10/06/2026
Jeg søger 1-2 nye coaches til Per’s BodyGarage
Per’s BodyGarage vokser, og jeg leder efter de rigtige mennesker til at blive en del af holdet.
Jeg søger ikke bare en, der kan træning. Jeg søger en person, der kan se mennesker.
Hos os hjælper vi almindelige mennesker med at få en stærkere krop, mere energi, mere selvtillid og en hverdag, der fungerer bedre.
Mange af dem, der starter hos os, har brug for mere end et træningsprogram. De har brug for en coach, der lytter. En coach, der guider dem roligt. En coach, der kan møde dem dér, hvor de er.
Du skal være: Varm, Nærværende, God til mennesker, Interesseret i træning, kost og sundhed, Villig til at lære, God til at skabe relationer
Det er en fordel, hvis du er fysioterapeutstuderende, idrætsstuderende, personlig træner, holdinstruktør eller har erfaring med træning.
Det vigtigste for mig er ikke, hvor meget du selv kan løfte. Det vigtigste er, hvordan mennesker har det, når de er sammen med dig. Faglighed kan bygges på. Men varme, ansvar og menneskelig forståelse er fundamentet.
Arbejdet vil ligge på alle ugens 7 dage, alt efter aftale og der er stor fleksibilitet God løn efter aftale.
Hvis du kan se dig selv i det, så send mig en besked med teksten:
COACH
Skriv gerne kort hvem du er, og hvorfor du tror, du passer ind i hos mig i Per’s BodyGarage.
Del meget gerne opslaget, hvis du kender den rigtige person.
Per
Per’s BodyGarage
Høng