16/10/2023
Jeg hører jævnligt spørgsmålet omkring spædbørn og om de virkelig kan have spændinger i kroppen, så tidligt i livet. Og JA det kan de……
Barnet har haft trange boligforhold i de sidste måneder af graviditeten og fødslen er en hård most, såvel for mor som for spædbarnet. De kan stå klemt i fødegangen, blive trukket ud af fødselshjælper, få klemt en arm undervejs. Det kan være en fødsel i lyn tempo eller en meget langtrukket fødsel. Der er uendeligt mange muligheder, der giver anledning til spændinger.
Ubehag i kroppen ved baby giver sig til udtryk på rigtig mange måder. Babyer er forskellige og deres måde at kommunikere ubehaget videre på, er ligeså forskelligt. Nogle grynter, knirker eller decideret græder, det kan være søvn i korte perioder, så de bliver overtrætte / irritable, det kan være sutte teknikken, hvor mors bryst gør ondt ved amning, mor får sår og til sidst opgives amningen måske helst. Baby kan ligge i C-facon, have en favorit side med hovedet, så det ender med at blive skævt eller at få bare pletter, fordi håret slides af. Det kan være afføringen udebliver eller er hård at komme af med. Det kan være autostolen eller barnevognen er ubehagelig at være i, så det resulterer i skrig & skål.
Kan du genkende noget af ovenstående, kan det være en rigtig god idé at få tjekket dit barn ved en behandler. Det er som oftes kun 1-2 behandlinger der skal til, når det er de helt små børn jeg har i hænderne.
Husk, at jeg gerne kommer ud i din mødregruppe og fortæller om, hvad kranio-sakral terapi er, hvad I skal være obs på ved jeres barn ift spændinger i kroppen og jeg har gerne nogle øvelser med, som I med fordel kan lave.