20/02/2023
STRÆK, SLIP & SURF 🏄🏻♀️
Trænger din indre superhelt til en saltvandsindsprøjtning? Så tag med til Noah Surf House og dyk ned i dybe stræk, rolige meditationer og intense åndedrætssessioner. Der er også mulighed for at prøve kræfter med surf, hvis du er til den slags vildskab.
Fysioterapeut Julie Hjelm Jacobsen styrer dig sikkert igennem dette forløb, skræddersyet til at give dig et boost, som kan mærkes langt ind i vintermørket.
Noah Surf House danner med sin betagende beliggenhed ved Atlanterhavet og afslappede stemning en smuk ramme om forløbet - og der bliver naturligvis plads til både latter, stilhed, alenetid og selskabelighed.
Tidspunkt: 24.-30. september 2023
Sted: Noah Surf House
Pris: 15.000,-
Med i prisen er:
» 2 x undervisning dagligt
» Fly til Lissabon t/r
» Transport til/fra Noah Surf House
» 6 overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad og frokost (tillæg for enkeltværelse)
Rejsen arrangeres i fællesskab med wetravel.dk