Metta Myrna

Metta Myrna Formidler af forbindelse og balance. Yoga, meditation, shamanistisk ceremoni

24/06/2026

I dag er jeg en heks - det var jeg faktisk også i går.
Mine døtre er små hekse inde bag prinsessehår.
Min mor hun er en heks og min mormor var det tit.
Min by er fuld af hekse, selvom nogen skjuler det lidt.

I dag er heksens dag, når vi stiller os om bålet.
Lad os fejre heksen i os, lad det nu være målet:
At stå ved den ild der brænder, at stå ved vor indre heks.
At lyse med heksens styrke, stolthed, vildskab, ild og s*x.

Heksen hun er ikke pæn, hun er stærk og farlig og vild.
Hun følger ingen regler og skider på, om hun er mild.
Hun siger fra og hun siger til, hun ved hvad hun vil ha.
Lad os give hende plads og lad os gøre det i dag 🔥

21/06/2026

21/06/2026
SIDSTE RETREAT PÅ MØN - VIL DU MED?Det er 10 år siden, jeg begyndte at holde retreats. Jeg kan ikke huske, hvor mange de...
18/06/2026

SIDSTE RETREAT PÅ MØN - VIL DU MED?
Det er 10 år siden, jeg begyndte at holde retreats. Jeg kan ikke huske, hvor mange det egentlig er blevet til gennem årene (det er mange), men selve retreats'ne er uforglemmelige 💚 Utrolig mange rørende øjeblikke, kærlige møder med og mellem deltagerne, morgener med solhilsner, aftnener med meditation, havdyp, lækker mad, blid yoga, dybe ceremonier og ikke mindst masser af tid og ro på altid vidunderlige Strandgården, som jeg har et dybt og hjertevarmt forhold til.

Og nu nærmer det kapitel sig enden... Det startede med, at Rejsegarantifonden så en guldgrube i yogaretreats og fik indført, at de skal have et gebyr langt ud over min formåen, så jeg ikke kan reklamere med dem på nettet mere. Heldigvis var der nok tidligere deltagere, som gerne ville med igen til, at vi kunne fortsætte (mange har været med helt op til 7 gange). Men så blev jeg ramt af den uforudsigelige fibromyalgi, som tvang mig til at aflyse de fuldt bookede både januar- og april-retreats i år.

Nogle gange må man indse, at noget er slut, uanset hvor meget man holder af det. Livet har lært mig, at det er godt at lytte, når noget byder på modstand på flere måder. Derfor har jeg besluttet, at retreatet d.31/7 - 2/8 bliver det sidste jeg afholder.

Desværre er den weekend helt umulig for en del af dem, som skulle have været med på de aflyste retreats. Derfor er der mulighed for, at du kan komme med!

Har du lyst og mulighed?

Så skynd dig at reservere din plads via link i kommentar herunder. Du kan selvfølgelig også læse en masse mere om det på siden, før du bestemmer dig 😊

Det er forresten ikke kun mig, som har elsket at facilitere forkælelse og fordybelse på retreats: Jeg har en virkelig stor bunke af taknemlige breve fra deltagerne, du kan læse et lille udpluk fra dem her:

NOGLE AF DE MANGE UDTALELSER FRA TIDLIGERE ELEVER PÅ RETREATS:
"Superdejligt yoga-retreat! Fra første færd en dejlig oplevelse. Smukt beliggende gård. Fantastisk undervisning - imødekommende, altfavnende og velunderbygget. Dertil rigtig lækker mad :) En weekend jeg vil tænke tilbage på med glæde, som har givet mig ro og velbefindende. I'll be back!" Anette

"Tusind tak for denne værdifulde weekend på Møn. Du har og giver noget helt særligt med dit nærvær og empatiske væsen. Det er et super sted du har fundet til at afholde retreatet - rammer, beliggenhed, mad, ånden på stedet. Med alt det du er og giver, tillader og åbner du alt det som skal åbnes i mig - og jeg er sikker på også i andre." Kirsten

"Det har været en vidunderlig weekend! Nærmest eventyrligt! Jeg var nervøs for, at jeg ikke var smidig nok til f.eks. yoga, men du er så fin og kan respektere min krops begrænsninger samtidig med at du hele tiden ser muligheder og ikke opgiver pga. begrænsninger - at der altid er en vej. Selvom jeg er overvægtig, så føler jeg bestemt at jeg kunne følge med og kunne nyde hvert sekund." David

"Det var helt tilfældigt, at jeg fandt dig på nettet og selvom jeg ikke var rundt om hjørnet, fordi jeg bor i Jylland, så har det været HELT FANTASTISK at være med på retreatet. Jeg har fået så meget ud af det og med mig - meditationsøvelser, yogaøvelser, personlige fif, EXCEPTIONEL god mad, en masse energi, kærlighed, selvaccept, gode strandture og dit personlige nærvær. Vi ses helt sikkert snart igen." Inge

