Skriveterapi

Skriveterapi Psykoterapeut, journalist og cand.jur. Specialist i skriveterapi. Tilbyder psykoterapi med/uden skriveøvelser. Holder foredrag og kurser i skriveterapi.

Forfatter af "Skriveterapi - din guide til personlig vækst" og “Skriveterapi for pårørende”. Annette Aggerbeck er eksamineret psykoterapeut MPF med en fireårige uddannelse inden for Emotions-Fokuseret Terapi (EFT). Emotions-Fokuseret Terapi (EFT) er en oplevelsesorienteret psykoterapeutisk tilgang med rødder i den Klientcentrerede terapi, Gestaltterapien og den nyere emotionsteori og kognitionsfor

skning. I terapien fokuserer jeg på at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på deres følelser og udtrykke dem, at lære at acceptere og reflektere over følelserne for at danne mening, så de igen kan bruge deres følelser som et hensigtsmæssigt navigationsapparat til at klarlægge behov og finde ud af, hvilke handlinger der vil være hensigtsmæssige. Jeg arbejder endvidere på baggrund af et humanistisk eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode – det vil sige at vi tager udgangspunkt i det, der er her og nu.

13/09/2026

Du behøver ikke skrive godt for at få noget ud af skriveterapi.
Faktisk kan ønsket om at formulere dig rigtigt stå i vejen. For når du begynder at rette, vurdere og gøre teksten pæn, risikerer du også at censurere det, der spontant dukker op.
I skriveterapi skriver du til dig selv. Det må gerne være rodet, ufærdigt og grammatisk forkert. Det vigtige er ikke, hvordan teksten ser ud – men hvad du får øje på, mens du skriver.

Vil du lære flere skriveterapeutiske teknikker, finder du dem i min bog Skriveterapi – din guide til personlig vækst. Se link i bio💚

10/09/2026

Nogle gange når vi at høre kritik, uden at den anden overhovedet har kritiseret os.
En bemærkning som: “Jeg synes, du virkede lidt fraværende i går” kan hurtigt blive oversat inde i os til:
“Du gjorde noget forkert.”
Og så kommer forsvaret næsten automatisk.

Men måske prøvede den anden i virkeligheden at sige:
“Jeg savnede dig.”
“Jeg havde brug for mere kontakt.”
eller noget helt tredje.

Det interessante er derfor ikke kun, hvad den anden sagde, men også hvad der skete i dig, da du hørte det.

Hvis du mærker trangen til straks at forklare eller forsvare dig, kan du prøve at få flere oplysninger ved at sige:
“Fortæl lidt mere.”

Nysgerrighed giver ofte mulighed for en helt anden samtale end forsvar gør.

08/09/2026

Du får en uro i kroppen og tænker:
“Der er noget galt. Jeg kan bare mærke det.”
Måske har du ret. Men måske er det frygt eller usikkerhed, der sætter gang i kroppen.
Kroppens signaler er vigtige at være opmærksom på. Men en stærk mavefornemmelse fortæller ikke nødvendigvis, hvad der foregår i virkeligheden.
Når vi bliver urolige, kan vi også begynde at lede efter tegn, der bekræfter det, vi frygter – og så kan uroen vokse.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på noget, du lige nu har en stærk mavefornemmelse omkring.
Del papiret i tre og skriv:
Det, jeg mærker:
Hvad sker der i kroppen? Hvilke følelser mærker jeg?
Det, jeg tænker eller frygter:
Hvad forestiller jeg mig kan være galt eller ske?
Det, jeg faktisk ved:
Hvilke konkrete fakta har jeg – uden tolkninger og antagelser?

Når du skiller det ad på papiret, kan det blive lettere at lytte til din kropslige fornemmelse uden automatisk at gøre den til sandheden.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine følelser, tanker og reaktioner. Se link i bio 💚

06/09/2026

Du får måske mange positive tilbagemeldinger – men det er den ene kritiske bemærkning, der bliver ved med at fylde.
Når kritik rammer særligt hårdt, handler det ikke altid kun om de ord, der blev sagt. Bemærkningen kan også ramme en sårbarhed i dig – fx en frygt for ikke at være god nok, for at have gjort noget forkert eller for at blive afvist.
Derfor kan det være hjælpsomt at spørge:
Hvad skete der i mig, da jeg fik bemærkningen?

