GoBalance

20/10/2026

🧠🤍 Når det er svært at komme afsted om morgenen …

Måske kender du det.

Dit barn skal i skole, men morgenen ender i gråd, frustration, konflikter eller et barn, der slet ikke kan komme ud ad døren.

Som voksen kan man blive både bekymret, frustreret og magtesløs.

Man vil jo gerne hjælpe sit barn videre.

Men når et barn gentagne gange ikke kan komme i skole, er det vigtigt at være nysgerrig på, hvad der gør skoledagen så svær.

Er der noget i undervisningen?
Er det det sociale?
Er barnet overbelastet?
Eller er der noget helt andet, der fylder?

Der findes ikke én forklaring, der passer på alle børn. Og løsningen er sjældent bare at tage sig sammen.

Barnet har brug for, at de voksne omkring det samarbejder om at forstå situationen og finde realistiske skridt videre.

🤍 Vi skal både tage barnets oplevelse alvorligt og hjælpe med at finde en vej tilbage til en hverdag, der kan fungere.

Hvad tænker du, at voksne især skal huske, når et barn ikke kan komme i skole?

14/10/2026

🧠🤍
Når hjernerystelsen er væk på papiret – men hverdagen stadig er svær.

En hjernerystelse kan påvirke mere end de første dage efter ulykken.

For nogle varer symptomerne ved længere end forventet. Det kan være træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnproblemer eller en følelse af hurtigt at blive overbelastet.

Måske kan man godt klare en opgave, men ikke tre i træk.

Måske bliver indkøb, støj eller en almindelig arbejdsdag pludselig meget krævende.

Og måske ser andre slet ikke, hvor meget energi det koster.

Derfor er det vigtigt at møde mennesker med forståelse og ikke kun se på, hvad de kan klare udefra.

Ved vedvarende symptomer er det vigtigt at få relevant faglig vurdering og hjælp. Der kan være forskellige årsager til symptomerne, og der findes ikke én løsning, som passer til alle.

Jeg er selv optaget af hjernens evne til at finde nye mønstre og af, hvordan vi kan støtte selvreguleringen, når hverdagen er blevet sværere.

🤍 Vi skal huske, at det usynlige også kan fylde meget.

Kender du nogen, der har været påvirket længe efter en hjernerystelse? Du er velkommen til at dele dine erfaringer i kommentarerne.

12/10/2026

🧠🤍 Dette opslag rammer et emne, der ligger mig meget på sinde – både fagligt og personligt.

For halvandet år siden fik jeg selv en hjernerystelse efter en skiulykke. Jeg oplevede blandt andet svimmelhed, synsforstyrrelser, kvalme og voldsom træthed.

I mit eget forløb blev ILF-neurofeedback en vigtig hjælp, og jeg oplevede, at det hjalp mig tilbage på arbejde.

Det er selvfølgelig min personlige erfaring, og vi reagerer ikke alle ens efter en hjernerystelse. Men oplevelsen har gjort mig endnu mere optaget af, hvordan vi kan støtte hjernen, når hverdagen pludselig bliver sværere end før.

Tak for at sætte fokus på et vigtigt emne. 🤍

08/10/2026

07/10/2026

🧠🤍
Vi bruger ordet selvregulering rigtig meget.
Men hvad betyder det egentlig?
Det handler blandt andet om vores evne til at regulere:
🌿 vores arousal
🌿 vores følelser
🌿 vores opmærksomhed
🌿 vores reaktioner
🌿 vores energi
Og det er ikke noget, vi alle sammen har lige let ved.
For nogle mennesker kan nervesystemet hurtigt komme på overarbejde.
Det kan blandt andet vise sig som uro, koncentrationsvanskeligheder, søvnproblemer, stress eller behov for at trække sig.
Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om manglende vilje.
Nogle gange handler det om, at hjernen har svært ved at finde den regulering, situationen kræver.
Det er blandt andet her, jeg synes, neurofeedback er spændende. 🧠
Hjernen kan lære nye mønstre.

Er selvregulering et begreb, du arbejder med i din hverdag?

