12/02/2020
PYT knappen...
Kender du den?
Og kender du den sætning der som regel følger med knappen? "Årh, kan du ikke bare trykke på PYT knappen?!?"
Den er nu god nok. Knappen altså. Når den bruges med rettidig omhu (som Hr. Møller plejede at sige). For der er ligeså meget overforbrug som der er underforbrug af knappen.
Nogen skal lære at bruge den mere. Det er dem der tager alting "for nært" og bekymrer sig "for meget".
Nogen skal bruge den mindre. Det er dem der ikke mærker efter og "finder sig i for meget". Ikke får markeret sig og sat grænser.
Det kan derfor være smart at finde ud af, hvad det egentlig ER man går og bøvler med, så man er klar over om der skal eller ikke skal trykkes.
For nogen gange skal man jo IKKE trykke på knappen!
Nogen gange skal det ikke pyttes væk, men derimod tages af, tales om og forholdes til.
Og nogen gang er det smartest at lade tingene fare. Ikke tage sig af det. Ikke hænge sig fast i det man ikke kan ændre på alligevel - eller som dybest set ikke har noget med dig at gøre.
Det er lige det der med at finde balancen. Valget er dit!
Hvor brugt er din PYT - knap?!
Billedet er venligt udlånt af en glad PYT knap ejer :)