Mind-Work v. Tanja Hestvang

Hjem
Danmark
Frederikshavn
Mind-Work v. Tanja Hestvang

Psykoterapi i Frederikshavn Mit navn er Tanja, og jeg bor i Frederikshavn i Nordjylland, sammen med min familie.

Jeg har en dyb passion for at hjælpe andre, hvilket jeg i 14 år har haft privilegiet af at gøre gennem et arbejde, som farmakonom på apotek. I min fritid er jeg frivillig mentor for unge mellem 15 og 29 år i Frederikshavn Kommune. Det er en berigende oplevelse at være en støtte for et ungt menneske, der er i gang med at finde deres personlige vej mod deres ønsker og drømme. I 2022 blev jeg nysgerr

ig på at hjælpe andre gennem et nyt fagområde, i form af samtaleterapi. Jeg oplevede, at de mennesker jeg var i kontakt med på apoteket, havde et stigende behov og ønske om, at blive hørt, mødt og respekteret i deres oplevede udfordringer. De manglede ofte en person at dele deres tanker og bekymringer med, som var forbundet med deres livssituation, samt være en støtte til at håndtere disse udfordringer. Jeg fik et personligt ønske om og følelse af, at jeg kunne give dem noget mere med end den vejledning, der var relateret til mit fagområde, som farmakonom. Dette blev startskuddet til en personlig udvikling og et nyt kapitel i mit arbejdsliv. Jeg blev i 2023 uddannet Metakognitiv terapeut og stresscoach. Denne uddannelse og terapimetode gjorde mig kun mere nysgerrig i brugen af samtaleterapi til at støtte og vejlede mennesker med personlige udfordringer og livsvilkår. Jeg har i maj 2026 gennemført en 4 årig uddannelse til Psykoterapeut med speciale i Metakognitiv terapi. Jeg arbejder nu selvstændigt, som psykoterapeut og stresscoach, hvor jeg har individuelle samtaleforløb med unge og voksne.

26/08/2026

Der findes udfordringer, som ikke bare fylder, men som også føles farlige at gå tættere på.

Måske mærker du dem i dine relationer, i hverdagen, i måden du trækker dig lidt mere, end du egentlig ønsker.

Og måske ved du godt, at noget kalder på din opmærksomhed, men samtidig virker det uoverskueligt at gøre noget ved.

Der kan være tanker og overvejelser som;
🔹Hvad får jeg åbnet op til?
🔹Knækker jeg helt, hvis jeg begynder at tale om det?
🔹Hvad nu hvis jeg ikke kan “lukke” for det igen?
🔹Jeg burde kunne klare det her selv!
🔹Hvad vil andre tænke om mig?

Disse bekymringer er helt naturlige og noget mange kan genkende. Men de kan også fastholde dig i et mønster, hvor du bliver ved med at gå alene med det, der gør ondt og hvor frygten vokser sig større, jo længere tid du bærer den selv.

Det er frygten for det uventede. Frygten for at det, der gemmer sig, er for stort. Frygten for at miste kontrollen. Frygten for at blive set på en bestemt måde.

Men her er det vigtigt at du ved, du ikke behøver at åbne alt på én gang 💛
Du behøver ikke “knække” for at få det bedre💛
Du behøver ikke stå alene med det, der føles tungt💛

Samtaleterapi kan være et rum, hvor du kan gå til det svære i dit eget tempo, uden at blive overvældet, uden at blive vurderet, uden at skulle præstere, uden at skulle kende svarene på forhånd. Et rum hvor frygten får lov til at fylde mindre, fordi du ikke længere bærer den alene.

Kontakt mig, hvis frygten ikke længere skal stoppe dig i at række ud🫶

19/08/2026

Det er meget almindeligt at mærke en vis uro, samt have spørgsmål og bekymringer, når vi ikke helt ved hvad vi skal forvente og samtidig er lidt nervøs ved tanken om at skulle dele noget vi har det svært eller kæmper med.

