19/08/2015
Dette er skrevet for egen regning af Nanna, fordi jeg mener noget om noget:-)
Mellemregningen der mangler og bogen uden handling
Vi har alle hørt ”lige tiltrækker lige” – ”du skal bare tilgive” – ”så bliver alt godt og du kan leve i fred og harmoni resten af livet”.
Jeg har været bange i mange år – været bange for ALT mellem himmel og jord. Men alt det jeg har været bange for, er aldrig sket! Jeg har ikke tiltrukket det.. Hvorfor? Jeg HAR lavet tilgivelsesmeditationer, men jeg er sgu da stadig vred. Hvorfor?.....Måske fordi jeg prøvede at løse regnestykket uden en mellemregning eller måske fordi jeg prøvede at skrive en bog kun med en start og en slutning uden en handling??
Jeg tror på, at vi som terapeuter, healere, hjælpere, omsorgsarbejdere m.m . kunne hjælpe vores klienter, os selv og de mange sessions ved at tage mellemregningen op til overvejelse.
Hvor mange har prøvet at leve efter kun at tænke positivt, ikke være bange og ikke være vred for at tiltrække det gode – det gode lykkelige liv? Tilgive alle for at få fred med dem selv. Jeg kender mange og har også selv prøvet. Efter noget tid, nogen gange efter lang tid, må rigtig mange indrømme, at de stadig har de samme problemer som før. Og mange af dem sidder efterladt med følelsen ”det kan jeg heller ikke engang finde ud”. De sidder tilbage med de samme følelser som før, blot mere undertrykte, men nu også ejere af endnu et nederlag. De får et stort fedt stempel i deres universelle loves pas ”dumpet”. Hvad så nu? Så er de da for alvor fortabt?.......... Eller er de det? Kunne vi hjælpe dem på vej i deres udvikling på en anden måde? Hvor vi starter et helt andet sted? Jeg vil tillade mig at kalde det rettidig omhu.
Jeg tror på baggrund heraf, at vi skal være meget selektive i vores valg af, hvilke klienter vi sender ud af døren med beskeden ”lige tiltrækker lige – du skal bare tænke på det gode” og ”du skal bare skrive et brev til din mor og far om, at du tilgiver dem og så har du fred med dem og dig selv”. Hvis mellemregningen mangler, kan vi ikke hoppe direkte til facit. JA, jeg tror da på, at vi en dag, når tiden er inde, kan få fred ved at tilgive (og nok mest af alt os selv), men vi bliver nødt til at kende handlingen, inden vi skriver sidste kapitel. En dag vil det være tid til at slippe historien og komme videre, men vejen derhen er hen proces, vi ikke bare kan smide ud med badevandet.
Jeg mener, at vi skylder vores klienter at møde dem, der hvor de er lige NU. Hjælpe dem med at rumme og se alle sider af dem selv, ved netop at rumme det de kommer med og ikke sende dem ud af døren med en indirekte besked om at undertrykke det, de faktisk føler, ved bare at tilgive og være glad. Jeg mener derimod, at vi bør hjælpe dem med at blive bevidste omkring, hvordan de hver især på mange af livets områder igen og igen udlever deres barndom og ser verden med barnets briller. Jeg tror på, at ved at hjælpe vores klienter med at blive bevidste og acceptere hele processen, kan hjælpe dem videre.
Til sidst vil jeg også slå et slag for, at vi som terapeuter, healere, hjælpere omsorgsarbejdere m.m også lige husker vores egen mellemregning Jeg tror ikke på, at vi er et frelst folkefærd med helt særlige evner til at kurere andre fra deres dårligdomme uden at skulle kigge indad og ”walk the talk”!
Til de klienter, der læser med her, så ved I nu fra Hvilket udgangspunkt jeg arbejder.
De bedste hilsner
Nanna
