Hjernen i fokus Sydvestjylland

Hjernen i fokus Sydvestjylland Hjernen i fokus Sydvestjylland er en sammenslutning mellem 5 hjerneforeninger. Gruppen vil skabe viden om de hjerneskader og hjernesygdomme, der er.

"Den ting i hele verden, som jeg er gladest for, det er min hjerne," siger Peter Lund Madsen. Og tænker du et øjeblik over det, har du det så ikke en lille smule som Peter? En rask hjerne er en velsmurt supermaskine. En syg eller skadet hjerne er stadig helt utrolig, men den giver altså nogle udfordringer for den som bærer hjernen. HJERNEN I FOKUS er det danske bidrag til en international kampagne

uge, Brain Awareness Week, som hvert år ligger i uge 11. På dansk hedder den Hjerneugen, og i den uge sætter vi fokus på alt, der handler om hjernen. HJERNEN I FOKUS er også et netværk af organisationer, som alle på hver vores måde har hjernen i fokus. I uge 11 arbejder vi sammen om at skabe opmærksomhed om hjernens fantastiske potentiale, herunder de udfordringer som den syge eller skadede hjerne giver. Det uanset om årsagen er medfødt eller kommet til senere i livet, og uanset om det er en fremadskridende sygdom eller en tilstand, som kan helbredes, bedres eller stabiliseres. I Uge 11 handler det om livet for de cirka 400.000 mennesker i Danmark, hvis hjerne giver hverdagen ekstra modstand. Det handler om viden om hjernen - alle dens superkræfter og al dens skrøbelighed. Det handler om forskning i hjernen og muligheder for at forebygge, helbrede, forhale og genoptræne. Det handler om at dele viden med hinanden, så vi alle bliver endnu klogere på hjernen. DELTAGERE I NETVÆRKET

Parkinsonforeningen
Hjerneskadeforeningen
Hydrocephalusforeningen
Epilepsiforeningen
Spastikerforeningen

03/09/2026

Vigtig nyhed for hjerneområdet i Danmark 🧠

Lundbeckfonden bevilger midler til Hjernerådet, skriver fonden i dag i en pressemeddelelse.

Pengene skal gå til, at Hjernerådet kan udarbejde en statusrapport for hjernens mange hjernesygdomme – og det skal ske inden næste sommer.

Faktisk er det ikke mindre end hver tredje dansker, der rammes i løbet af livet af hjernesygdomme, og vi mangler et samlet overblik over, hvordan vi forebygger, udreder og behandler patienterne bedre.

Det er det, som Hjernerådet, med Lundbeckfondens opbakning, nu kan tage et afgørende skridt for at skabe.

🧠 🧠 🧠 🧠 🧠

Vidste du i øvrigt, at Hjerneskadeforeningen var med til at stifte Hjernerådet i 2024 – og at vores direktør, Morten Lorenzen, er næstformand i rådet, som i dag er en stærk forsamling?

I Hjernerådet er patientforeninger, faglige organisationer, forskningsmiljøer, hospitaler og behandlingssteder — samlet om ét fælles mål: bedre viden, bedre vilkår og bedre hjernesundhed.

25/08/2026

Snyd og svindel med handicapparkeringskort skal stoppes.

For handicapparkeringskortet er ikke bare en adgang til en god parkeringsplads. For mange mennesker med handicap er det en forudsætning for at få en helt almindelig hverdag til at fungere.

95 procent af de adspurgte i vores undersøgelse blandt brugere af handicapparkeringskort siger, at kortet er vigtigt for deres hverdag. Det kan være dét, der gør, at man kan passe sit arbejde, hente sine børn eller besøge venner.

Derfor er jeg glad for, at Det Konservative Folkeparti nu sætter fokus på snyd og svindel med handicapparkeringskort. Jeg bakker op om forslag, der kan være med til at stoppe misbruget.

Men vi kommer ikke uden om kontrollen. Hvis man kan stjæle, sælge eller misbruge et handicapparkeringskort uden nogen reel risiko for at blive opdaget, så kommer vi heller ikke problemet til livs. Derfor skal politi og p-vagter også have fokus på det.

For når man svindler med et handicapparkeringskort, er det ikke bare et system, man snyder. Man tager også en parkeringsplads fra et menneske, der har brug for den. Og det kan i sidste ende betyde, at andre ikke kan komme på arbejde, hente deres børn eller være en del af hverdagen på lige fod med alle andre.

Dejlig omtale af Hjerneskadeforeningen Sydvestjyllands “Café for skadede i Varde”🤩
03/08/2026

Dejlig omtale af Hjerneskadeforeningen Sydvestjyllands “Café for skadede i Varde”🤩

30/06/2026

“Det må ikke være postnummeret, der afgør, hvilken hjælp man får efter en hjerneskade.”

Det er en sætning, vi ofte hører fra mennesker med hjerneskade og deres pårørende – og som vi ofte selv siger i debatter og arbejdsgrupper.

Et medlem af Hjerneskadeforeningen har oprettet et borgerforslag om nationale, bindende rammer for rehabilitering efter erhvervet hjerneskade.

