Mind-Work v. Tanja Hestvang

03/06/2026

Jeg troede længe, at min evne til at presse og klare mig selv var en styrke.

Jeg kunne gennemføre forskellige målsætninger både privat og professionelt, selv når kroppen råbte på ro. Det føltes næsten, som en autopilot, der var sat til og holdt mig kørende, selvom det til tider kun var “dampe” jeg kørte på.

Jeg arbejdede videre, selv når jeg var udmattet, for der var ikke noget alternativ eller valg, i min bevidsthed. At ”præstere”, ”levere”, ”være på” var blevet det at være mig og det jeg forventede af mig selv.

Jeg kaldte det dedikation og ansvar. Men i dag ved jeg, at det ofte var noget helt andet:
🔹kontrol
🔹frygt
🔹selvkritik
🔹overlevelse

Når vi begynder at forstå, hvad der ligger bag vores behov for hele tiden at være ”i gang”, ”på vej”, og ”gøre mere”, åbner der sig en mulighed. En mulighed for at turde mærke og være med de svære følelser.

Med dette valg forsvinder gradvist behovet, motivationen og styringen af forskellige beskyttelsesstrategier og der skabes i stedet plads til at være mere, ved at gøre mindre💛

Du vil måske finde dig selv i oftere at sige nej, prioritere små pauser/pusterum, træne mindre, lave mindre, og generelt trække tempoet ud af forskellige hverdags aktiviteter.

Både for dig selv og måske andre, kan det skabe en usikkerhed og en følelse af at være afkoblet og fremmede for den version du kender af dig selv, hvilket er helt naturligt og forståeligt.

Det er strategier du sandsynligvis har brugt så længe, at de for dig føles, som en del af din personlighed. For andre kan det virke fremmede, af samme grund, fordi det er de sider de har set af dig.

Det kan være svært at rumme egen usikkerhed, tvivl og svære følelser, og samtidig forholde dig andres. Men når tempoet falder, bliver der ro til at lære sider af dig selv, der ikke er styret af beskyttelsesstrategier.
Med samme ro finder du også en tillid til dig selv i at turde være dig uden beskyttelsesstrategier, når du er sammen med andre.
Den usikkerhed du kan mærke i andre, er i virkeligheden et tegn på, at du er blevet tryg nok til at være og give plads til at være dig.

Når du lærer at være der, så genfinder du den energi, der drev og motivererede dig tidligere. Men energien vil i stedet være drevet af nærvær, selvkærlighed, passion, autentisitet, samt en balance mellem dine og andres behov, hvor du ikke behøver være hverken mere eller andet end dig💛

Jeg ved hvilket ubehag der følger med, når vi begynder at slippe kontrollen, mærker frygten og kan hører selvkritikkeren råbe for fulde lunger, for jeg har selv stået dér. Men det jeg også ved er, at med ubehaget åbner der sig også en mulighed.
En mulighed der er mindre krævende, mere autentisk, langt mere værdifuldt og bæredygtigt for dig på den lange bane💛

Hvis du kan genkende noget af det, så er du velkommen til at række ud. Du behøver ikke stå alene med det, der føles nyt og svært🫶

28/05/2026

28/05/2026

Det sværeste ligger oftest ikke i at forstå, hvorfor du har det, som du har det – men at omsætte den viden til en ny handling 💛

Mange tror, at forståelse og indsigt i egne mønstre er det man mangler, for at kunne skabe forandringer i ens liv og det er også et rigtig godt sted at starte. Men forandring sker først, når vi begynder at handle anderledes, ikke kun ved at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.

Når vi kun forholder os til vores udfordringer på et rationelt plan, glemmer vi at vores vaner og mønstre er indlejret i automatiske responser i en anden del af hjernen, der er langt, langt hurtigere end den del af hjernen, der bearbejder input ud fra en rationel tankegang.

Derfor ender det ofte med at skabe en stor frustration og irritation rettet mod dig selv;
🔹Hvorfor er det jeg bliver ved, når jeg godt VED jeg ikke får det bedre?
🔹Hvorfor siger jeg ikke fra, når jeg godt VED det er det jeg vil?
🔹Hvorfor gør jeg det samme igen og igen, når jeg VED det er noget andet jeg ønsker?
🔹Hvorfor stopper jeg ikke mig selv, når jeg godt VED det ikke fører noget godt med sig?

