10/03/2025
Så har jeg haft en skøn samtale, hvor jeg har fået øvet mig som familierådgiver, og vi har lavet en aftale om at tale sammen igen.
Skal du også have muligheden for at få et billigt forløb på 2-3 sessions, inden jeg bliver færdiguddannet og prisen stiger? Så læs med her:
Har I brug for mere ro og klarhed i familien? Så tilbyder jeg familierådgivning i København.
Jeg er under træning og uddannelse til familierådgiver/psykoterapeut og er på mit 2. år ud af en 2-årig uddannelse fra Blackbird Institute som familierådgiver.
I forbindelse med min uddannelse og samtaletræning tilbyder jeg samtaler til dig, der ønsker hjælp til at forstå og undersøge familierelaterede dilemmaer eller problemstillinger. Det kunne f.eks. være morgen- og/eller aftenrutiner der ender i kaos, problemer med at forstå dit barns reaktioner, eller generelle vanskeligheder med at kommunikere med dit barn.
Det kan også være relationen mellem teenagere/unge voksne/voksne og deres forældre, hvor kommunikationen nogle gange kan være vanskelig.
Jeg tilbyder et varmt, lyttende og helt ufordømmende rum, hvor vi sammen kan udfordre, hvad der ligger bag jeres udfordringer og sammen finde løsninger til mere ro og trivsel i familien ud fra jeres behov og mål.
Jeg sætter rammen for samtalen, tager ansvar for processen og bestræber mig på at tilbyde dig et rum, hvor du vil føle dig mødt med anerkendelse, empati og nysgerrighed. Jeg modtager løbende supervision på min samtaletræning og lever op til de etiske retningslinjer for psykoterapeuter.
Samtalerne foregår hjemme hos mig eller dig/jer, alt efter hvad der passer jer bedst, og de tilbydes til 150 kr. per samtale for de første 2-3 samtaler af 1 times varighed for de første to personer, der bestiller et forløb hos mig. Dernæst er det 450 kr. per samtale.
Jeg har 15 års erfaring som kropsterapeut og er derudover uddannet som skuespiller og jurist. Jeg har derfor allerede mange års erfaring med samtaler med mange forskellige mennesker i meget forskellige livssituationer.
Jeg er bekymret for den stigende mistrivsel blandt børn og unge, der bliver udsat for et større pres fra samfundet. Jeg er derfor startet på uddannelsen til familierådgiver i håbet om at kunne hjælpe med at vende dette til større glæde, ro og trivsel i familierne.
Har dette din interesse? Så skriv en uforpligtende SMS til 2982 7588, og så tager vi en samtale om dit behov.
Jeg glæder mig helt vildt til at hjælpe dig og din familie!