Forslaget handler blandt andet om bedre sammenhæng efter udskrivelse, en koordineret rehabiliteringsplan, adgang til relevant udredning og mere ensartede standarder på tværs af landet.

Vi deler borgerforslaget som et medlemsinitiativ, fordi det sætter fokus på en problemstilling, mange i vores målgruppe kender alt for godt.

Læs forslaget, tag stilling og skriv eventuelt under.
Link i kommentar.

07/06/2026

Vi ved godt, at Folkemødet ikke er lige tilgængeligt for alle, uanset hvor meget vi lokker med samtaler, sang, sejladser (og forhåbentligt solskin).

For mange er turen til Bornholm både dyr, besværlig og krævende. Og for mennesker med hjerneskade kan rejsen, støjen, menneskemængderne og de mange indtryk være en stor mundfuld.

Derfor giver det god mening, hvis man ikke tager afsted.

Men hjerneskadeområdet skal stadig være til stede, hvor beslutninger tages, samtaler føres, og nye idéer mødes. Derfor er Hjerneskadeforeningen med på Hjerneskibet sammen med seks andre hjerneorganisationer.

Her sætter vi sammen fokus på livet med en skade eller sygdom i hjernen, pårørende, rehabilitering, fællesskaber og alt det, der skal til for at mennesker kan bygge et liv op igen efter en skade på hjernen.

Er du på Folkemødet, håber vi, at du kigger forbi Hjerneskibet.

Er du ikke på Bornholm, vil vi gerne tage dig med på anden vis.

I de næste dage op til Folkemødet fortæller vi om de forskellige aktiviteter. Under Folkemødet (torsdag-lørdag) deler vi klip, billeder og nedslag fra samtalerne.

For selvom Folkemødet foregår på Bornholm, skal de vigtige samtaler kunne nå længere ud. De skal kunne nå ud til det store flertal, som ikke er til stede på pladsen.

Hvilke emner eller aktiviteter på programmet ville du helst deltage eller følge med i?

01/06/2026
29/04/2026

Når Hjerneskibet lægger til kaj under Folkemødet 2026, bliver det med dette sejl som fast samlingspunkt. Sejlet bærer logoerne fra de syv patientforeninger, der i år har valgt en samlet indsats for bedre hjernesundhed i Danmark.

Antallet af danskere, der lever med neurologiske sygdomme og skader, er stigende. Selvom diagnoserne varierer – fra stroke og hjernerystelse til sclerose og alzheimers – er de kognitive og sociale udfordringer ofte sammenlignelige. Ved at samle kræfterne på Hjerneskibet skaber vi en direkte dialog mellem borgere, fagfolk og beslutningstagere.

Vi vil gerne skabe fokus på Folkemødet!

Derfor flytter vi samtalen om hjernens funktioner fra de lukkede konsultationer og ud i det offentlige rum.

Tager den politisk dialog og retter opmærksomheden mod de rammevilkår, der afgør kvaliteten af rehabilitering og støtte i hele landet.

Taler om livskvalitet og tager udgangspunkt i at liv der reddes, skal også leves.

For som en meget klog følger skrev: "Liv der reddes, skal også leves. Det minder folk om, at overlevelse kun er første skridt – kvaliteten af det liv, der følger, er det, kampen handler om."🎯

Hjerneskibet er en åben platform for alle, der ønsker indsigt i hjernesundhedens betydning for individet og samfundet. Vi inviterer til oplæg, samtaler og sanseoplevelser langs kajen i Allinge.

Deltager du i Folkemødet?
Så kig endelig forbi og fortæl alle du kender om det!

Er du en af dem der prioriterer roen og bliver hjemme, så kan du helt sikkert blive opdateret her på siden. 🧠⛵️

27/04/2026

Kender du de morgener, hvor det hele føles som før? Hvor du lægger planer for dagen, som om alt er normalt: Indkøb, en hurtig rengøring, måske en aftale med en ven og lige et par praktiske ting oveni.

Men så rammer klokken 11.00 og energien er forsvundet et sted mellem stuen og køkkenet og den er intet sted at finde igen. 🤯

Mange med erhvervet hjerneskade lever i et konstant krydsfelt mellem den, de gerne vil være, og den, de rent faktisk stadig har energi til at være. Det er her, man opdager, at hjernen stadig gemmer på en gammel version af én selv, som ikke altid har tjekket ind hos den nye virkelighed.

Vi har forsøgt at skildre det i tekst og billede 😅

"Min hjerne tror stadig, den kan det samme som før. Det tager som regel kun en formiddag at bevise det modsatte."

Det er ikke nødvendigvis et nederlag, når dagen ikke går som planlagt. Men det er en påmindelse om, at man stadig er ved at lære sin "nye" hjerne at kende – også selvom den gamle af og til forsøger at tage over.

Har du også en hjerne, der lover mere, end den kan holde? Hvornår rammer du typisk muren? 👇

Rigtig god mandag 🧠❤️

Adresse

Esbjerg
6710

Telefon

20885651

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hjernen i fokus Sydvestjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Hjernen i fokus Sydvestjylland:

Genveje

Del