervesystemet. De former vores selvbillede, vores relationer og vores måde at navigere i livet på.
På workshoppen Lær at prioritere dig selv arbejder vi med at forløse modersåret og fadersåret, så du kan slippe hjernetåge, gaslightingens eftervirkninger og den indre overvældelse.
Når kroppen ikke længere lever, som om krigen stadig er i gang, opstår der plads til noget nyt:
✨ Mere klarhed.
✨ Mere indre ro.
✨ Sundere grænser.
✨ En dybere kontakt til dig selv.
Det handler ikke om at blive en ny version af dig selv.
Det handler om at finde hjem til den, du altid har været.