19/01/2024
Mentaliseringsevnen hos forældre med en personlighedsforstyrrelse
Publiceret 11.12.2023 Af Emilie Hestbæk, cand.psych., ph.d.-studerende Læsetid: 6 minutter.
Mit speciale blev skrevet i forbindelse med min forskningspraktik i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), hvor mit arbejde primært fokuserede på mentalisering, personlighedsforstyrrelser og psykoterapi. I en af de første uger af min praktik, mødte jeg en ung kvinde med emotionel ustabil personlighedsstruktur. Under vores samtale gjorde det indtryk på mig, hvordan hendes psykiske udfordringer påvirkede hendes forældreskab, herunder hendes datter, og at fokus på børn som pårørende og forældreskabet stort set var fraværende i psykiatrien.
I mit speciale valgte jeg derfor at undersøge, hvorledes mentaliseringsevnen hos forældre med en personlighedsforstyrrelse er forskellig fra forældre uden en psykiatrisk diagnose. Mit speciale var todelt: Første del bestod i at lave et systematisk narrativt litteratur review, dvs. en kortlægning af al eksisterende forskning om mentalisering hos forældre med en personlighedsforstyrrelse. Anden del bestod i at undersøge mentaliseringsevnen hos forældre med en personlighedsforstyrrelse sammenlignet med raske forældre i et empirisk tværsnitsstudie.
I det systematiske review identificerede jeg seks studier, der havde undersøgt mentalisering hos forældre, primært mødre, med emotionel ustabil personlighedsstruktur. Overordnet viste reviewet, at den eksisterende forskning indikerer en tendens til, at mødre med emotionel ustabil personlighedsstruktur har vanskeligt ved at mentalisere i relation til deres børn. Konklusionen bør dog fortolkes med forbehold grundet det begrænsede antal studier, lav kvalitet i studiedesign, herunder fravær af kontrolgrupper, og brug af forskellige metoder til at måle mentalisering hos forældre.
Tværsnitsstudiet bestod af data fra forældre med en personlighedsforstyrrelse (n = 34), der havde børn i alderen 0-8. Vi målte forældrenes mentaliseringsevne, sværhedsgrad af psykiske symptomer og interpersonelle problemer ved brug af validerede og reliable spørgeskemaer. Vi sammenlignede vores data med rapporterede scorer fra en rask kontrolgruppe af forældre uden en psykisk lidelse (n = 156) fra et tidligere studie.
Overordnet set viste resultaterne præliminær evidens for, at forældre med en personlighedsforstyrrelse har vanskeligheder med at mentalisere i relation til deres børn sammenlignet med raske kontrolforældre. Mere konkret var forældrene med en personlighedsforstyrrelse mere tilbøjelige til at have en forvrænget forståelse af deres børns adfærd, som har ingen eller kun lille relation til barnets faktiske mentale tilstande, fx at ens barn græder foran andre for at irritere én.
Derudover var de mindre tilbøjelige til at lægge mærke til og være opmærksomme på, hvordan deres børn havde det, og havde en tendens til at være mere usikre på deres evne til at forstå deres børn. I mere ekstreme cases kan der være en tendens til at vægte ydre faktorer højt, som en mere stimuli-drevet form for mentalisering, fx jeg er kun sikker på, at mit barn elsker mig, når hun/han smiler til mig.
Studiet er det første af sin slags til at undersøge mentaliseringsevnen hos en klinisk gruppe af patienter med en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse, som har børn. Resultaterne understreger behovet for at styrke mentaliseringsevnen hos denne population for at mindske stress hos forældrene og potentielt medvirke til at forebygge mistrivsel og udvikling af psykisk lidelse hos deres børn. Resultaterne fra studiet er publiceret som en videnskabelig artikel i Nordic Psychology (Hestbaek et al., 2023).
På baggrund af resultaterne fra studiet har mine kollegaer og jeg med midler fra Trygfonden oversat og tilpasset en mentaliseringsbaseret forældregruppeintervention (Lighthouse MBT Parenting Program@), som vi har afprøvet i et pilotstudie med syv patienter med forskellige psykiske lidelser som tillæg til deres ambulante psykoterapeutiske behandling. De præliminære resultater fra studiet er lovende og viste høj brugertilfredshed.
På denne baggrund skal vi med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) undersøge effekten af indsatsen i et stort lodtrækningsforsøg på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Mere specifikt vil vi undersøge både de kortvarige og langvarige effekter af indsatsen, bl.a. på forældrenes oplevelse af stress i forældrerollen og forældrekompetence, kvaliteten af forælder-barn-relationen, forældrenes livskvalitet, funktionsniveau, psykiske symptomer og mentaliseringsevne. Vi vil også undersøge indsatsens effekt på børnene, herunder adfærdsmæssige og emotionelle problemer samt trivsel og udvikling af psykisk lidelse. Projektet udføres i samarbejde mellem forskere fra RHP, Københavns Universitet og University College London.
