Sofia Bartholin Psykomotorisk Terapi & Samtale

Sofia Bartholin Psykomotorisk Terapi & Samtale Specialiseret i behandling af mennesker med et overbelastet nervesystem.

Herunder angst, stress og belastningsreaktioner samt senfølger efter fysiske og psykisk vold, omsorgssvigt, misbrug, overgreb og mobning. Psykomotorisk terapi er en sundhedsfaglig professions bachelor på linje med sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. Som psykomotorisk terapeut arbejder jeg med afbalancering og regulering af nervesystemet samt samspillet og den gensidige påvirkning mellem krop

, følelser og tanker. Har efter følgende uddannet mig til psykoterapeut ved Academy Copenhagen

Jeg har specialiseret mig i behandling af mennesker med overbelastet nervesystem, herunder depression, stress, angst og belastningsreaktioner samt senfølger efter psykisk/fysisk vold, mobning, omsorgssvigt, misbrug og neglect.

Jeg har 10 års erfaring i det terapeutiske felt og en særlig viden om arbejdet med mennesker, der lever med et overbelas...
02/09/2026

Jeg har 10 års erfaring i det terapeutiske felt og en særlig viden om arbejdet med mennesker, der lever med et overbelastet nervesystem.

Jeg har specialiseret sig i at støtte mennesker med senfølger efter omsorgssvigt, overgreb samt fysisk og psykisk vold.

Et overbelastet nervesystem kan komme til udtryk på mange måder – som angst, stress, belastningsreaktioner, spiseforstyrrelser, selvskade, tomhedsfølelse eller vanskeligheder med identitet og selvværd.

Når kroppen i længere tid har været i overlevelsesstilstand, øges desuden risikoen for bl.a. diffuse eller kroniske smerter, føleforstyrrelser, eksem, hårtab, autoimmune sygdomme og funktionelle lidelser.

Uddannet psykomotorisk terapeut, hypnoterapeut fra Dansk Selskab for Klinisk Hypnose - og psykoterapeut – MPF og frivillig for Omdrejningspunktet.

31/08/2026

✨ "Hvorfor går du ikke bare fra ham (eller hende)?" ✨
Det spørgsmål møder mange, der lever i en voldelig eller destruktiv relation. Men det er sjældent så enkelt. Her er nogle af de vigtigste grunde til, at det kan være så svært at gå:
1️⃣ Traumebåndet
Når vold, manipulation og afvisning veksler med øjeblikke af omsorg, bliver hjernen fanget i et mønster af håb og afhængighed. Den udsatte klamrer sig til de gode øjeblikke og tror, at hvis de bare prøver hårdere, kan forholdet blive bedre.
2️⃣ Nedbrudt selvværd
Gaslighting og manipulation får den udsatte til at tvivle på sig selv og tro, at problemet ligger i dem – ikke hos partneren.
3️⃣ Frygt for konsekvenser
At gå kan være farligt. Trusler, stalking og eskalering af vold er desværre virkelighed for mange.
Hvis der er fælles børn, kan frygten være, at børnene skal være alene med den voldelige partner, eller at der opstår en opslidende kamp om forældremyndigheden.
4️⃣ Isolation og afhængighed
Mange bliver gradvist afskåret fra netværk og støtte. Økonomisk afhængighed eller fælles børn gør det endnu sværere at bryde ud.
5️⃣ Skyld og skam
Skammen over at være i forholdet – eller frygten for ikke at blive troet – kan få den udsatte til at tie og bære det alene.
6️⃣ Håbet om forandring
Minderne om, hvem partneren var i starten, og drømmen om, at kærligheden kan reddes, holder mange fast.
💜 Derfor er det langt fra hjælpsomt at spørge andre (eller sig selv): "Hvorfor går du ikke bare?"
👉 At forstå kompleksiteten er første skridt til at kunne støtte.

Uddannet psykomotorisk kropsterapeut og psykoterapeut – MPF, specialiseret i behandling af mennesker med overbelastede nervesystemer, herunder stress, angst, belastningsreaktioner samt senfølger efter omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, overgreb, misbrug mv.

Frivillig terapeut for Omdrejningspunktet

I et voldeligt parforhold kan du blive presset og grænseoverskredet så voldsomt, at du kommer til at reagere i affekt. M...
27/08/2026

I et voldeligt parforhold kan du blive presset og grænseoverskredet så voldsomt, at du kommer til at reagere i affekt. Måske har du råbt, skældt ud eller skubbet den anden væk – og bagefter sidder du tilbage med tankerne:

”Er det i virkeligheden mig, som skaber konflikter?”
"Men jeg slår eller skubber jo også..."
"Mit temperament løber af med mig..."
"Er det mig, der er den voldelige?"

Det er en udbredt misforståelse, at den, der udsættes for partnervold, kun tager passivt imod. Når du konstant bliver presset ud over dine grænser, kan det føre til reaktioner, hvor du ikke kan genkende dig selv.