Mange tror, at man skal have “store problemer” for at opsøge samtaleterapi, men sådan er det langt fra.
Samtaleterapi kan være en hjælp for dig, der:
💛Mærker stress, uro eller tankemylder, som fylder mere end du ønsker.
💛Kæmper med angst, bekymringer eller en følelse af at miste kontrollen.
💛Lever med depression, nedtrykthed eller en tunghed, der er svær at forklare.
💛Er pårørende til én, der har det svært, og som selv begynder at blive slidt.
💛Har OCD eller tvangstanker, der påvirker hverdagen.
💛Føler dig forkert, utilstrækkelig eller føler dig begrænset af et lavt selvværd.
💛Står i en livssituation, der er blevet for meget.
💛Har svært ved at sige fra, sætte grænser eller mærke egne behov.
💛Oplever relationer, der dræner dig, eller konflikter du ikke ved, hvordan du skal håndtere.

Du behøver ikke kunne sætte præcise ord på, hvad der er galt eller føle dig helt "klar” til at starte. Hos mig starter vi med det der er eller kommer til dig i vores dialog sammen🫶

Vores samtaler foregår i et roligt rum på Kallsvej 2A, 1 th i Frederikshavn. Når du træder ind af døren, fra trappeopgangen, kommer du til et lille venteområde, hvor du er velkommen til at tage plads og forsyne dig med kaffe, the eller kakao, indtil jeg kommer og tager imod dig.

I selve samtalerummet får du lov til lige at lande, så du kan mærke, hvad der er vigtigt for sig at tale om.

Du bestemmer tempoet, og du svarer kun på det, du har lyst til. Jeg vil altid respektere, hvis du har behov for at sætte en grænse, som du ikke er klar til eller har behov for at uddybe nærmere.

Jeg spørger ofte ind til generelle forhold, som alder, familieforhold, hvordan det har været at komme til samtalen, om der er noget vigtigt jeg skal være opmærksom på, hvad du ønsker at få ud af samtalerne, mm.

Jeg guider dig, så du ikke skal vide på forhånd, hvad du skal sige eller komme med “rigtige” forklaringer til. Der er ikke nogen rigtige og forkerte svar, og det er heller ikke ualmindeligt at nogle svar kan ændre sig i løbet af samtalerne.

Du kan omvendt også være helt afklaret om din udfordring og problematik, og måske være i tvivl om hvad samtaleterapi så skal hjælpe dig med. Er dette tilfældet, vil vi sammen forsøger at danne en ny tilgang til din problematik. Det handler ikke om en manglende forståelse af problemet, men nærmere nye måder at gå til og håndtere det på.

En samtale varer typisk 60 minutter, hvor du møder op i mit lokale på Kallsvej 2A, 1.th. Af hensyn og respekt for dit og andre klienters privatliv, henviser jeg til, at du tidligst møder op 15 minutter før aftalte samtale.

Hvor mange samtaler du får brug for er meget individuelt og noget du altid selv bestemmer.
Nogle er meget afklaret med specifikke problemstillinger eller opnår hurtigt en afklaring omkring håndtering af en problematik og kommer derfor få gange.
Andre har brug for længere forløb, hvor vi skaber tid og tryghed til at imødekomme mindre, som større forandringsprocesser.

Vi tager altid udgangspunkt i, hvor du befinder dig i din personlige proces og hvilken hjælp jeg kan bistå dig med derfra.

Jeg tilbyder en introsamtale til reduceret pris 495 kr. som giver dig mulighed for at prøve samtaleterapi og fornemme om det er det rigtige for dig. Herefter er prisen 750 kr. pr. samtale. Læs gerne mere om dette på min hjemmeside www.mind-work.dk. På min hjemmeside har du også mulighed for at få adgang til min bookingkalender og se ledige tider. Alternativ kan du kontakte mig på tlf. 42 40 32 36 eller [email protected] hvor vi finder en tid, der passer dig.

Har du andre spørgsmål eller bekymringer, som du eller en du kender har brug for at få afklaret er du velkommen til at skrive det her eller kontakte mig🫶

13/08/2026

Kunne dette være noget, du har hørt eller måske selv har sagt?

