11/08/2026
✨ Ledige tider til healing i Frivilligcentret i efteråret ✨
Har du brug for en pause fra hverdagen, mere ro i kroppen eller et trygt rum til fordybelse?
Din krop har en naturlig evne til at finde balance. Når livet presser på, kan vi opleve ubalance – fysisk eller mentalt. Healing er en blid og støttende energiform, som kan hjælpe dig med at finde ro, nærvær og kontakt til dig selv. 🌿
Healing kan være for dig, der:
💚 oplever fysiske eller mentale udfordringer
💚 ønsker at gå dybere i dine livstemaer
💚 har brug for at sænke tempoet
💚 længes efter et trygt rum til fordybelse og indre ro
Oplevelsen af healing er individuel. Mange beskriver en dyb afslapning, større indre ro og øget klarhed – og en følelse af at komme tættere på sig selv.
Både børn og voksne er velkomne.
Børn skal ledsages af en voksen og må gerne medbringe høretelefoner og lytte til en lydbog under healingen.
🌸 Mød vores healere
Sanne Diemer er Reikimester og RAB-registreret alternativ behandler hos Healer-Ringen. Hun har mange års erfaring med healing af både børn og voksne og arbejder bl.a. med spirituel healing, indre barn-healing samt epigenetisk og karmisk healing.
Mette Krogh har gennem mange år deltaget i selvudviklingskurser, bl.a. hos Richard Moss, og har gennem sit arbejde med intuition udviklet en særlig tilgang til healing. Hun tilbyder healing til mennesker, der ønsker støtte, nærvær og fordybelse.
Maya Ostersen arbejder med somatisk og frekvensbaseret terapeutisk healing. Hun har gennem årtier støttet mennesker gennem bl.a. angst, stress, traumer, sorg og livsovergange. Hendes tilgang forener social- og neurovidenskab med kropsligt funderet terapi og healingtraditioner.
🌿 Der er ledige tider i efteråret.
Healing er gratis. Læs mere om hvordan det foregår og tilmeld dig her https://frivilligcentret.dk/borger/individuelle-tilbud.html?view=article&id=1626:healing&catid=72