Regionshospitalet Hammel Neurocenter

03/09/2026

🧠💻 Får patienter tillid, tryghed og relation til hospitalet gennem telefon og skærm? 💻🧠

For mange patienter kræver et hospitalsbesøg mere end blot en ledig tid i kalenderen. Lang transport, træthed pga. sygdom eller måske ligefrem en sygemelding gør nogle gange et møde på hospitalet svært at passe ind i familie- eller arbejdslivet.

Så mødet bliver lettere og mere fleksibelt, bliver video og andre digitale løsninger stadig vigtigere. Men hvad sker der med relationen mellem patient og behandler, når mødet flytter fra klinikken til telefonen og skærmen?

Det spørgsmål har forskere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Aarhus Universitet og VIA University College – Holstebro undersøgt i et nyt studie af et digitalt rehabiliteringsforløb efter hjernerystelse.

Resultaterne peger på, at en stærk terapeutisk relation godt kan etableres og vedligeholdes digitalt, men også at kropssprog, reaktioner og andre signaler stiller nogle særlige krav.

- Den terapeutiske relation bliver ikke svækket, når rehabiliteringen foregår digitalt og på afstand. Både deltagere og behandlere oplevede, at det var muligt at opbygge den tillid, det engagement og tætte samarbejde, som det kræver at tilpasse forløbet til den enkelte deltager, fortæller leder af studiet Sedsel Kristine Stage Pedersen, der er fysioterapeut og ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Studiet bygger på interviews med terapeuter og deltagere med en hjernerystelse, der ofte begrænser daglige aktiviteter.

For flere gør det en stor forskel, at rehabiliteringen er fleksibel og foregår hjemmefra uden transport og samtidig tilpasses deres hverdag, energiniveau og symptomer. Deltagerne føler sig, ifølge Sedsel Kristine Stage Pedersen, set, hørt og taget alvorligt.

Hun peger dog også på, at terapeuterne oplever, at det er vanskeligere at aflæse kropssprog, reaktioner og andre signaler, når kontakten foregår digitalt. Det stiller større krav til kommunikation og forventningsafstemning.

- Digitale løsninger bør ikke nødvendigvis erstatte fysisk rehabilitering, men de er et vigtigt supplement, som gør det lettere for flere patienter. Det kræver dog stærke kommunikative kompetencer og en bevidst indsats for at skabe fælles forståelse og tryghed, fortæller Sedsel Kristine Stage Pedersen.

📘 Udover Sedsel Kristine Stage Pedersen er artiklen skrevet af Sigurd Gregersen, Morten Rahbek Sørensen, Hanne Pallesen og Helle Rønn-Smidt.

Artiklen er publiceret i European Journal of Physiotherapy under titlen: “Expanding physiotherapy practice in remote rehabilitation: a qualitative study of therapeutic alliance in a transdisciplinary concussion intervention”.



Foto: Agata Lenczewska-Madsen

01/09/2026

🧠 Hvordan træner man hjernen med robotter?

Til Åbent Hospital 2026 på Hammel Neurocenter kan du komme på rundvisninger, prøve VR-briller og få indblik i, hvordan vi arbejder med træning og genoptræning efter en hjerneskade.

📅 Søndag den 6. september
🕙 Kl. 10.00-13.00

Se hele programmet via linket i kommentarsporet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

31/08/2026

👁️🧠 Screening afslører: Mere end hver fjerde patient overser synsproblemer efter hjerneskade 🧠👁️

Øjnene har sværere ved at fokusere, øjenbevægelserne er påvirkede og synsfeltet er indskrænket hos mange med en erhvervet hjerneskade. Udover læsevanskeligheder giver det øget risiko for fald, frakendelse af kørekort, behov for kommunale omsorgstilbud, social isolation osv.

Alligevel opdager mere end hver fjerde patient ikke selv, at de har problemer med synet, og det kan blive et benspænd i rehabiliteringen – medmindre der foretages en systematisk synsscreening.

Sådan lyder konklusionen fra forskere på Regionshospitalet Hammel Neurocenter i det hidtil største studie af synsscreening blandt 2.814 patienter med erhvervet hjerneskade. I alt 32 % havde nedsat synsstyrke, 18 % havde problemer med øjenbevægelser, og 15 % havde synsfeltsudfald.