Det er normalt at forsvare sig, når man bliver angrebet.
Det er normalt at sig "nej" og råbe “stop”.
Og når nej eller stop ikke virker, er det normalt at skubbe den person væk, som overskrider dine grænser, truer dig eller forsøger at holde dig fast.

Det betyder ikke, at du ikke er udsat for vold.

Det er IKKE en undskyldning – men en forklaring.
Vold er aldrig i orden – heller ikke din.

Men der er en forskel på at reagere i desperation eller forsvar under massivt pres, manipulation og vold – og på systematisk at udøve psykisk eller fysisk vold for at kontrollere en anden.

At forstå dynamikken i et voldeligt forhold er første skridt til at se, hvad der egentlig foregår – og til at tage de nødvendige skridt mod forandring.

Hvis du genkender dig selv i dette, så vid, at du ikke er alene. Der findes hjælp og støtte. 💙

Uddannet psykomotorisk kropsterapeut og psykoterapeut – MPF, specialiseret i behandling af mennesker med overbelastede nervesystemer, herunder stress, angst, belastningsreaktioner samt senfølger efter omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, overgreb, misbrug mv.

Frivillig terapeut for Omdrejningspunktet

20/08/2026

Det er ofte den udsatte, der kommer til at tvivle på sig selv – ikke krænkeren, der tvivler på sin egen adfærd.

Noget af det, der kan gøre psykisk vold så svært at få øje på, er, at du langsomt kan komme til at tvivle på din egen oplevelse.

Overreagerer jeg?
Er jeg for følsom?
Var det egentlig så slemt?
Var det måske mig, der provokerede ham?
Har jeg misforstået det hele?

Når man igen og igen bliver mødt med benægtelse, bortforklaringer, kritik eller får vendt situationerne, så man selv ender med ansvaret, kan man til sidst miste tilliden til sin egen dømmekraft.

Og her er noget vigtigt:

En person, der udsætter andre for krænkende eller voldelig adfærd, har ofte ikke samme tendens til at stille spørgsmålstegn ved, om hans eller hendes adfærd er forkert.

Ofte bliver ansvaret i stedet placeret hos den anden:

“Du fik mig til at gøre det.”
“Du er alt for følsom.”
“Det var jo bare en joke.”
“Hvis du ikke havde …, havde jeg ikke... ”

Men det er værd at lægge mærke til, hvem der ender med at gå rundt og tvivle på sig selv.

For hvis du konstant forsøger at forstå, hvad du selv gør forkert, mens den anden gentagne gange undgår at tage ansvar for sin adfærd, kan det være et tegn på, at noget i relationen er alvorligt skævt.

Du behøver ikke være 100 % sikker på, at det var vold, før du må tage din egen oplevelse alvorligt. ❤️

Din tvivl er ikke nødvendigvis et tegn på, at du tager fejl.

Nogle gange er tvivlen et af de spor, volden har efterladt.

Uddannet psykomotorisk kropsterapeut og psykoterapeut – MPF, specialiseret i behandling af mennesker med overbelastede nervesystemer, herunder stress, angst, belastningsreaktioner samt senfølger efter omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, overgreb, misbrug mv.

Frivillig terapeut for Omdrejningspunktet

Vold holder dit nervesystem i konstant alarmberedskab. Kroppen og hjernen arbejder på højtryk for at forudsige, forebygg...
18/08/2026

Vold holder dit nervesystem i konstant alarmberedskab. Kroppen og hjernen arbejder på højtryk for at forudsige, forebygge og forhindre vold – eller optakten til den. Du lærer lynhurtigt at tilpasse din adfærd for at undgå konflikter eller farlige situationer – ofte automatisk og uden at være bevidst om det. Den ekstreme tilpasningsevne er en overlevelsesstrategi, der kan være livsnødvendig i nuet og i den pågældende relation. Men på sigt kan den få dig til at miste kontakten til dine egne behov, grænser og ønsker. Alarmberedskabet bliver en del af din hverdag, selv når faren er væk.

Et konstant aktivt alarmberedskab slider på både krop og sind og kan føre til stress, angst, udmattelse og en følelse af aldrig at kunne finde ro eller tryghed.

Uddannet psykomotorisk kropsterapeut og psykoterapeut – MPF, specialiseret i behandling af mennesker med overbelastede nervesystemer, herunder stress, angst, belastningsreaktioner samt senfølger efter omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold, overgreb, misbrug mv.

Frivillig terapeut for Omdrejningspunktet

Adresse

Roskildevej 18A
Frederikssund
3600

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 08:15 - 16:00
Torsdag 10:15 - 21:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sofia Bartholin Psykomotorisk Terapi & Samtale sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sofia Bartholin Psykomotorisk Terapi & Samtale:

Genveje

Del

Type