🔹“Det var nok ikke helt sådan, det blev sagt.”
🔹“Overreagerer du ikke lidt.”
🔹“Det må du have misforstået.”
🔹“Der er sikkert en god forklaring.”

For mange af os lyder de her sætninger helt almindelige. Vi bruger dem, når vi prøver at berolige nogen, der virker påvirket, ked af det eller fanget i en situation, vi ikke helt forstår.

Det ligger dybt i vores kultur at ville dæmpe følelser, der fylder, især når de er sårbare, rå, ubehagelige eller vi ikke har overskuddet til at håndtere dem.

Men når vi gør det, skaber vi et mønster, hvor den andens oplevelse bliver gjort forkert, overdreven eller upålidelig. Og det efterlader ofte et menneske med tvivl.

Tænkte jeg forkert? Følte jeg for meget? Hørte jeg noget, der ikke var der?

Det, der egentlig var brug for, var;
💛Nysgerrighed
💛Et åbent blik
💛Et menneske, der kunne sidde sammen med dig i det svære uden at ville ændre det, glatte det ud eller forklare det væk.

Når vi møder sårbarhed med afvisning, også de små kulturelt accepterede afvisninger, skaber vi afstand. Ikke som en bevidst handling eller fordi vi vil det, men fordi vi ikke har lært at rumme dét, at vise følelser og rumme visse følelser mellem os selv og andre💛

Vi lever i en kultur, hvor sårbarhed både er noget, vi længes efter og frygter.

💛Vi vil gerne være ærlige, men vi er bange for at være til besvær.
💛Vi vil gerne være stærke, men vi glemmer, at styrke også kan være at stå ved det, der gør ondt.

At værne om sin sårbarhed handler ikke om at skjule den. Det handler om at opdage, at du kan være stærk med den.

Hvis du kan genkende de her mønstre, hos dig selv eller i dine relationer, så vær nænsom med dig selv. Det er kulturelt indlært, ikke et personligt nederlag.
Vi kan alle komme til at gøre det. Vi kan alle lære noget andet. Og vi kan alle lærer at håndtere det anderledes.

Når vi tør reparere, være ærlige og blive i kontakten, skaber vi relationer, der holder og vi skaber relationer, der ikke dræner os.

Hvis du ønsker støtte til at stå stærkere i dine følelser og finde modet til at rumme din egen sårbarhed, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale 🫶

05/08/2026

Nogle former for utryghed i relationer sker i det stille💛

Ikke fordi nogen vil skade, skabe splid eller afstand, men fordi vi mennesker kan blive bange, pressede eller usikre, som fører til at vi gradvist mister forbindelsen til hinanden.

Måske har du prøvet at få dine følelser afvist med:
🔹“Det er ikke sådan det var.”
🔹“Du overreagerer.”
🔹“Det har du misforstået.”

Det kan starte en lille tvivl på egne følelser, vurderinger og oplevelser eller føles som en afvisning, der kan være svær at sætte ord på, men nærmere er en forkertheds følelse der bliver hængende.

Der ligger et misforstået hensyn bag disse kommentarer, som de fleste afsendere ikke er klar over, handler mere om dem selv, end om den person de retter dem mod.

Og vi kan også selv komme til at gøre det helt ubevidst, når vi bliver overvældede, mangler overskud eller det vækker egne følelses mønstre. Ikke for at kontrollere, men som en ubevidst reaktion for at beskytte os selv, i noget der virker svært, vækker en indre uro eller vi ikke har energi eller overskud til.

Ofte tænker vi det, som en måde at ”berolige” eller hjælpe modtageren, fordi så er det jo ”løst” og så behøver vi ikke bruge mere energi på det og den indre uro i os selv kan forsvinde igen.

At opdage det er ikke en anklage eller en skam du skal gemme væk. Det er en invitation til at mødes mere ærligt.

Når du enten hører dig selv komme med lignende kommentarer eller mærker en lyst til at sige det. Så prøv at give dig selv en lille pause på 10-30 sekunder inden du siger noget.