- Problemer med synet er en hyppig følge af erhvervet hjerneskade, men de kan være svære at få øje på i en hverdag, hvor både patienter og fagpersoner ofte har fokus på mange andre følger af skaden. Derfor er ergoterapeuternes systematiske screening for synsvanskeligheder på Hammel Neurocenter vigtig for hele rehabiliteringsforløbet, fortæller leder af studiet Camilla Biering Lundquist, der er forskningsansvarlig fysioterapeut ved Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

Hun understreger, at patienternes egne oplevelser af synsproblemer og resultaterne fra synsscreeningerne kun delvist stemte overens.

I alt 38% af patienterne rapporterede selv, at de oplevede nye synsproblemer efter skaden, men hele 28 % af de patienter, som ikke rapporterede synsproblemer, havde synsnedsættelser, der blev opdaget ved screening.

- Synsvanskeligheder kan blive forvekslet med andre fysiske eller kognitive udfordringer, og derfor er en systematisk screening af alle indlagte patienter vigtig. Derved kan vi tilpasse rehabiliteringen og iværksætte relevante indsatser, så patienterne får de bedste forudsætninger for at klare sig selv i hverdagen, fortæller lektor og forskningsansvarlig ergoterapeut ved Hammel Neurocenter Jesper Fabricius, der er en af de øvrige forskere bag studiet.

I studiet peger forskerne desuden på, at patienter med stroke har højere risiko for synsfeltsudfald end patienter med traumatiske hjerneskader eller hjerneskader opstået pga. iltmangel. Samtidig er dårligere funktionsniveau ved indlæggelse forbundet med større risiko for at have synsudfald.

📘 Udover Camilla Biering Lundquist og Jesper Fabricius er artiklen skrevet af Lars Evald, Simon Svanborg Kjeldsen, Lis Viborg og Rasmus Langelund Jørgensen. Artiklen er publiceret i Neurology International under titlen:“Prevalence of Visual Symptoms and Deficits Among Inpatients with Acquired Brain Injury”.

20/08/2026

🥗🧠 HVAD ER DEN BEDSTE STØTTE TIL OVERVÆGT, KOST OG LIVSSTIL EFTER STROKE? 🧠🥗
Det er velkendt, at overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for blodprop i hjernen, kaldet stroke, men nogle studier peger på et "obesity paradox": Efter et stroke er overvægt nemlig også forbundet med en bedre rehabilitering.

Selvom forklaringen er uklar, så stiller paradokset nye og mere grundlæggende spørgsmål til sund kost, fysisk aktivitet og vægtregulering efter et stroke: Hvad betyder det for sundhedsvæsnets anbefalinger til sunde kost- og livsstilsvaner efter stroke? Og hvad ved vi i det hele taget om at ændre og fastholde vanerne under rehabiliteringen?

Svaret er også her, at vi faktisk ved overraskende lidt.
Forskere fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har derfor kortlagt den internationale forskning i kost- og livsstilsindsatser målrettet mennesker med overvægt under rehabilitering efter stroke.

Kun 14 studier opfyldte kriterierne.

- Håndtering af overvægt indgår i de kliniske anbefalinger, der skal reducere risikoen for nye hjerte-kar-hændelser efter stroke. Alligevel ved vi stadig relativt lidt om, hvordan kost- og livsstilsindsatser bedst tilrettelægges i rehabiliteringen, fortæller ph.d. studerende og sygeplejerske Mette Nørtoft, der leder studiet, og giver alligevel et forsigtigt skøn:

- Under indlæggelsen handler det først og fremmest om at bevare kræfterne og undgå utilsigtet vægttab. Når patienten kommer hjem, kan der samtidig være behov for støtte til at fastholde vægten og undgå yderligere vægtøgning gennem sunde mad- og måltidsvaner.

De eksisterende indsatser kombinerer typisk flere elementer, herunder kostvejledning, selvmonitorering og digitale løsninger. Til gengæld fandt forskerne kun begrænset fokus på kognitive udfordringer, involvering af netværk og de praktiske rammer i hverdagen, som ofte har stor betydning for, om livsstilsændringer lykkes.

