04/09/2026
Forleden læste jeg et opslag på LinkedIn skrevet af en læge inden for palliation:
"Den dag jeg holder op med at tage patienter med hjem
Er dagen jeg finder et andet arbejde.
Jeg er læge. Jeg er professionel.
Men jeg er først og fremmest et menneske, der møder et andet menneske i en svær situation.
Det 𝒔𝒌𝒂𝒍 gøre indtryk."
Kort og præcist beskrevet og som både fløjtenist og bedemand har jeg det fuldstændig ligesådan.
Nogle pårørende kravler mere ind under huden end andre, og som fløjtenist, der spiller fra hjertet til bisættelser og begravelser, kan det ind i mellem være rigtig hårdt, fordi jeg mærker sorgen så tydeligt midt i musikken.
Jeg kan ikke spille smukt og med heling bag, hvis ikke jeg har alle antenner ude og har en klar fornemmelse af de pårørende, og hele energien i kirken eller kapellet.
Det kan være meget hårdt og krævende, og en sjælden gang i mellem går jeg ud i bilen og græder bagefter eller ringer til en for lige at "læsse" lidt af. Jeg er professionel, og jeg er menneske.
Det er det, jeg brænder for, og den dag jeg ikke længere mærker noget/bliver påvirket, så finder JEG et andet arbejde.
