31/07/2026
“Jeg er så pisse træt af at være skilsmissebarn.”
“Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan snakke sammen.”
“Det er dejligt, at de har fået en ny kæreste hver, men jeg synes stadig, det er pissehårdt.”
“Fredag efter fredag skal jeg pakke ned og pakke ud. Jeg har gjort det i mange år nu, men jeg synes virkelig ikke, det er sjovt.”
“Jeg er der kun, fordi de siger, jeg skal.”
“Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg bare bo for mig selv. Så var jeg fri for hele tiden at skulle skifte stemning.”
“Jeg har følt mig svigtet, siden jeg var fem år, og mine forældre blev skilt. Nu er jeg ti, og det gør stadig ondt.”
“Jeg har været skilsmissebarn i otte år, og jeg synes stadig, det er svært. Men vi taler ikke om det længere.”
Det her er citater fra samtaler med børn og unge, der er skilsmissebørn.
Børn og unge, som inden samtalerne bl.a. mærker uro i kroppen, søvnbesvær, modløshed, udfordringer i det sociale, lavt selvværd og fysiske smerter.
Mange børn og unge oplever, at når der er gået noget tid, eller nogle år, bliver der ikke talt så meget om skilsmissen mere, hverken hjemme eller i skolen.
De oplever ofte, at forældre eller lærere synes, at de burde være kommet videre.
Det kan være en af grundene til, at børnene holder op med at fortælle, hvordan det er at være skilsmissebarn også selv om de stadig mærker det i kroppen og i deres tanker.
Skilsmisse er et livsvilkår for børn og unge.
Ikke noget, der bare går over.