- Kognitive såvel som fysiske følger efter stroke kan sammen med ændrede hverdagsvilkår gøre det vanskeligt at ændre og fastholde kost- og livsstilsvaner over tid. Vi mangler især viden om, hvordan indsatser kan tilpasses mennesker med kognitive følgevirkninger efter stroke, og hvordan pårørende og hverdagslivet kan involveres mere aktivt. Det er vigtigt, hvis vi skal udvikle indsatser, der virker i praksis, understreger Mette Nørtoft.

Hun leder selv et større kommunalt studie, hvor mennesker efter stroke støttes til sundere mad- og måltidsvaner i hverdagen. Vægthåndtering er en del af indsatsen, men fokus er bredere end kiloene på vægten, og håbet er, at studierne giver bedre indblik, hvad angår den målrettede støtte i sund kost og vægtregulering efter et stroke.

📘 Udover Mette Nørtoft er artiklen skrevet af Dorthe Sørensen og Lena Aadal, og den er publiceret i BMJ Open under titlen: "Dietary and lifestyle interventions for overweight and obesity in post-acute stroke rehabilitation: a scoping review".

18/08/2026

Kom til Åbent Hospital på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 🏥

Der vil være masser af spændende oplevelser for både børn og voksne:

• Få et indblik i den tekniske drift bag hospitalet
• Lær om brug af robotter i rehabilitering
• Tag på tur i hospitalets udemiljø og haver
• Leg dig til genoptræning med interaktive spil
• Bliv klogere på, hvad der sker med hjernen, når den får en skade
• Og meget mere…

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Åbent Hospital 2026.

🗓️ Søndag den 6. september klokken 10-13
📍 Urvej 10 B, 8450 Hammel, indgang B
🅿️ Der er gratis adgang og parkering
👉 Læs mere på www.hemidt.dk/aabenthospital

Glæd dig til en dag fyldt med oplevelser, når Regionshospitalet Hammel Neurocenter inviterer til Åbent Hospital søndag den 6. september fra kl. 10-13.

17/08/2026

🧠⏳De fleste unge med svære hovedtraumer kommer ud af tilstanden af forvirring og hukommelsestab indenfor et år⏳🧠

Hvert år indlægges over 3.000 danskere med hovedtraumer bl.a. pga. fald-, sports- og trafikulykker. En del får svære hjerneskader, der i kortere eller længere tid giver en tilstand af forvirring og hukommelsestab, der samlet kaldes posttraumatisk amnesi eller konfusionstilstand.

Nu har danske forskere udviklet en prognostisk model, der giver klinikere mulighed for at forudsige sandsynligheden for, hvornår og om den enkelte patient kommer ud af tilstanden.

- Overordnet viser modellen, at jo yngre patienten er, og jo mindre alvorlig hjerneskaden er, desto større er sandsynligheden for at komme ud af tilstanden af desorientering og hukommelsestab inden for det første år, fortæller leder af studiet Lars Evald, der er forskningsansvarlig neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Prognosen bygger på en landsdækkende kohorteundersøgelse med 955 patienter med moderat til svær traumatisk hjerneskade, som var indlagt til højt specialiseret neurorehabilitering i Danmark. Sammen med andre forskere på Aarhus Universitet, Videnscenter for Neurorehabilitering og Rigshospitalets Bodil Eskesen Centret har Lars Evald netop fået resultaterne offentliggjort i et internationalt sundhedsvidenskabeligt tidsskrift.

Prognosen for posttraumatisk amnesi afhænger især af alder og sværhedsgraden af hjerneskaden. 99 % af patienterne under 30 år med en svær hjerneskade kommer ud af konfusionstilstanden inden for ét år, mens det kun er 72 % af patienterne over 60 år.

Samtidig bliver prognosen dårligere ved meget svær hjerneskade, hvor det henholdsvis er 62 % af de yngste og 24 % af de ældste patienter, der slipper af med tilstanden inden for ét år.

- Prognosen er ikke et facit, der erstatter den kliniske vurdering, men en prognose, der understøtter en mere gennemsigtig dialog med patienter og pårørende, så de får et bedre grundlag for at afstemme forventninger til den kommende tid – uden at prognosen kommer til at definere udfaldet, fortæller Lars Evald og understreger, at der er behov for yderligere validering, før modellen kan anvendes i klinisk praksis.

