16/06/2026
👇👇👇👇👇👇👇👇👇
Er det for tilfældigt, om man som dansk patient bliver tilset af en læge med viden om idrætsmedicin? Det mener formanden for Dansk Idrætsmedicinsk Selskab Niels Christian Kaldau, der gerne så, at idrætsmedicin blev et lægespeciale, og at efteruddannelsen indenfor området blev styrket.
Det anslås, at der er omkring 2 mio. danskere, som enten har mindst én muskel- eller skeletsygdom eller er meget generet af smerter i bevægeapparatet.
»Vi har tre egentlige idrætsklinikker i Danmark – i Silkeborg, Frederikshavn og på Bispebjerg. Ellers bliver patienterne set af enten reumatologer, i almen praksis eller på ortopædkirurgiske afdelinger rundtomkring. Der må man bare sige, at det er meget, meget forskelligt, hvilket niveau og hvilken interesse de respektive læger har inden for det idrætsmedicinske, og således er der også en betydelig geografisk skævhed i den idrætsmedicinske behandling i Danmark«, siger Niels Christian Kaldau.
I andre lande som Holland og Finland er idrætsmedicin et selvstændigt lægespeciale, men ikke i Danmark, og efteruddannelsen halter efter, mener Niels Christian Kaldau.
»Jeg så gerne, at vi fik det som speciale. Det ville være fantastisk. Jeg synes, vi har noget at byde ind med, fordi vi er så tværfaglige i vores kompetencer. Det kan godt være, at det hedder idrætsmedicin, men vi favner jo allerede reumatologiske, ortopædkirurgiske, kardiologiske, lungemedicinske og endokrinologiske problemstillinger.
Vi ville kunne aflaste almenmedicinere på mange områder, så disse ville kunne koncentrere sig om mange af de øvrige patienter, der glider fra sygehusene ud i primærsektoren. Idrætsmedicinere vil kunne hjælpe med at forebygge skader og introducere idræt på en mere sikker måde, som også vil skabe sygdomsforebyggelse. Vi har jo masser af kronisk syge patienter, der kunne have glæde af at bruge idræt på en måde i deres liv til at sikre, at de får det bedre«.
Læs hele artiklen via linket i kommentarsporet.