01/10/2026

🧠🤍
Ro er ikke nødvendigvis noget, man bare kan beslutte sig for.
For nogle børn og unge kan det være svært at finde ro, når nervesystemet allerede er belastet.
Derfor handler det ikke altid om at sige:
“Så skal du bare falde ned.”
Nogle gange handler det om at skabe de betingelser, hvor ro bliver mulig.
🌿 Mindre støj
🌿 Mere forudsigelighed
🌿 En pause
🌿 Færre krav på én gang
🌿 En voksen, der bliver ved med at være rolig
Små justeringer kan over tid gøre en stor forskel. 🤍

Gem opslaget, hvis du arbejder med børn, unge eller voksne, hvor selvregulering fylder.

specialområdet pædagogik neurofeedback

30/09/2026

🧠🤍
Nogle gange kan vi komme til at se på et barns adfærd og tænke:

“Hvordan får vi det til at stoppe?”

Men måske skal vi nogle gange starte et andet sted.

Hvad prøver barnet at fortælle os?

Uro kan være et tegn på overbelastning.
Tilbagetrækning kan være et behov for en pause.
Modstand kan være et tegn på, at noget er blevet for svært.

Det betyder ikke, at al adfærd skal accepteres uden rammer.
Det betyder, at vi bliver nysgerrige på, hvad der ligger bag. 🌿
For når vi forstår behovet bag adfærden, får vi også flere muligheder for at hjælpe barnet.
Og nogle gange kan en lille ændring i omgivelserne gøre en stor forskel. 🤍

Hvad oplever du gør den største forskel, når et barn bliver overbelastet?

17/09/2026

“Men hun ser jo ikke angst ud…”
🧠🤍 Det er en sætning, man nogle gange kan høre.
Men angst har ikke ét bestemt udtryk.
Et barn med angst kan være stille.
Et andet kan være vredt.
Et tredje kan have svært ved at falde i søvn.
Et fjerde kan undgå bestemte situationer.
Og et femte kan være perfektionistisk og bruge enormt meget energi på at gøre alting rigtigt.
Det betyder ikke, at al stilhed, vrede, søvnbesvær eller perfektionisme skyldes angst.
Men det betyder, at adfærden ikke altid fortæller hele historien.
🌿 Nogle gange er det værd at være nysgerrig på:
Hvad sker der indeni, når det bliver svært?
For mig handler arbejdet med selvregulering netop om at forsøge at forstå det menneske, der står foran mig.
Ikke kun det, vi kan se.
Neurofeedback kan for nogle være et supplement til andre indsatser og kan være med til at understøtte arbejdet med ro og selvregulering.
🧠 Hjernen kan lære hele livet.

Gem opslaget, hvis du arbejder med eller er tæt på et menneske med angst.

mentaltrivsel

15/09/2026

Angst er ikke bare tanker

🧠🤍
Når man taler om angst, tænker mange først på bekymringer og negative tanker.

Men angst kan også mærkes meget fysisk.

Hjertet kan slå hurtigere.
Maven kan reagere.
Kroppen kan spænde op.
Man kan blive svimmel, få svært ved at koncentrere sig eller føle sig helt drænet.

Og så kan tankerne selvfølgelig komme oveni.

“Kan jeg klare det?”
“Hvad nu hvis…”
“Jeg kan ikke overskue det.”

Det kan blive en ond cirkel.

Kroppen reagerer.
Tankerne reagerer på kroppen.
Og kroppen reagerer igen.

For nogle mennesker bliver det svært at finde tilbage til ro.

Det er vigtigt for mig at sige, at angst ikke bare handler om at tage sig sammen.

Og det handler heller ikke om, at man bare skal tænke positivt.

Når hjernen og nervesystemet er presset, kan det være svært selv at finde den ro, man egentlig længes efter.

Derfor giver det mening at se på hele mennesket og ikke kun på tankerne.

🌿 Hvad hjælper dig eller dit barn med at finde tilbage til ro?

Skriv gerne ét lille eksempel i kommentarfeltet. Måske kan det hjælpe andre.

09/09/2026

🧠🤍
Ny viden giver ikke altid nye svar.
Nogle gange giver den nye spørgsmål.
Og det synes jeg faktisk er noget af det bedste ved at lære. 🌿
Når jeg deltager i faglige konferencer og kurser, håber jeg selvfølgelig at få ny viden.
Men jeg håber også at blive udfordret.
At få nye perspektiver.
At tænke:
“Det havde jeg ikke tænkt på sådan før.”
For faglig udvikling handler ikke kun om at fylde mere på.
Det handler også om at blive ved med at være nysgerrig.
Hjernen kan lære hele livet. 🤍

Gem opslaget, hvis du også tror på, at nysgerrighed er en vigtig del af læring.