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på en kommentar eller kritik, der har sat sig fast hos dig.
Skriv videre på:
“Det, der ramte mig mest, var…”
Fortsæt derefter med:
“Da jeg hørte det, følte jeg…”
“Det fik mig til at tænke om mig selv, at…”
og:
“Det, jeg blev bange for, var…”

Læs bagefter teksten igennem og spørg dig selv:
Handler min reaktion kun om det, der blev sagt – eller ramte kommentaren også noget, jeg i forvejen er sårbar overfor?

At forstå, hvorfor kritik rammer, betyder ikke, at kritikken nødvendigvis er rigtig. Men det kan gøre dig klogere på din egen reaktion.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine følelser og reaktionsmønstre. Se link i bio. 💚

03/09/2026

Har du prøvet at sige ja – og allerede i samme øjeblik mærke, at du egentlig havde lyst til at sige nej?
Måske siger du ja, fordi du ikke vil såre eller skuffe den anden. Fordi du er bange for at virke besværlig. Eller fordi det ganske enkelt føles svært at stå ved dit nej.
Så kan du ende med at tilsidesætte dig selv for at undgå den andens reaktion.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på en situation, hvor du sagde ja, selv om du egentlig mente nej.
Skriv videre på:
“Jeg sagde ja, fordi jeg var bange for, at…”
Fortsæt derefter med:
“Hvis jeg havde sagt nej, forestillede jeg mig, at den anden ville…”
og:
“Det, jeg selv havde brug for, var…”
Afslut med:
“Næste gang vil jeg give mig selv lov til at…”

Måske er det ikke et nej, du skal øve dig på først. Måske er det bare at stoppe op, før du svarer, så du når at mærke, hvad du faktisk vil. Du må godt sige nej – også selv om den anden bliver skuffet.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at blive tydeligere på dine følelser, behov og grænser. Se link i bio💚

02/09/2026

Når du står over for en svær beslutning, kan det være fristende at blive ved med at analysere.
Flere argumenter. Flere fordele og ulemper. Endnu en gennemgang af, hvad der kan gå galt.

Men nogle gange mangler du ikke mere information. Du forsøger at opnå en sikkerhed, som beslutningen ikke kan give dig.
For nogle valg vil føles usikre, uanset hvor længe du tænker over dem.

Her kan det hjælpe at flytte opmærksomheden fra kun at spørge:
“Hvad tænker jeg om de to muligheder?”
til også at mærke:
“Hvad sker der i mig, når jeg forestiller mig den ene mulighed – og hvad sker der, når jeg forestiller mig den anden?”

Det betyder ikke, at du skal ignorere fakta og fornuft. Men dine følelser og kropslige reaktioner kan give dig information, som du ikke nødvendigvis finder ved at analysere mere.

Nogle beslutninger bliver ikke tydeligere af flere tanker – men af, at du også mærker efter.

01/09/2026

Din partner bliver stille. En ven svarer kort. Din kollega virker irriteret.
Og måske tænker du straks:
Har jeg gjort noget?
Hvis du ofte reagerer sådan, kan du komme til hele tiden at holde øje med andres humør og forsøge at undgå dårlig stemning.

Men du kan godt være omsorgsfuld uden at tage ansvar for det, den anden føler.
Du kan spørge, om der er noget.
Du kan lytte.
Du kan være nærværende.
Men du behøver ikke automatisk gå ud fra, at det handler om dig.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på en situation, hvor en andens humør hurtigt påvirkede dig.
Skriv videre på:
“Da jeg mærkede den andens humør, tænkte jeg straks…”
Fortsæt derefter med:
“Jeg fik lyst til at…”
og:
“Det, jeg blev bange for, var…”
Afslut med:
“Hvis jeg ikke tog ansvar for den andens følelse, kunne jeg i stedet…”

Læs bagefter det, du har skrevet. Læg mærke til, om du automatisk kommer til at tage ansvar for noget, der måske slet ikke er dit.

