24/10/2026
🌿 FORDYBELSESKURSUS FOR PSYKOTERAPEUTER
FOKUS PÅ DIG SELV I DIN TERAPEUTISKE PRAKSIS
- Er du den terapeut, du gerne vil være?
Som psykoterapeut er du selv en væsentlig del af det terapeutiske arbejde.
Hvordan er du til stede i mødet med klienten? Hvordan finder du fodfæste i dig selv og dit terapeutiske ståsted? Og hvordan kan du blive mere bevidst om det, du bringer med dig ind i terapien?
På fordybelseskurset får du mulighed for at undersøge disse spørgsmål sammen med andre psykoterapeuter, og fordybe dig i både de personlige og faglige aspekter af din terapeutrolle.
TEMAER
• At være med sig selv i terapien
• Kontakt
• Lederskab
• Empati
FAGLIGT UDGANGSPUNKT & ARBEJDSFORM
Kurset tager udgangspunkt i den klientcentrerede terapi suppleret med elementer fra gestaltterapi og kognitiv terapi.
Der vil gennem hele forløbet være tilbagevendende fokus på kropslig bevidsthed og opmærksomhed, som en del af de terapeutiske processer.
Vi arbejder både i plenum og i mindre grupper, hvor der er mulighed for refleksion, erfaringsudveksling, og personlig såvel som faglig fordybelse.
HVEM KAN DELTAGE?
Kurset henvender sig til dig, der har en psykoterapeutisk uddannelse og arbejder med terapi i din hverdag.
📅 TRE INTERNATMODULER 2027
• Modul 1: 28.–31. januar
• Modul 2: 30. maj–2. juni
• Modul 3: 19.–22. september
Mellem hvert modul vil der være et møde i de arbejdsgrupper der dannes på kurset, og som har til hensigt at understøtte kontinuiteten og fordybelsen i forløbet.
💰 PRIS
Kursusafgift for hele forløbet: 15.000 kr.
Kost og logi: 2.950 kr. pr. modul.
Depositum ved tilmelding: 3.500 kr.
✉️ TILMELDING & SPØRGSMÅL
Kontakt Arne Jakobsen på:
[email protected]
KURSUSLEDERE
Arne Jakobsen og Ane Koed Mikkelsen
Vi glæder os til et forløb med faglig inspiration, personlig udvikling og mulighed for at fordybe sig, i sig selv som terapeut 🌿