11/09/2026
🍂 Fælles Fredag i Musereden 🍂
I dag har vi haft en dejlig og lærerig dag i Musereden. Mens børnene nød efterårsværksteder og fælles aktiviteter i haven, deltog én medarbejder fra hver stue i vores Faglige Fredag.
Personalet arbejdede engageret med at formulere og reflektere over Museredens børnesyn gennem brainstorms og faglige drøftelser om, hvem vi er som børnehus. Arbejdet danner et vigtigt grundlag for vores videre udvikling og kommende pædagogiske læreplan 2027-2028.
I haven startede dagen med fællessang ved bålet, efterfulgt af tre spændende stationer:
🌳 Naturmandala skabt i fællesskab
🍂 Efterårsdetektiver på opdagelse i naturens forandringer
🦔 Dyrenes efterårsbane hvor vi efterlignede og bevægede os som snegle, egern, pindsvin og fugle
Tak til både børn og medarbejdere for en inspirerende dag fyldt med fællesskab, læring og gode oplevelser. 🤩
God weekend fra Musereden 🤗💚