At give slip på ansvaret betyder ikke, at du bliver ligeglad. Det betyder, at du skelner mellem det, du kan tage ansvar for – og det, der tilhører den anden.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine relationelle mønstre og blive tydeligere på egne behov og grænser. Se link i bio💚

30/08/2026

Nogle gange presser vi os selv hårdt for at nå et mål.
Men måske handler det ikke kun om selve målet.

Måske prøver du også at bevise, at du er dygtig nok. At du kan klare dig selv. At du ikke er en, man skal undervurdere.
Det kan være værd at undersøge, hvad du håber, din præstation skal få dig til at føle om dig selv.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på noget, du lige nu bruger meget energi på at lykkes med.
Skriv videre på:
“Hvis jeg lykkes med det her, håber jeg, at det vil betyde, at jeg er…”
Fortsæt derefter med:
“Det, jeg måske prøver at bevise, er…”
og:
“Den, jeg især prøver at bevise det overfor, er…”
Afslut med:
“Hvis jeg ikke længere behøvede at bevise det, ville jeg…”

Læs bagefter det, du har skrevet. Er målet stadig vigtigt for dig – eller opdager du, at noget andet fylder lige så meget?

Det handler ikke om at holde op med at stræbe efter noget. Men om at blive klogere på, hvad der driver dig.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine mønstre, følelser og behov. Se link i bio. 💚

26/08/2026

Nogle oplevelser rammer os først bagefter.
Måske gik samtalen egentlig fint. Men senere mærker du uro, tristhed eller irritation. Først dér går det op for dig, at noget faktisk påvirkede dig.
Vi registrerer ikke altid vores følelser med det samme. Nogle gange bliver de tydeligere, når der er kommet lidt afstand til situationen.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på en situation, som først begyndte at fylde bagefter.
Skriv videre på:
“Da det skete, lagde jeg mest mærke til…”
Fortsæt derefter med:
“Bagefter begyndte jeg at mærke…”
og:
“Når jeg ser tilbage, tror jeg, at det ramte mig, fordi…”
Afslut med:
“Det, jeg havde brug for i situationen, var…”

Læs bagefter teksten igennem og læg mærke til, om noget bliver tydeligere for dig.
Du behøver ikke altid forstå din reaktion i selve øjeblikket. Nogle følelser viser sig først, når der bliver ro nok til, at du kan mærke dem.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine følelser og reaktioner bedre. Se link i bio💚

25/08/2026

Har du prøvet at gå fra en samtale og først bagefter vide præcis, hvad du egentlig ville have sagt?
Måske blev du stille. Måske sagde du, at det var okay, selv om det ikke var. Eller måske fandt du først ordene, da samtalen for længst var slut.
Det usagte kan fortælle meget om både det, du følte, og det, du havde brug for.

✍️ Prøv denne skriveøvelse:
Tænk på en samtale, du stadig vender tilbage til.
Skriv videre på:
“Det, jeg egentlig ville have sagt, var…”
Skriv i 10 minutter uden at tænke på, om du nogensinde skal sige det højt.
Læs bagefter teksten igennem og fortsæt med:
“Det, jeg håbede, du ville forstå, var…”
og:
“Det, jeg havde brug for i situationen, var…”

Nogle gange bliver det tydeligere, hvad der skete i os, når vi får sat ord på det, vi ikke kunne sige i øjeblikket.

I Skriveterapi – din guide til personlig vækst finder du flere skriveøvelser, der kan hjælpe dig med at forstå dine følelser, behov og relationelle mønstre. Se link i bio. 💚

Adresse

Hovedgaden 55 B, 2 Sal
Hørsholm
2970

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 18:00
Tirsdag 08:00 - 18:00
Onsdag 08:00 - 18:00
Torsdag 08:00 - 18:00
Fredag 08:00 - 18:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skriveterapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Skriveterapi:

Genveje

Del