Denne pause er dit første skridt til at gøre noget andet end det du plejer, med en ærlighed i hvad du kan rumme både ift. den andens og dine følelser, samt hvad du har energi til lige der.

Prøv derefter med dine ord, at formulere noget i retning af:
🔹“Det er svært for mig at høre, men jeg vil gerne forstå dig, så du ikke skal stå alene med det.”
🔹“Lad os undersøge det sammen.”
🔹”Jeg kan mærke at jeg lige nu ikke har overskud til at være der for dig. Kan vi aftale et tidspunkt senere, hvor vi kan snakke om…”

Hvis du allerede har sagt en kommentar, så prøv at følge den op med:

🔹”Undskyld jeg kom til at virke afvisende med det jeg sagde.”
🔹”Undskyld det jeg sagde. Jeg vil gerne lytte til det du fortæller, men jeg kan mærke at jeg ikke kan rumme det lige nu.”
🔹”Den kommentar handlede mere om mit behov for en hurtig løsning for dig end dit behov for at fortælle det der er vigtigt for dig. Det må du undskylde.”

Det er her forbindelsen begynder igen. Og det er her du begynder at møde andre mennesker mere hensigtsmæssigt, styrker dine relationer og lige så vigtigt giver plads til dig selv, så du kan være noget for andre🫶

22/07/2026

Vi taler ofte om skam som noget, vi skal af med. Men sandheden er, at vi ikke kan undvære den.

Skam binder os til fællesskabet og hjælper os med at navigere i relationer og hænger tæt sammen med den okulære fase i spædbarnets liv. I denne fase lærer barnet sig selv at kende gennem øjnene.

Når et lille barn følger sin forælder med blikket og bliver mødt af et mildt, genkendende øje, sker der noget helt grundlæggende:
💛Det er mig. Jeg er her. Jeg hører til.💛

Hvis barnet i stedet bliver mødt af et hårdt blik, et fraværende blik eller måske et “det kan du ikke være bekendt” blik, så opstår en anden form for skam.
En der ikke regulerer os, men får os til at gemme sider af os selv væk.

De fleste af os mærker skam i hverdagen, uden vi nødvendigvis lægger mærke til at det er denne følelse der dukker op:
🔹Når du siger noget i et møde og bagefter tænker: “Åh nej… hvorfor sagde jeg det.”
🔹Når du undgår øjenkontakt, fordi du føler dig forkert eller for meget.
🔹Når du trækker dig fra en, du holder af, fordi du skammer dig over at have reageret “for voldsomt”.
🔹Når du som forælder hæver stemmen og bagefter mærker den tunge varme i brystet: “Det burde jeg have gjort anderledes.”

Det er alt sammen skam, der forsøger at regulere dig. Men hvis den ikke bliver mødt, bearbejdet eller delt, bliver den hæmmende og uhensigtsmæssig.
Den sætter sig som selvkritik, som undvigelse, som følelsen af at være forkert.

Skam opløses ikke af at blive ignoreret, men af at blive set med mildhed, af andre og af os selv💛

Det er derfor, øjenkontakt er så kraftfuld. Når vi tør løfte blikket og lade et andet menneske se os, kan vi mærke:
💛“Jeg er stadig værd at være sammen med.”💛

Derfor skal vi øve os i at se hinanden, ikke kun når alt er godt, men også når noget er svært.

At sige: “Jeg ser dig. Jeg forstår, hvorfor du reagerede. Du må gerne være her.”🫶

Skam kan bearbejdes.
Med mildhed.
Med forståelse.
Med et blik, der ikke dømmer.

Hvis du kan mærke, at skam fylder i dine relationer, i dit selvbillede eller i din måde at være i verden på, så er du velkommen til at række ud. Du skal ikke pakke det væk, men lærer at møde den og blive mødt i den med mildhed, forståelse og berettigelse💛

15/07/2026

Hvem er det jeg hjælper, når jeg ikke siger, hvad jeg mener? Og gør som andre og ikke hvad jeg selv ønsker eller har behov for?

