Healing Rejser

Ring Rutevejledning Website

Healing Rejser Dybegående terapi med kraften fra planternes visdom. Evidensbaseret traumeterapi, shamanistisk arbejde og transpersonel psykoterapi.

Vi kombinerer faglig viden med intuitive metoder for at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til personlig udvikling. Der er en lukket gruppe kaldet Healing Rejser du kan søge om optagelse på. https://www.facebook.com/groups/604586679655844

Hvilken står du foran?Fem døre. Den første er lukket. Den sidste står åben. Imellem dem ligger det, der plejer at ligge ...
05/11/2026

Hvilken står du foran?

Fem døre. Den første er lukket. Den sidste står åben.
Imellem dem ligger det, der plejer at ligge mellem et menneske og det, der er helt dets eget: rollen, travlheden, beskyttelsen, længslen.

Ingen af dem er forkerte. De har passet på dig. Men på et tidspunkt begynder de at koste mere, end de beskytter.

Kig på billedet. Hvilken dør står du foran i dag? Skriv tallet i kommentarerne. Ingen forklaring behøves, bare tallet.

Tilbage til sjælen starter torsdag den 12. november på Lykkebo. Fire dage, hvor vi går igennem dørene sammen, i det tempo, du kan.
Find din billet på hjemmesiden, eller ræk ud til os.

Der er flere dage der er "et sted midt imellem". Der er måske gået tre måneder siden din sidste retræte. Måske to år. Må...
02/11/2026

Der er flere dage der er "et sted midt imellem".

Der er måske gået tre måneder siden din sidste retræte.
Måske to år.
Måske har du ikke været med endnu og læser bare med.

Det er der, det meste af livet foregår.

Et retræte er fire dage. Resten er de mange hundrede dage, hvor du står op, laver kaffe og skal finde ud af, hvad du gør med det, du fik at vide om dig selv.

Der findes ikke rigtig et færdigt sprog for den del. Vi taler om ceremonien. Vi taler om integration.
Vi taler måske sjældnere om den mondæne hverdag.

Så lad os prøve.

Hvor er du henne lige nu? Ikke hvor du var. Hvor du er.

Du er træt af at spille en rolle, du ikke selv har valgt.Tilbage til sjælen er en retræte vi har holdt mange gange. Den ...
01/11/2026

Du er træt af at spille en rolle, du ikke selv har valgt.

Tilbage til sjælen er en retræte vi har holdt mange gange.

Den er for dig, der er træt af at spille en rolle, du ikke selv har valgt. Dig, der godt ved, at der er noget derinde, du ikke har haft adgang til i lang tid. Måske siden du var barn.

Fire dage på landet i Odsherred, med plads og stilhed.

Vi arbejder med kroppen, med åndedrættet, med trommerejser og med hinanden.

Og to gange åbner vi et ceremonielt rum, hvor du kan komme med lige præcis det, der lever i dig.

Den er ikke for dig, der vil have svar udefra.
Dem har vi ikke.
Den er for dig, der er klar til at lytte til det, der allerede er der.

Sidste dag bruger vi på at tage det med hjem.
Det er der, det bliver til hverdag.

Datoer, pris og tilmelding finder du på hjemmesiden under Tilbage til sjælen.
Og er du i tvivl, om det er noget for dig, så skriv eller ring. Det er den samtale, vi helst vil have.
__

Billede lavet af en AI. Fordi det er nemt. Og redigeret af et menneske.
Tekst skrevet af et menneske, fordi det er rigtigt.

31/10/2026

“Du har altid arbejdet med din hjerne. Måske er det på tide, at du begynder at arbejde med dit hjerte.”

Det sagde Bjarnes daværende kone til ham, da han var kemiingeniør og sad fast i en krise, hvor alt var det samme, lige meget hvad han gjorde. Han afviste det som sludder. Men så blev det ved ham.

Her fortæller han selv resten: bogen, der læste, som om den var skrevet til ham, og den 1. maj 2013, hvor livet startede igen.

