18/06/2026
𝗡Å𝗥 𝗞𝗥𝗢𝗣𝗣𝗘𝗡 𝗚Å𝗥 𝗡𝗘𝗗, 𝗘𝗥 𝗗𝗘𝗧 𝗦Å 𝗛𝗘𝗟𝗘 𝗦𝗬𝗦𝗧𝗘𝗠𝗘𝗧, 𝗗𝗘𝗥 𝗘𝗥 𝗕𝗥𝗨𝗗𝗧 𝗦𝗔𝗠𝗠𝗘𝗡?
Jeg har oplevet igennem mange år, at være i rum med mennesker med fysiske smerter og store begrænsninger. Hvis noget går skidt, så skrider vi til handling, rækker ud efter hjælp selvfølgelig med intentionen om at få smerten væk og vende tilbage til "os selv".
Jeg kan mærke på mig selv, hvor let det er at identificere mig med problemet, hvor nemt hele mit system lider et nedbrud, når noget ikke er som det skal være. Tanker kredser omkring irritationen eller frygten, eller om den næste handling og den næste behandling. Følelserne deltager hurtigt, og støder til med rastløshed, irritation, frygt, nogle gange vrede.
Alle fysiske udfordringer vil før eller siden hacke følelser, tanker og generelt velvære, ro.
Jeg hører også tit denne sætning: "Man skal være stærk, hvis man fejler noget, hvis der er noget galt".
Der er noget sandt i det, for hvis hele puljen ryger afsted, og vi mister balancen, så er det ikke længere kun kroppen, der skal op at stå.
Jeg har igennem årerne mest haft mennekser at gøre, der er kommet med de bøvlede smerter, dem der ikke bare lige giver sig, de problemer der opfører sig lidt atypisk, som ofte kræver at vi skal indhente balance på flere fronter. Det er ikke altid nemt, tankerne kan godt insistere på at holde fast i en bestemt version af virkeligheden.
Der er spørgsmål, der som regelt går igen, spørgsmål man kan stille sig selv, kigge på i stilhed, uden at mase sig frem. Nogle spørgsmål provokerer måske, dem lader man bare passere, andre hægter sig på, og gør de det, så er der nok en "dør" her. Ikke nødvendigvis en dør, der lover guld og grønne skove, men en dør, der åbner det først skridt på vejen tilbage i balance. Balance ER en naturlig tilstand, som ALT indeni os ønsker at finde.
- Hvad skal der til for at jeg mærker en accept af nuet ? (ikke en accept af en begrænsning, eller smerte, men en accept af at JEG står her lige nu, og det er SÅDAN HER jeg mærker det. slut. objektiv konstatering uden at fylde mere på).
- Hvem er jeg når mine følelser står roligt, og er en støtte omkring mig?
- Hvordan kan mine tanker hjælpe mig, og bevæge mig i retning af kreativitet, leg, overskud og indre glæde (på trods)?
- Hvad er jeg aller mest taknemmelig for i mit liv lige nu (se hele vejen rundt, kig på ALT hvad der er, alle detaljer, alle afkroge).
- Med den energi jeg har idag, hvordan vil jeg bidrage til livet omkring mig? (der sker noget med grundenergier når vi tager fokus væk fra et problem, der har skabt tunnelsyn, og flytter fokus til at give)
- Hvordan ser den bedst tænkelige version af mig ud?
- Hvad elsker jeg at lave?
- Hvad får mig til at grine?
- Barnet indeni mig, hvad elsker han/hun at lege med, kigge på, bygge?
- Kan jeg bruge denne situation til at blive en endnu mere bevidst og balanceret version af mig selv?
- Mærker jeg dét der er større end mig?
Det fikser ikke altid problemet, men hvis kroppen går ned, så kan følelser, tanker og sjæl/højere selv, blive en aktiv støtte og hjælpe til, guide og støtte.
mkh Camilla
