14/06/2026
En opdatering fra LiivsTerapi
Nogle gange kalder livet på, at vi stopper op og giver plads til det, der er vigtigt.
Derfor har jeg valgt at sætte LiivsTerapi på pause i en periode.
Det betyder blandt andet, at onlineforløb, lydfiler og øvrigt materiale på EasyMe bliver sat i bero fra den 15. juli.
Har du adgang til et af mine onlineforløb, en lydfil eller andet materiale, som du gerne vil gense eller lytte til igen, vil jeg anbefale, at du gør det inden denne dato.
Efter den 15. juli vil materialerne ikke længere være tilgængelige.
Lige nu ved jeg ikke, hvornår eller i hvilken form næste kapitel kommer til at se ud.
Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak.
Tak til alle jer, der gennem årene har vist mig tillid, delt jeres historier og ladet mig følge jer et stykke af vejen.
Det har været en gave.
Pas godt på jer selv og på det, der er vigtigt for jer. ❤️
Kærligst
Dorte Liiv
Reg. psykoterapeut for krop, sind og sjæl