Nålene sidder i ørerne i 45 min. NADA er specielt velegnet til alt, hvad der er angst- og stressrelateret, depression, misbrug (mad, medicin, rusmidler), søvnbesvær, fysisk og psykisk uro. NADA behandlingen kan udvides med ekstrapunkter i forhold til tankemylder, ADHD, svær angst og muskelspændinger. NADA skal ses som et forløb. Man siger, at "NADA bygger vejen klienten skal gå". NADA fungerer rigtig godt sammen med psykologsamtaler, misbrugsbehandling eller bare det at man arbejder med sig selv. NADA kan bruges som supplement til afrusning/udtrapning af sove-/nervemedicin og kan i svære tilfælde gives 2 gange dagligt. AURICULO er akupunktur, hvor alle behandlingskrævende punkter findes i øret. Punkterne lokaliseres, nålene sættes og herefter slappes der af i ca. 25-30 min. Lidelser i led og muskler, nakke, kæbe, skulder, hofte, iskias, hælspore, akillessene, virus på balancenerven, allergi, hovedpine, migræne, rygestopbehandling, vægtregulering, sukkerafhængighed, fordøjelse, immunstimulering, medicin- og alkoholafhængighed. SPORTSAKUPUNKTUR er behandling via triggerpunkter. Her behandles direkte på skaden, hvis muligt. Behandlingen er særlig effektfuld indenfor de første 3 dage efter skaden er opstået. Sportsakupunktur har en markant smertestillende effekt og er særdeles effektiv til at aktivere og fremskynde kroppens helingsproces.