11/08/2026
"Da jeg var ung, hang jeg simpelthen ikke sammen psykisk. Jeg skjulte det så godt jeg kunne, jeg spillede musik, havde venner og forsøgte at gå i gymnasiet ligesom alle andre, men virkeligheden var at jeg led. Til sidst endte jeg i psykiatrien fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved det, og fordi jeg ikke havde andre steder at gå hen.
Jeg lavede Mind of Mine fordi jeg tror på at vi mennesker skal hjælpe hinanden og stå sammen. Fordi ingen fortjener at kæmpe alene. Og fordi jeg hver dag møder mennesker der minder mig om det. Mennesker der søger, kæmper, hænger i og har håb.
Det betyder noget for mig, og det er grunden til at jeg bliver ved. Det fællesskab vil jeg så gerne være med til at skabe. For dig. Og for alle de mennesker jeg møder hver dag, der fortjener at blive mødt med omsorg og hjælp. "
- Maria Kjær, stifter af Mind of Mine
Læs hele Maria's historie, og hvordan hendes erfaring og historie igangsatte en drøm, på Mind of Mine i dag💚