14/10/2021
Jeg vågner til en besked fra en jeg behandlede igår.
Det endte ud i det jeg kalder en kombi-behandling(mest zoneterapi, 1/4-1/3 kropsterapi, lidt akupunktur(Øreakupunktur kan være et godt supplement til bl.a. zoneterapien, men også i kropsterapien kan den være gavnlig), og slutteligt Kinesiotape OG en snak om kosttilskud.
Nå men tilbage til beskeden.
“Godmorgen Mie,
Tak for behandling i går - det går meget bedre i skulderen - så👍
Synes heller ikke jeg er så stoppet i næsen så urtepensilen virker nok også👍”
Om det har været zoneterapien, kropsterapien, Kinesiotape, akupunkturen, kosttilskuddet eller hvad det har været.. det ved man aldrig. Jeg kan have en formodning, jeg kan erfaringsmæssigt se et mønster i hvad jeg tænker, tror og tidligere har set det kan have været, en fornemmelse ifht hvad kroppen og psyken reagerede på igår.
Men jeg ved det ikke med sikkerhed for der er ikke en tro kopi af vedkommende som ikke fik den behandling igår og som er kommet med tilbagemelding idag. Måske er det en kombi, måske er det den enkeltstående behandlingsform(zoneterapi, kropsterapi, Kinesiotape eller øreakupunktur).
Vi ved at kroppen restituere bedre hvis den får lov til at slappe af(aktivitet i det parasympatiske nervesystem), i kinesisk medicin ved man erfaringsmæssigt gennem flere tusinde år at nogle områder,zoner og meridianer kan behandles ved at stimulere og regulere (og afbalancere)bl.a. skulder/luftveje og alt andet i kroppen. Ved undersøgelser har man set at meridianerne ligger tæt op af nervebaner(man kan dog ikke generelt konkludere at nervebaner og meridianer er det samme - vigtigt!). Det samme gør sig gældende i nervepunkter ved ansigtzoneterapi og i øreakupunkturen. Der arbejdes udover stimulering og regulering af zoner og meridianer, med at opløse stagneret energi og skabe flow.
Det samme ses i kropsterapien - der hedder det bare afspænding, stræk og tryk for at skabe aktivitet i det parasympatiske nervesystem(det sker faktisk også at der arbejdes med det sympatiske nervesystem - det handler om
balance)og få spændinger til at slippe, lave gennemstrømning og skabe den korrekte spænding i muskulaturen - for slap(underspændt) er ikke godt, for spændt er heller ikke optimalt - det er en balance, nøjagtigt som i zoneterapien, ved brugen af kinesiotape og i arbejdet med øreakupunktur. Et arbejde med at skabe balance i den menneskelige krop og psyke.
MEN hjælper det så?
Vedkommende har det bedre idag end igår, er det så ikke nok?
?