Mange kender det. At smile og sige “det er helt fint”, selvom det ikke er det. At tage opgaver på sig, selvom kroppen råber nej. At tilpasse sig så meget, at du næsten glemmer, hvad du selv har brug for.

Og ofte er det noget du har gjort så længe, at du næsten ikke bemærker det længere.

Du gør det i håbet om at skabe ro, undgå konflikter eller være “den gode” eller ”den nemme”. Men sandheden er, at det sjældent hjælper nogen og slet ikke dig selv💛

Måske kan du genkende dig selv i situationer som disse:
🔹Du siger ja til at hjælpe en ven, selvom du er udmattet, fordi du ikke vil skuffe.
🔹Du lader være med at sige, at en kommentar gjorde dig ked af det, fordi du ikke vil virke “følsom”.
🔹Du går med til planer, du egentlig ikke har lyst til, for ikke at være til besvær.
🔹Du mærker en lille indre stemme, der siger ”Hvorfor er det altid mig, der skal give mig!”
🔹Du påtager dig opgaver, fordi det er det du tænker andre forventer af dig.
🔹Du bliver frustreret over andre, der tager plads og ikke er opmærksom på andre.

Og bagefter sidder du måske tilbage med følelsen af at være drænet, overset eller helt afkoblet fra dig selv og andre.

Det kan efterlade dig med tanker om at føle dig overset, taget forgivet eller at andre er egoistiske. Og samtidig mærke en ambivalens i at have det sådan.

Du er hverken utaknemmelig eller egoistisk. Disse følelser og tanker er der, fordi du længes efter at blive mødt og set – både af andre, men i allerhøjeste grad også af dig selv💛

Det kræver, at du tør vise en sårbarhed og et behov hos dig selv, hvilket kan føles meget uvant og for nogen, næsten farligt eller umuligt. Derfor er det også nødvendigt, at du møder dig selv med forståelse og omsorg, når du skal øve dig i at gøre noget nyt💛

Start i det små. Start med at give dig en lille pause på 10-30 sekunder, når du står i situationer, hvor du bliver bedt om at hjælpe, der bliver sagt noget der rammer dig, når en indre lille stemme taler til dig.

Den lille pause er en mulighed for IKKE at gøre, som du plejer! At det ikke er autoresponsen, der bestemmer, hvad du siger ja til, ikke får sagt fra overfor eller lignende.

Dine behov er ikke besværlige, i vejen for andre eller et svigt overfor andre. De er en del af dig og den du💛

Og når du begynder at stå ved dig selv og dine behov, behøver du ikke længere bruge energi på at undertrykke dem, og kan i stedet for, bruge energi på ægte, respektfulde og bæredygtige relationer.

Jeg hjælper mennesker, der længes efter at stå stærkere i sig selv, sætte grænser uden skyld og finde ro i at være dem, de er 🫶
Hvis du er nysgerrig på, hvordan det kunne se ud for dig, er du velkommen til at tage kontakt.

08/07/2026

Vi kan overse en hel elefant, når hjernen tror den beskytter os💛
Især når vi har været pressede eller haft stress tæt inde på livet.

Kroppen reagerer hurtigt, tankerne følger trop og pludselig føles det hele, som en advarsel. Men ofte er det hjernens mønstergenkendelse, der kører på autopilot.

Hjernen arbejder nemlig ikke ud fra virkeligheden, som den er lige nu, men ud fra de erfaringer, vi har med os. Den genkender mønstre, den tror er vigtige, og viser os kun det, den mener, vi skal bruge.
Det betyder, at det vi retter vores opmærksomhed mod, bliver til vores oplevede virkelighed. Samtidig betyder det også, at det hjernen sortere fra, kan blive næsten usynligt for os.

Det vi mærker, er ikke forkert, men det er heller ikke altid hele sandheden. Vi kan faktisk overse en hel “elefant”, hvis hjernen allerede har besluttet sig for, hvad den tror, der foregår.

Størstedelen af tiden hjælper denne evne os. Den sparer energi og gør det muligt for os at lære nyt og navigere i hverdagen. Men der er også situationer, hvor hjernens mønstergenkendelsen låser os fast i en forklaring, der ikke er hjælpsom og som påvirker vores trivsel.