"Tak for et helt igennem vidunderligt yogaretreat i Møns dejlige natur. Dejligt at få skabt plads til ro og fordybelse i en travl hverdag, så kroppen kan finde tilbage i sin egen rytme og sindet falder helt til ro. Tak for at skabe de perfekte rammer til dette og guide os med blidhed til nærvær og fordybelse Metta." Birthe

"Strandgården er et fantastisk sted. Metta har med sit intense blik, sin professionalisme og store erfaring været en tryg guide gennem weekendens oplevelser. Jeg har især været optaget af de guidede meditationer, hvor Metta med stor indsigt har været vores kaptajn på en række mentale rejser. En kaptajn, der er opmærksom på sin besætning - også når de indre bølger går højt. Jeg er meget glad for det bidrag denne weekend har givet ift. fornyet selvindsigt og øget motivation til fortsat meditation, ro og fordybelse." Martin

"Det var en fantastisk weekend på Møn og jeg har fået så meget med hjem. Grundlæggende gav dine guidede meditationer mig muligheden for at overskrive gamle tankemønstre med nye og gode, og derved genetablere mistede forbindelser til min empati. Med taknemmelige, respektfulde og kærlige hilsner." Poul

"Mine forventninger til retreatet var store - jeg har glædet mig som et lille barn til juleaften! Og mine forventninger er mere end blevet indfriet. Du er en fantastisk underviser og formidler. Samtidig er jeg glad for balancen mellem visdom og akademia. Det, at få lov til at være stille med mig selv har virkelig været en gave - og hvor har den stilhed åbnet for meget i mig selv. TUSINDE TAK - og hvor bliver ordet TAK pludselig meget fattigt." Maria

KNALDTILBUD PÅ KÆRLIG KAKAO!!! 💚Jaja, jeg ved det... Jeg er bare ikke skabt til at være købmand 😅Jeg er så glad for, at...
13/06/2026

KNALDTILBUD PÅ KÆRLIG KAKAO!!! 💚
Jaja, jeg ved det... Jeg er bare ikke skabt til at være købmand 😅
Jeg er så glad for, at kunne formidle den helt unikke og vidunderlige vilde kakao fra Lecofolket i Amazonas. Jeg ved, at den er den stærkeste og smukkeste der findes til ceremoni og fordybelse og oven i det kommer den med 100% god karma og hjælper både skoven og de oprindelige folk.

Jeg er derfor utrolig stolt af, at det er lykkedes at få alt så tjekket på plads med fødevarestyrelsen, laboratorieundersøgelser, moms osv.
Lige det med markedsføring er bare ikke min stærke side. Planlægning og budgettering er tydeligvis heller ikke mine spidskompetencer, så jeg har måttet låne til at betale for den nye friske forårssending.

Det løser sig og det er selvfølgelig ikke dit problem, men det kommer dig til gengæld til gode: For nu sælger jeg 100 blokke til kun 300 kr/stk, så jeg kan få betalt lånet tilbage.
De første 20 blokke der bliver bestilt, bliver af den friskeste slags, plukket i foråret (normalpris 404 kr), derefter bliver det den næsten lige så bløde og friske fra oktober sidste år.
Tilbuddet gælder indtil der er solgt 100 blokke i alt ?

PS Faktisk har jeg gjort en markedførings-indsats, som jeg er ret stolt af: Kærlig Kakao har fået sin egen Trustpilot side 😎

07/06/2026

Jeg plejer ellers ikke at købe sådan nogen. Men for nogle dage siden sprang det mig pludselig i øjnene og jeg VIDSTE bare, at jeg ville vinde på det der 🤩

Da jeg kom hjem, ventede jeg lidt med at skrabe det og gik rundt og tænke på, hvad jeg ville bruge gevinsten til. Jeg overvejede, om jeg ville holde op med at arbejde, hvis jeg ikke havde brug for pengene mere...

Og så gik det op for mig: Det ville jeg ikke! Jeg ville ikke undvære noget af det jeg gør, når jeg er på arbejde. Jeg elsker simpelthen at holde rum og se mennesker vokse og åbne sig og lære ❤️

Det er et kæmpe privilegie at få lov til og pengene er kun en sidegevinst. En ganske nødvendig en dog, for der har aldrig været langt til bundlinjen på min bankkonto.

Det er der stadig ikke, på trods af de 200 kr jeg vandt på skrabeloddet. Men jeg havde ret i, at jeg fik en værdifuld gevinst, for indsigten i, hvor priviligeret mit arbejdsliv faktisk er, kan ikke gøres op i penge 💚💚💚

01/06/2026

MMMMHHHMM 😍 Disse dages dufte er så overvældende, at de kan filmes! Prøv selv at se jer...

Hvordan skal du fejre midsommeren?Kom med, når vi fejrer lyset og livet med Kærlig Kakao til sommerceremoni d.21.juni 💚S...
01/06/2026

Hvordan skal du fejre midsommeren?
Kom med, når vi fejrer lyset og livet med Kærlig Kakao til sommerceremoni d.21.juni 💚
Se link i kommentar ☀️

Adresse

Frederiksberg

Telefon

+4522430322

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Metta Myrna sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Metta Myrna:

Del