Når du bliver ved med at tænke, analysere og klandre dig selv for ikke at ændre noget, fastholder du dig selv i de samme vaner og mønstre, blot med mere viden om dem. Energien skal ligges et helt andet sted🫶

Ægte forandring kræver små, nænsomme, bevidste skridt i en ny retning, og i et format hvor du føler dig tryg.

Ligesom du ikke lærer at spille trompet, dyrke yoga eller noget helt tredje, ved alene at læse om det, lærer du heller ikke at leve anderledes, uden at øve dig i nye handlinger.

Forståelsen er begyndelsen, men forandringen ligger i den handling du omsætter den til og den omsorg du giver til dig selv, i det er føles svært at forandre🫶

20/05/2026

Nogle mennesker går gennem livet med en stille overbevisning om, at alle andre er vigtigere end dem selv. At deres egne behov kan vente. At deres grænser ikke er vigtige. At det er lettere at tilpasse sig end at risikere at skuffe nogen.

Men sandheden er, at når du konstant tilsidesætter dig selv og lader andre få mere plads, så kommer du gradvist længere væk fra dig selv og bliver holdt tilbage af en overbevisning om, at det bare er sådan det er.

Sådan en konstant tilpasning er hårdt arbejde. Det skaber stress, udmattelse, søvnproblemer og en følelse af at være “på” hele tiden. Du klarer det langt hen ad vejen og har sikkert gjort det i flere år, men til hvilken pris og med hvilket resultat!

At sætte sunde grænser handler ikke om at være hård eller egoistisk. Det handler om at du er lige så vigtig og betydningsfuld, som alle andre 🫶Du skal give dig selv mere plads og ikke bære et ansvar der ikke er dit.

Når du begynder at lytte til dine behov og sige ja og nej med integritet, sker der noget smukt:
💛Du bliver lettere at være sammen med, fordi du ikke går på kompromis med dig selv og forsøger at være en version, du er overbevist om andre ønsker.
💛Du får mere ro, fordi du ikke hele tiden skal gætte, tilpasse og overpræstere, men føler dig ligeværdig og anerkendt.
💛Du står stærkere i dine relationer, fordi du ikke møder andre med udmattelse og forventningspres, men en åbenhed, hvor der er plads til både at være noget for dig selv og andre.

Grænser er ikke en mur, du skal sætte op mellem dig selv og andre. Det er at møde dig selv med respekt og ærlighed, og give andre mulighed for at gøre det samme🫶

Hvis du kan genkende det her hos dig selv eller en du holder af, så er det muligt at gøre noget ved. Det vigtigste er, at du skal starte et sted, hvor du føler dig tryg til at begynde at arbejde med at sætte grænser.

Start med at give dig lov til at mærke dig selv og registrer, hvad det er du mærker. Er det en knude i maven, en ”Jeg burde..” tanke, eller en følelse af energi der bliver suget ud af din krop på få sekunder. Disse signaler er nok ikke fremmede for dig, men du har højst sandsynlig ignoreret dem tidligere.

Når du mærker disse signaler, så øv dig i at holde en pause inden du siger eller handler i situationen. Denne pause kan være den første grænse du skal øve dig i at sætte og samtidig hjælpe dig til at mærke efter hvordan du reelt har det🫶

15/05/2026

For en uge siden var jeg til min sidste eksamen og er efter 4 års uddannelse nu færdiguddannet psykoterapeut.
Fire års fordybelse, praksis, teori, supervision, læring, udvikling og ikke mindst menneskemøder. Fire år, der har gjort mig dygtigere fagligt, og blødere menneskeligt.

Selvom dette opslag er lidt ananas i egen juice, så er det også et ønske om at dele en personlig oplevelse jeg kan relatere til mange af mine klienter.

For jeg har gennem 4 år arbejdet mig frem mod et resultat, der ikke stod klart for mig fra start, men som undervejs i processen stille og roligt tog form.
Det har for mig føltes skæmmende og meget uvant, ikke at have et klart defineret mål, men i stedet for fokuseret på at vælge værdibasseret handlinger løbende og ikke mindst tro på processen.