Det gælder især, hvis du har haft stress💛

Mange bliver ekstra opmærksomme på kropslige signaler, fordi de frygter at få det igen. Bare tanken om noget, der presser os, kan skabe hjertebanken, sveden, rysten eller mundtørhed. Og når hjernen begynder at forbinde disse almindelige reaktioner med stress, bliver mønstergenkendelsen endnu stærkere og tankerækker med bekymringer længere.

På den måde kan du komme til at overse “elefanten” i situationer, hvor du f.eks. er nervøse for at sige noget i en forsamling.

Hvis du følger hjernens første forklaring, kan du tro, at det du mærker, er stress eller et tegn på, at du er ved at blive stresset igen. Det sætter gang i bekymringer, som igen forstærker de kropslige reaktioner.

Men hvis du stopper op, bemærker de tanker der dukker op, uden at gå ind i dem, så giver du dig selv mulighed for at opdage mere af “elefanten”.

I ovenstående eksempel en helt naturlig nervøsitet (stressrespons), som mange oplever, når vi skal tale foran andre og som ikke er farlig, men naturlig og vil aftage igen, når vi slipper bekymringerne og ”bare” gør det.

Hvis du genkender dette og har svært ved at gennemskue om det for dig handler om bekymringer om at få stress igen og gamle mønstergenkendelser, så er du altid velkommen til at tage kontakt🫶

01/07/2026

For nogen mennesker kan en dårlig dag føles som et bevis på, at intet nogensinde bliver bedre. At de ikke er gode nok. At det er forkert at have det, som de har det.

Og netop den måde at forstå sine tanker og følelser på, er ofte det, der fastholder mønsteret.

Når vi bruger meget tid på at gruble over, hvorfor vi har det sådan, leder efter forklaringer, analyserer hvert lille signal eller forsøger at tænke os til løsninger, så føles det som om, vi gør noget aktivt.
Men i virkeligheden holder det os fast i det samme spor, fordi vi bliver i tankerne, i stedet for at gøre noget andet.

Måske kan du genkende nogle af disse situationer:
💛Du vågner med en tung følelse i kroppen og tænker: “Sådan her bliver hele dagen nok.”
💛Du har haft en lille uenighed med din partner og mærker straks tanken: “Vi bliver aldrig enige… det er nok mig, der er problemet.”
💛Du laver en fejl på arbejdet og mærker en indre stemme sige: “Selvfølgelig… jeg kan aldrig gøre noget rigtigt.”
💛Du føler dig overvældet og begynder at lede efter årsagen: “Hvorfor har jeg det sådan? Hvad er der galt med mig?”
💛Du trækker dig fra en social situation og bagefter grubler du over “Hvorfor reagerede jeg sådan? Hvorfor kan jeg ikke bare være som de andre?”

I alle de øjeblikke føles tankerne sande, men de er ikke fakta. De er øjebliksbilleder eller små mentale "notifikationer", der forsøger at gøre dig opmærksom på noget vigtigt 🫶

Følelser er heller ikke sandheder. De kan være tegn på et behov, et afsavn, en grænse der er ved at blive overtrådt, eller noget du længes efter.

Når du møder følelsen dér, hvor den prøver at guide dig, i stedet for at analysere den, så aftager den igen.

Tanker er ofte bekymringer, ikke beviser. Hvis du fortæller dig selv, at dagen er ødelagt, at du gør alt forkert, eller at en konflikt betyder noget stort og endeligt, så vil din hjerne automatisk begynde at lede efter tegn, der bekræfter det.
Ikke fordi det er sandt, men fordi det er det, du har instrueret den i at fokusere på.

Næste gang du vågner med en dårlig følelse eller står i en situation, der påvirker dig, så prøv:
💛Stop op et øjeblik.
💛Mærk følelsen og spørg dig selv: Hvilket behov prøver den at gøre mig opmærksom på?
💛Mød behovet så godt du kan.
💛Læg mærke til tankerne, og mind dig selv om, at de er helt naturlige, men ikke nødvendigvis sande og noget du skal give din opmærksomhed.