Det er en af de længere.
Tag en kop kaffe med, og lad Bjarne fortælle dig om, hvordan det hele startede

Hvad var den sætning eller tanke, du selv afviste først, og som så blev ved dig?

Du kan ikke falde til ro. Måske er det ikke dig, der er noget galt med.Vi er naturmennesker. Vi er nogle dyr, der på en ...
30/10/2026

Du kan ikke falde til ro. Måske er det ikke dig, der er noget galt med.

Vi er naturmennesker. Vi er nogle dyr, der på en eller anden måde er forvildet ind i betonbokse, hvor vi slet ikke hører til indeni. Og så undrer vi os over, at vi ikke kan falde til ro.

Så når nogen kører hjem fra os og siger: jeg skal gå mere på bare tæer. Jeg skal ligge ude i regnen. Jeg skal have fingrene i jorden.

Så er det ikke en indsigt, de har fået af os. Det er noget, de har husket.

Og selvfølgelig skal du det.

Ud på bare tæer i græsset. Ryggen mod et træ. Næsen ned i noget, der dufter af skov.

Det er også derfor, vores steder ligger, hvor de ligger.
CEMaH med de smukke grantræer, hvor skovbunden er næsten overnaturlig grøn og lyset flimrer magisk ind mellem træerne.
Lykkebo hvor blikket kan vandre langt og vi kan sidde på bakketoppen og se solen gå ned.

Kroppen har boet derude i hundredtusinder af år.
Den ved godt, hvor døren er.

I dag sender vi den ekstra forberedelsesguide ud til dem, der skal med på Fra Sår til Styrke, 5. til 8. november på Lykk...
29/10/2026

I dag sender vi den ekstra forberedelsesguide ud til dem, der skal med på Fra Sår til Styrke, 5. til 8. november på Lykkebo.
Cecilia har lavet den, og den er smuk.

Der er to pladser tilbage. Tilmelder du dig i dag, når du at få den med.

'Fra sår til styrke' er retræten for dig, der har noget med, du ikke har kunnet lægge fra dig.
Sorg, gammel frygt, noget fra dengang, der stadig sidder i kroppen.
Vi arbejder med nervesystemet først. Roligt, traumeinformeret, med øvelser, der bygger op, før vi går ind. Og to gange åbner vi et ceremonielt rum, hvor du kan komme med det, der er levende i dig.

Cecilia holder dagene sammen med mig. Hun er psykoterapeut og SE-traumeterapeut, og sammen lægger vi grundlaget til, at den her retræte kan gå så tæt på, som den gør.

Fire dage på landet i Odsherred.

Torsdag kl. 10 til søndag kl. 15.

Økologisk mad, nybagt brød, grupperum.

Hvis du har haft fanen åben, så er det nu. Der er kun 2 pladser ledige. Hvem snupper dem?
Find din billet på hjemmesiden (link i kommentarsporet), eller ring til os i dag. Så ligger guiden i din indbakke i aften.

Vi siger det til hver eneste cirkel, inden folk kører hjem. Og det lyder måske mærkeligt fra nogen, der lever af at hold...
25/10/2026

Vi siger det til hver eneste cirkel, inden folk kører hjem. Og det lyder måske mærkeligt fra nogen, der lever af at holde retræter:

Retræten har ikke skabt noget i sig selv.

Ligesom vi - eller cirklen - ikke skaber noget inde i dig.
Vi holder et rum, og så sker der noget i det rum, og det, der sker, er dit.

Det betyder to ting.

Det ene er ubehageligt:
Der er ikke nogen, der kommer og putter det ind i dit liv for dig. Det, du så, det, du mærkede, det, du besluttede søndag eftermiddag med tårer i øjnene, det skal du selv bære ind ad din egen hoveddør mandag. Vi kan ikke gøre det for dig.