Det valg har stille ført mig tilbage på et spor, hvor jeg kan mærke mig selv, mærke hvad der er vigtigt og handlet efter det, selvom det ikke altid har været det ”fornuftige”.

Det samme kan jeg se ofte gør sig gældende for mine klienter. For det er for mange svært, og til tider skræmmende, at sidde og dele sin sårbarhed og det der føles svært. Det kan være noget der er lukket ned, har været gemt væk eller måske slet ikke står klart hvad det er der driller, men alligevel en grundlæggende følelse af, at der er noget der tynger.

Mange af os går rundt og har en overbevisning om, at vi skal kunne se og forstå, den retning vi bevæger os i, for at kunne tage handlinger, der fører os i den retning. Men det er ikke nødvendigt – det er hvad vores hjerne gerne vil have os til at tro, fordi det ukendte føles alt for farligt og utrygt for den.

Det behøver ikke være valg og handlinger der fører til en livsomlægning, men langt hen ad vejen er det de små valg om at gøre noget andet, sige noget andet, vælge noget andet til eller fra, samt prioritere noget andet. Den betydning og indflydelse dette har, undervurderer vi alt for ofte.

Måske står du et sted i livet, hvor tankerne fylder for meget, en selvkritik der holder dig tilbage eller gamle mønster og vaner, der spænder ben. Måske er du blevet træt af, at alt for meget ”hænger” på dig, at du bærer et eller flere ansvar for meget eller noget føles forkert, men det er svært helt at sætte ord på hvad der er galt.

Det første skridt er ofte det sværeste – for det er her valget skal tages om at gøre noget nyt og anderledes eller fortsætte med det velkendte.

Spørg dig selv – hvad får jeg ud af at gøre det samme på kort sigt og hvad betyder det for mig på langt sigt? Har du tænkt over, at tvivl og forandrings spørgsmål ofte melder sig, når der er noget, der ikke længere føles rigtigt eller noget der kalder på din opmærksomhed?

Når du starter samtaleforløb hos mig, er det helt okay, hvis dit mål for samtalerne står lidt uklart til at starte med. Det kalder ofte på en opmærksomhed, du skal starte med at rette mod dig selv, i stedet for på alle andre omkring dig🫶

Er dette noget du kan genkende hos dig selv og ønsker min hjælp til at tage handling på, så kontakt mig allerede i dag på telefon 42 40 32 36 eller mail [email protected].

11/05/2026

I går hyldede vi vores mødre, for den kærlighed, omsorg, tro, inspiration, tryghed og meget, meget andet de er for os❤️

I den anledning vil jeg også gerne sende lidt kærlighed og en reminder om at huske en anden MOR vi alle deler. Hende, der passer på os, nogle gange lidt for meget, fordi hun stadig tror, vi lever i en verden fuld af sabeltigre og farer bag hver busk.

Hun har ikke altid ret og vi skal nogle gange minde hende om, at vi godt kan selv og det ikke er så farligt, som hun er overbevist om.
Og måske er det netop i dag, at du kan øve dig i at tale lidt blidere til din MOR. Måske minde hende om, at meget af det, hun reagerer på, ikke længere er livstruende, bare uvant, nyt eller vigtigt for dig.

Læs eller genlæs mit opslag om din indre MOR🫶

Alle mennesker har en MOR, der reagerer på både de positive og negative følelser, som vi oplever. Men MOR er 3 gange mere sensitiv overfor de negative følelser, som hun er over for de positive.

Det betyder, at en stor del af mors tid og energi går med konstant at overvåge og scanne for potentielle trusler eller fare. MOR forstyrre dig ikke så længe, der ikke er nogen potentiel trussel, men råber først højt og vil have din opmærksomhed, hvis hun mener, der er noget potentielt farligt eller truende.

Det er jo dejligt at have sådan en MOR, der holder øje og giver dig mulighed for at have din opmærksomhed på noget andet - men hvad nu hvis jeg samtidig fortæller at MOR bygger sine vurderinger ud fra erfaringer dannet tilbage i stenalderen!
Er hun så altid den mest kvalificeret til at vurdere, hvad der reelt set er farligt og livstruende i dag!?

