25/05/2026
De sidste to år har jeg kun haft Clykken som indtægtskilde, og jeg føler at jeg har levet mere end jeg har gjort i mange år.
Tilgengæld er der også dagene, nogle gange uger hvor frygten for fremtiden og økonomien larmer så ganske meget at jeg næsten ikke kan være i mit eget tankesystem.
Jeg har ikke betalt til pension i 2 år og det betyder jo noget på den lange bane. Samtidig er ingen lovet i morgen og vi skal jo leve mens vi kan, ik?
Balancen er hele tiden som et skarpt knivblad.
Jeg synes også det er svært at være ok med at min mand er den der bære det økonomiske alene. Igen er det også befriende at være fri fra arbejdsmarkedet.
Men hvad er fremtiden? Ja, jeg ved det ganske ikke..
