15/06/2026
Skal du nå en healingmassage, så er det nu. ✨
Fra august begynder et helt nyt kapitel i mit liv, når jeg starter på farmakonomuddannelsen.
Jeg mærkede tydeligt, at det var tid til et skifte. Jeg har været selvstændig siden 2018, og det har givet mig utrolig meget. Men efter at være blevet mor mærker jeg et ønske om mere stabilitet og en ny form for forankring.
Jeg er ikke i tvivl om min livsbane. Det står meget klart for mig, at jeg skal arbejde med healing og terapeutisk astrologi. Faktisk oplever jeg, at healingskraften bliver stærkere og åbner sig mere og mere. Samtidig kalder det på, at jeg også selv går dybere ind i min egen healing.
Derfor vil jeg de næste tre år dedikere mig til at modtage, lære og fordybe mig. Jeg vil gå i egenterapi, studere og få en endnu dybere forståelse af kroppen, medicin og sundhed – fra et andet perspektiv end det, jeg hidtil har bevæget mig i.
Det alternative felt har givet mig enormt meget, og jeg er dybt taknemmelig for alt det, jeg har lært og delt. Men lige nu guider livet mig til også at træde ind i en anden verden og se mennesket, kroppen og sundheden fra en ny vinkel.
Og universet hvisker i mig, at når timingen er rigtig, vil jeg vende tilbage og tilbyde healing igen.
Jeg har elsket hver eneste session, hvert eneste møde og hver eneste historie, jeg har fået lov at være vidne til. Men jeg mærker også, at jeg er nået så langt, som jeg kan i denne omgang, og at det nu er tid til at kigge videre og lade et nyt kapitel folde sig ud.
Hvis du ønsker en behandling, inden jeg lukker denne dør for en periode, kan du læse mere om mine behandlinger og booke tid via min hjemmeside:
Neneciea.dk
Med kærlighed
Nene 🤍
Astrologi, fødselshoroskop og healing massage i København Ø hos Nene Ciea. Book en indsigtsfuld session eller kropsbehandling.