Fortællingen om MOR er min lille indgangs vinkel til at gøre dig klogere på, hvorfor vores hjerne systematisk er mere fokusererede på negativ stimuli og respons, end det positive.

Hjernen har et center, der kaldes det limbiske system = MOR❤️
Det består af;
- Amygdala, der er vores lille alarmberedskab, der reagere på de negative følelser, vrede, frygt, stress og angst.
- Hippocampus, der er vores lille energicenter, der reagere på positive følelser, kærlighed, glæde og tilfredshed.

Amygdala har et "forspring", da den som udgangspunkt er 3 gange mere sensitiv for respons end Hippocampus. Det betyder, at vi faktisk skal "arbejde" hårdere på at aktivere Hippocampus!

Hjernen er plastisk, hvilket med andre ord betyder, at den har evnen til at tilpasse og ændre sig over tid. I dette sammenhæng er det aktuelt, fordi jo længere tid Amygdala er aktiveret, jo større og stærkere bliver den og medfører en øget sensitivitet overfor negativ respons, der er 4, 6 eller 10 gange større.

Overført til dagligdags sprog, så betyder det, at hvis MOR er bekymret og ser potentielle trusler i mange situationer, så vil vi opleve, at hun med tiden råber højere, er meget vedholdende og vil have mere af vores opmærksomhed. Konsekvensen kan blive, at vi begynder at holde os tilbage fra at gøre noget der gør os glad eller bringer værdi for os, da MOR overbeviser os om, at det er for farligt eller risikofyldt.

Når vi forstår hvordan vores hjerne reagere på de følelser vi oplever i forskellige situationer, kan vi nemmere forstå de tankeprocesser det medfører og herfra træffe et valg om at lytte til eller berolige MOR.

Når du aktivt vælger at berolige MOR, styrker du Hippocampus, som hjælper MOR til ikke kun at rette opmærksomheden mod det negative, men også give det positive plads og opmærksomhed.

Du kan måske ikke huske den teoretiske forklaring på hjernens limbiske system, men måske husker du MOR fra dette skriv❤️

Så lad os sende en lille tak til alle mødre, både dem der har sat os i verden og MOR på øverste etage❤️
Begge gør deres bedste for at passe på dig. Men det er dit ansvar en gang imellem at minde MOR om, at verden har ændret sig og ikke længere rummer samme trusler🫶

07/05/2026

Når vi mærker stresssymptomer, fanger det naturligt vores opmærksomhed, hvis de føles ubehagelige og ude af kontrol.

Kroppen larmer – hjertebanken, uro, tankemylder, træthed. Den gør ikke længere som forventet - det kan virke skræmmende og føles som et kontroltab, hvor vi forsøger at forstå, hvad der sker.

Når dette rammer os, forsøger vi at håndtere det vi oplever, med forskellige tiltag, som at begrænse eller undgå, det der presser os, prøver at tænke os frem til løsninger, dyrker motion, mindfulness eller andet velvære.
For nogen hjælper dette, men for langt de fleste bliver det blot en symptomlindring, der enten har en kortsigtet virkning eller slet ingen.

Når du søger løsninger, der er rettet mod dine symptomer, er det ofte med til at skabe en større opmærksomhed på dem og flere bekymringer. For kroppen reagerer på din opmærksomhed, og det du er optaget af, kommer til at fylde endnu mere.

Derfor bør fokus ikke være på at fjerne symptomerne, men på at ændre hvordan du forholder dig til dem. For symptomerne er ikke fjenden – de er et signal. Et signal om, at noget i dit liv har presset dig over tid🫶

Når du begynder at undersøge hvordan du forholder dig til presset, fremfor kun at reagere på symptomerne, skaber du plads til forandring. Ikke ved at tænke mere, analysere mere eller kontrollere mere, men ved at ændre din opmærksomhed og adfærd omkring tankerne.

For det er sjældent de ydre omstændigheder alene, der fører til langvarig stress. Det er langt oftere de indre forventninger, selvkritiske tanker og bekymringer om ikke at være god nok, der skaber det største pres.

