Unik Afsked

16/06/2026

Jord til ritualer er ikke altid bare jord.

Jeg opfordrer ‘mine familier’ til at samle jord til det traditionelle kristenkirkelige eller til mit borgerlige jordpåkastelsesritual fra særlige steder. Steder, mennesket, de siger farvel til, har været på og brugt. Steder hvor de har haft mange dejlige stunder sammen.

Det kan nærmest være terapeutisk at gå en mindetur med familien og samle lidt jord fra de steder, der, i verdslig forstand, er hellige.

Tag børnene med på turen. Lad dem skovle lidt jord i posen. De forstår umiddelbart meningen. Og ved hvad der bliver lagt på kisten, når vi laver ritualet.

Det abstrakte, uforståelige, bliver forståeligt og konkret. En sidste kærlighedsgave.

På jord har du været❤️

15/06/2026

Jens Kampmann var søn af tidligere statsminister Viggo Kampmann. Han var blandt andet miljøminister og i øvrigt formand for den dansk-svenske bestyrelse for Øresundsbro konsortiet, og en varm fortaler for at sænke priserne for at krydse broen. Han var en vaskeægte socialdemokrat, hvilket blandt andet blev afspejlet i den flotte røde kiste, han selv havde ønsket sig ved sin begravelse. Med blomster lavet af Arash fra Det Sorte Træ, synes jeg det blev en af de smukkeste kister, jeg længe har set. Det var en ære at hjælpe Jens godt videre på den sidste rejse🙏❤️

06/06/2026

Jeg fik et gammelt album af vores amerikanske grandkusiner der var på besøg i forrige uge. Og fandt i albummet dette billede. Det var vidst nok engang i 1978. Mig og min far.
Hold kæft hvor jeg savner ham. Og jeg savner at sige ‘far’ til min far.

Så herfra var, i går, en himmelhilsen til dig, far, på fars dag❤️🙏❤️

04/06/2026

Jeg har meldt mig ind i Ældre Sagen.

Det føles mildt sagt en anelse surrealistisk.

For der bor stadig en ung pige i mig, som – med et venligt nik til Tove Ditlevsens digtsamling – ikke helt vil dø.

Hun mener fortsat, at jeg er omkring 37, har masser af tid og energi, og sagtens kan spise natmad klokken 01 uden konsekvenser.

Men måske handler det slet ikke om at være “gammel”.

Måske handler det om at tage livet alvorligt, mens vi har det.
Og om at være en del af et fællesskab, der insisterer på værdighed, nærvær og medmenneskelighed hele vejen gennem livet.

Så nu er vi her.
Mig, den unge pige indeni – og Ældre Sagen.

Kærligst Naja❤️

29/05/2026

Vi er stadig her – bare på én adresse

Nogle af jer har måske bemærket, at vores kontor på Borups Allé nu er lukket.

Da vi åbnede det, var det med et ønske om at være endnu mere synlige og tilgængelige. Men tiderne ændrer sig, og det gør måden, familier finder os på også. Derfor har vi valgt at samle kræfterne ét sted.

For os giver det god mening.

Vi har fortsat vores forretning på Frederiksberg Allé, og vigtigst af alt: Vi gør præcis det samme, som vi altid har gjort. Vi møder familierne dér, hvor de er. Hjemme ved køkkenbordet, på hospitalet, på plejehjemmet, i kirken, i kapellet – eller hos os.

Det er den tid, omsorg og det nærvær, vi lægger i hver eneste afsked, der gør forskellen.

Tak til alle jer, der gennem årene har besøgt os på Borups Allé. Vi tager mange gode minder og historier med videre.

Og vi er her stadig.

På Frederiksberg Allé nr. 11.
På telefonen.
Og dér, hvor mennesker har brug for os.
Og helt ærligt? Jeg mærker mest af alt lettelse. Færre kvadratmeter. Mindre at holde. Mere tid til det, der betyder noget: Menneskerne, vi møder❤️

Kærligst
Naja

21/05/2026

I går aftes sad jeg sammen med min nære og kære veninde Anita og talte om livet. Og om døden.

Det er Anitas vision at slutte fred med det faktum, at den givetvis kommer før eller siden.

At vi skal tale om den. Og at poesi kan sætte ord på det, der er så svært at få sagt.

Det blev en meget fin snak- og så kom jeg i tanker om teksten på den fine, sjove gravsten jeg så på Assistens Kirkegård forleden dag.

Smil i fred❤️

28/04/2026

Et helt liv samlet i en fortælling.
Foldet ud på meget kort tid.

Det er et stort ansvar.

For bag hver afsked ligger timer af forberedelse, samtaler, overvejelser og nænsomme valg.
Alt det, der skal være med – og alt det vigtige, der skal have plads og kunne mærkes imellem linjerne.

Mit ønske er altid det samme.
Som så fint beskrevet i en anmeldelse, jeg modtog i morges:
at skabe en afsked, hvor mennesker føler sig set, hørt og mødt.

Når det lykkes, kan det – midt i det svære – løfte det tunge en lille smule.

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at stå der 🤍

Kærligst
Naja❤

Midt i min sorg - blev jeg set, hørt og mødt med en uforglemmelig varme og indlevelse En hjælp ...

13/04/2026

I mit hjem findes der ingen skarpe skel
mellem det, der er mit,
og det, der kalder på mig.

Ingen døre, der lukkes helt.
Ingen tider, der er faste.

Kun en stille bevægelse
op og ned ad trappen
mellem stuen og forretningen –
mellem hverdagen
og det, der ikke kan vente.

Jeg ved ikke, hvordan dagen folder sig ud.
Ikke engang, når mørket falder på.

Hvornår telefonen ringer.
Hvornår nogen har brug for et rum,
et lys,
en kop kaffe,
et kram
og et menneske, der er der.

Det er ikke et arbejde.
Det er en måde at være i verden på.

En livsstil, hvor grænser flyder
og tiden bøjer sig stille.

Fortællinger om livet –
og de øjeblikke, hvor vi giver slip.

Det elsker jeg.

Kærligst
Naja❤️

23/02/2026

På vej til et kapel i byen hvor jeg skal lede ceremonien. Urner til asken, der skal deles imellem to lande. Program og mindeord, jeg har arbejdet med i timevis, ligger klar i en sirlig stak. Ekstra højtaler, hvis den i kapellet ikke virker. Nye sedler til kisten med opdateret information. Fin papæske til indsamling af blomsterkort. Playliste på min telefon. En kurv med lys til lystændingsritualet. Og nå ja- en pose lakridsugler, selvfølgelig🥰 Der er mange ting at huske når man har ansvar for at alt fungerer. Mange arbejdstimer ligger bag bunken på bordet. For det er jo fortællingen om et helt liv presset sammen til en lille ‘maggiterning’, jeg skal pakke ud på ca 45 minutter. Det er et stort ansvar. Men jeg holder af det- at skabe fortællinger om livet. Der er i virkeligheden så meget liv i døden. Kærligst Naja❤️

05/02/2026

Hør hvad der sker i kroppen når vi dør❤️