Du behøver ikke løse alt i tankerne. Nogle gange er det nok at tage ét lille skridt i en anden retning end den, tankerne forsøger at trække dig i🫶

25/06/2026

Ferietiden nærmer sig… og for mange betyder det desværre ikke kun ro💛

Lige nu mærker mange et ekstra pres. Der er ting, der skal afsluttes. Aftaler, der skal nås. Opgaver, der helst skal være “på plads”, før du kan give slip.
Og selvom intentionen er god, og lyde noget i retning af “så kan jeg holde rigtig fri” eller ”jeg kan først rigtig slappe af når det er klaret”, så ender kroppen ofte med at køre i et højere gear, fordi den tror der er en reel fare forbundet med ikke at nå opgaverne før ferien.

Det betyder også, at når ferien så endelig begynder, tager det:
🔹Tid for dig at lande.
🔹Tid før skuldrene falder ned.
🔹Tid før tankerne stopper med at køre i ring omkring alt det du har været optaget af ugerne op mod ferien.
🔹Tid før nærværet med dem, du holder af, faktisk kan mærkes.

Hvis du kan genkende det, så er du langt fra alene. Og det kan samtidig være, det er noget du ikke kun oplever omkring ferier, men måske noget der gentager sig i hverdage op mod weekender eller fridage.

Prøv at lægge mærke til, hvilke tanker der dukker op. Hvad er det din hjerne siger, der kommer til at ske, hvis ikke du når alle opgaverne? Er det bekymringer du kender fra andre situationer?

Vær nysgerrig på om det er reelle bekymringer eller måske et skrækscenarie, din hjerne bekymrer sig om?

Ofte vil din hjerne gerne bruge mange argumenter og overbevisninger om, hvorfor der kun findes én løsning – at knokle videre, arbejde hårdere, arbejde længere tid!

Og denne strategi løser ofte problemet for dig lige nu og her, men er også det der medfører et konstant pres, manglende overskud og fravær fra det der betyder noget💛

Måske kan du allerede nu øve dig i små pauser. I at sænke tempoet en anelse. I at give dig selv lov til ikke at nå det hele.
Ferien bliver ikke bedre af, at du presser dig selv igennem ugerne op til. Den bliver bedre af, at du er nogenlunde hel, når du går ind i den🫶

16/06/2026

Hvis man ikke lige ved det, kunne man heller ikke se det – MEN det kan man nu🤩

I denne uge er mine skilte til vinduerne og trappeopgangen blevet sat op, og jeg er simpelthen så glad og pave stolt💛

Udefra kan det måske virke, som en lille detalje, men for mig er det et større skridt. Et lille “opråb” ud i verden om, at jeg også er her og ønsker at gøre mig synlig som psykoterapeut og stresscoach.

I en af de teorier jeg anvender i mine samtaler, arbejder vi med engageret handlinger. Her taler vi om hvordan og hvilke små skridt vi kan tage i en retning, der er vigtigt og betydningsfuldt for os, selvom det kan vække bekymringer, føles uvant og sårbart.

Disse skilte er en engageret handling for mig. Der ligger noget særligt i at gøre mig synlig i det offentlige rum, at sætte mit navn på døren, at vise andre mit faglige ståsted og det jeg ønsker at skabe plads til i mit samtalerum.
Det har en personlig værdi, som alt sammen er et skridt i den retning der er vigtig og betydningsfuld for mig.

Jeg glæder mig til at byde både nuværende og nye klienter velkommen i et rum, der nu også kan findes udefra😉

Adresse

Kallsvej 2A, 1. Th
Frederikshavn
9900

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	09:00 - 15:00
Tirsdag	09:00 - 16:00
Onsdag	09:00 - 16:00
Torsdag	09:00 - 16:00
Fredag	09:00 - 16:00

Telefon

+4542403236

Internet side

http://www.mind-work.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mind-Work v. Tanja Hestvang sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.