Måden du vurderer dig selv, dine præstationer og dine relationer på, kan komme til at fylde mere og være meget styrende i det du foretager dig og de relationer du danner. Derfor er det ofte mere hjælpsomt at spørge: Hvad er det værste jeg tænker der kan ske, hvis ikke jeg…? Hvad tænker jeg om mig selv, hvis ikke jeg klare at…?

Denne tilgang kan anvendes både forebyggende og til en aktuel oplevelse af stress, og kræver ofte langt mindre end mange af de tiltag du sikkert allerede har forsøgt dig med.
Hvis du er nysgerrig på om dette er aktuelt for dig eller en du holder af, så tøv ikke med at tage kontakt🫶

06/05/2026

Muligheden for en tværfaglig indsats, der kan være med til at gøre en forskel for alle dem der søger vores hjælp🫶

Vores formand, Christina Lehtinen, havde forleden dag et indlæg i papirudgaven af Politiken med et vigtigt budskab:

Drop monopolet og fjern ventelisterne❗️

Ventetiderne i psykiatrien er fortsat uacceptabelt lange, som det fremgik af Politikens forsideartikel for nyligt.

Løsningen ligger lige for: Brug i langt højere grad psykoterapeuter MPF i behandlingen.

I dag anvendes de allerede mange steder i praksis – men uden formel anerkendelse af det offentlige sundhedsvæsen. Det er både inkonsekvent og ineffektivt.

Psykoterapeuter MPF er veluddannede med flere års erfaring og en omfattende, kvalitetssikret uddannelse. De kan varetage en stor del af de behandlingsforløb, som i dag låses fast i et snævert system domineret af psykologer og psykiatere.

Den nye formand for Danske Regioner, Mads Duedahl, bør tage fat på at løsne det monopol-lignende greb om behandlingen.

Hvis vi reelt vil nedbringe ventelisterne og hjælpe flere i tide, kræver det politisk mod til at anerkende og integrere psykoterapeuter MPF som en del af løsningen på ventelisterne blandt de børn, unge og voksne, der i dag lider unødigt længe.

01/05/2026

Livet rummer perioder, hvor vores hverdag og livsvilkår presser os💛

Det kan være arbejdsrelaterede udfordringer, konflikter, manglende balance mellem arbejde og privatliv, eller personlige forhold som overgangsalder, mistrivsel hos børn, familie konflikter eller det at blive forælder. Helt almindelige livsomstændigheder, som alligevel kan tynge🫶

Stress handler sjældent om én bestemt årsag, men om oplevelsen af at være overvældet over tid. Når vi sidder fast i en uønsket situation, belastes både krop og sind, og den fysiologiske stressrespons fastholdes.

Det afgørende er ikke selve tankerne, men hvordan vi forholder os til dem og den tid vi investerer i dem.

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at ændre tankernes indhold, men med den adfærd og opmærksomhed, der opstår omkring dem. Vi kan ikke styre eller fjerne vores tanker, men vi kan lære at se dem som tanker og mentale billeder - ikke som sandheder og billeder af virkeligheden.

Det betyder ikke at du “bare” skal lade være med at tænke på det der presser og udfordre dig. For hvis vi ikke tager det seriøst, kan vi uhensigtsmæssigt komme til at undertrykke noget, der er vigtigt for os at prioritere og tage hånd om.

Men spørg dig selv, hvad der optager det meste af din tid og energi – er det den aktuelle udfordring der hæmmer dig eller er det alle de tanker, bekymringer, kropslige fornemmelser der følger med når du forsøger at løse eller fjerne udfordringen?

Ofte bruger vi langt mere tid på at bekymre os og analysere os frem til løsninger, end på at foretage en aktiv handling om det, der presser os. Den ubalance kan fastholde stress og gøre det svært at komme videre. Når vi bliver bevidste om dette forhold, kan vi begynde at ændre det.

Hvis du er nysgerrig på metakognitiv terapi eller ønsker at lære metoder til at håndtere pres og udfordringer i dit liv, er du velkommen til at tage kontakt🫶