11/08/2026
Baby på vej! 🤰
Når familieforøgelse er lagt i kalenderen, kan nogle spørgsmål melde sig: Hvad skal jeg huske, når veerne er i gang, og hvad dukker vi op til, når vi tager på sygehuset?
Jordemødre som Karina Klavsen viser hver torsdag eftermiddag kommende familier rundt på fødegangen for at de kan forberede sig på mulighederne. Seneste torsdag var der proppet i en af sansefødestuerne, da 17 deltagere hørte om, hvordan udsmykning, belysning, og lydanlæg kan sørge for gode rammer om hver enkelt fødsel. Lyden kan være i form af fuglekvidder, bølgeskvulp eller en selvvalgt playliste overført via bluetooth. 🐦🌊🎶
Karina fortalte om:
• Hvordan der er god plads til tasker, autostole, puder og de pårørende man har behov for, - hvis der ikke er brug for kejsersnit, som skal foregå i mere sterile omgivelser. Og hvordan man - mens man stadig er på fødegangen - kan få besøg døgnet rundt.
• Hvordan det kan være fint at have snacks med, hvis man ender med at være på sygehuset efter at caféen er lukket.
Hun fortalte også om parkering, indgangsdøre og om hvordan man meget gerne må ringe, når man er på vej
Chefjordemoder Anne- Marie Jensen fortæller om erfaringerne med rundvisning: ’Vi oplever en større tryghed hos den kommende familie, når man véd hvad der skal ske, når man skal ind til fødsel, og hvilke muligheder man har på fødestuerne. Vi kan mærke øget ro hos dem, der har set rammerne forinden’, siger hun.
Skal du med på en torsdagsrundvisning under graviditeten?
Det kræver ingen tilmelding, så mød blot op ved fødegangen kl. 16.00 en torsdag, der passer dig 🕓