Det andet er det bedste, vi ved:
Det var dig. Hele vejen.
Det, der åbnede sig, var dit, og det var der i forvejen. Så det kan ikke tages fra dig.
Og det er ikke afhængigt af os.

Du får ansvaret tilbage nu.

Det er både godt og skidt på samme tid.
Og det er sådan, det skal være.

24/10/2026

Ingenting er aldrig ingenting.

Bjarne fortæller om det, der sker, når du sidder midt i noget og tænker: her sker der ikke noget.

På en retræte, i terapi, eller en tirsdag derhjemme.

Se med. Og skriv herunder: hvad er det, der ikke sker hos dig lige nu?

Du kom hjem med en aftale med dig selv.Måske skrev du den ned. Måske sagde du den bare højt i bilen. At du ville passe b...
23/10/2026

Du kom hjem med en aftale med dig selv.

Måske skrev du den ned. Måske sagde du den bare højt i bilen. At du ville passe bedre på dig selv. Sove mere. Bevæge dig. Mærke efter, inden du sagde ja til noget.

Og de første uger gik det rigtig godt.

Og så kom der en ferie. Eller en travl periode. Eller bare en almindelig tirsdag, hvor det var lettere at lade være.

Og pludselig var det en måned siden.

Her er det, vi gerne vil sige om det:

Det er ikke et tilbagefald. Det er sådan, det ser ud.

Ingen går fra en retræte og lever anderledes hver eneste dag resten af livet. Sådan fungerer mennesker ikke, og sådan fungerer nervesystemer slet ikke.
Det, der sker, er, at du gør det i en periode, holder op, og begynder igen. Og hver gang du begynder igen, er der lidt kortere til det.

Det, der afgør noget, er ikke om du faldt fra.

Det er om du kommer tilbage.

Og det gør du. Ellers læste du ikke det her.
____

Hvis du kunne tænke dig støtte til din integration, så tilbyder vi individuelle terapi sessioner.
Det er bare at række ud til os.

Forestil dig, at du får tolv skeer hver morgen.Det er din energi for i dag. Ikke mere.Billedet er ikke vores. Christine ...
22/10/2026

Forestil dig, at du får tolv skeer hver morgen.

Det er din energi for i dag. Ikke mere.

Billedet er ikke vores. Christine Miserandino fandt på det i 2003, en aften på en diner, hvor en veninde spurgte, hvordan det føles at være syg.
Ikke hvad sygdommen hedder. Hvordan det føles.
Christine har lupus.

Hun samlede skeerne fra bordene, gav veninden tolv og bad hende gå en helt almindelig dag igennem.
Bad: en ske. Tøj på: en ske. Toget: en ske. Da veninden nåede til aftensmaden, var der én tilbage.

Hun skrev det for at forklare en usynlig sygdom. Siden har det vist sig at passe på mange flere af os.

Nogle mennesker står op, går i bad, tager tøj på, spiser og går ud ad døren uden at have brugt så meget som én ske.

Andre bruger tre på at komme ud af sengen. Nogle bruger en på at gå i bad, fordi det at være våd er meget for deres system. Nogle bruger to på en telefonsamtale, de ikke havde lyst til.

Ingen af delene er forkert. Det er bare virkeligheden, som den er.

Problemet opstår, når vi sammenligner os med en, der bruger nul skeer om morgenen.
Eller værre: med en fantasiperson inde i hovedet, der kan det hele, og som vi aldrig har mødt.
Så begynder vi at slå os selv oven i hovedet over, at vores virkelighed ikke er den, vi gerne ville have.

Så prøv i stedet: hvor mange skeer har jeg i dag?
Hvad koster de ting, jeg skal? Og hvad vil jeg bruge dem på?

Det er ikke at give op. Det er at se virkeligheden, som den er, i stedet for at slås med den.

Og ja, nogle dage har du tre. Så er det en tre-skes-dag. Det er også en dag.

Adresse

Torphøjvej 1
Give
7323

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Healing Rejser offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Klinikker i nærheden