📘 Udover Lars Evald er artiklen skrevet af Carsten Bøcker Pedersen, Anne Norup og Marielle Zoetmulder og er publiceret i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation under titlen: ”Individual Prognostication of Emergence From Posttraumatic Amnesia: A Nationwide Cohort Study”.

Data stammer fra Den Danske Hovedtraumedatabase.

17/08/2026

BRUG FOR HJÆLP VED AKUT FYSISK SYGDOM ELLER PSYKISK KRISE? DIN VEJ TIL HJÆLP ER DEN SAMME 💚

Mange ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver akut fysisk syge. Men vidste du, at vejen til hjælp er præcis den samme, hvis du eller en, du holder af, befinder sig i en akut psykisk krise?

Har du brug for akut hjælp, kan du:

📞 Kontakte din egen læge i dagtimerne
📞 Ringe til lægevagten, når din egen læge har lukket

Og husk: Er dit eget eller andres liv i fare, skal du ALTID ringe 1-1-2.

Både hos lægevagten og på 1-1-2 er der medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer, som er klar til at hjælpe.

👉 Se, hvor du kan få akut hjælp i din region: www.sundhed.dk/akut

15/07/2026

Er du pårørende til en person med hjerneskade – eller kender du én, der er? Så læs med her! 👇

Vi udvider vores Pårørendekorps og søger pårørende, der har overskud til at lytte og lyst til at dele ud af egne erfaringer som pårørende til et menneske med erhvervet hjerneskade.

Som frivillig i korpset bliver du matchet med pårørende til nuværende indlagte på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Du behøver ikke have svarene – du skal bare lytte. Og du er ikke alene: Du bliver en del af et fællesskab med andre i en lignende situation.

Vi søger særligt ægtefæller, voksne børn og søskende til tidligere indlagte patienter.

🗓️ Hør mere på vores info-møde tirsdag den 18. august kl. 17.00–18.30. Du kan deltage fysisk på Hammel Neurocenter eller virtuelt hjemmefra.

Som frivillig i korpset får du:

🤝 Et fællesskab med ligesindede
📚 2 x 3 timers mini-uddannelse
☕ 4 årlige samtalesaloner
🚗 Betalt forplejning og transport

Vil du vide mere? Så klik dig ind på vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om både pårørendekorpset og informationsaftenen. Du finder link i kommentarsporet herunder. ⬇️⬇️⬇️

Vi glæder os til at se dig den 18. august!

29/06/2026

🧠💬 MENTORER GIVER NYT HÅB FOR UNGE “UDEN FOR KATEGORI”
- Som ung med en funktionel lidelse er du i en sårbar situation. Din identitet formes, dine relationer er omskiftelige, og efter et langt og komplekst sygdomsforløb har mange en oplevelse af ikke at føle sig mødt og forstået - at stå uden for kategori, fortæller ph.d. og cand.pæd.soc. Mette Ryssel Bystrup, ungementor på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Hun har sammen med sin kollega Helle Bak Christensen netop modtaget 2,5 mio. kr. fra TrygFonden, og de to ungementorer vil bruge midlerne til at støtte de unge i at opbygge et liv med meningsfulde fællesskaber, uddannelse og job.

Omkring 16 procent af alle danskere lever med uforklarlige symptomer fra funktionelle lidelser – ofte efter langvarig overbelastning eller traumer. For 1-3 procent er symptomerne så alvorlige, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Unge er blandt de mest sårbare, og derfor giver ungementorerne et efterværn, hvor de unge opbygger eller genopbygger netværk og fællesskaber med en helhedsorienteret tilgang – også med inddragelse af familien.

- Vi øger bl.a. de unges selvrefleksion og kompetencer, så de også kan være noget for andre unge i en lignende situation. Vi forsøger at matche dem med hinanden med støtte og hjælp, hvis de ønsker det, forklarer ergoterapeut Helle Bak Christensen og uddyber:

- Første skridt er, at de unge får tillid til os som ungementorer. Fokus vælger vi sammen og kan være alt fra håb og drømme til mestring af hverdagen.

Projektet "Uden for kategori" blev oprindeligt udviklet som et tilbud til unge med hjerneskade og hjernerystelse, men med de nye midler kan tilbuddet nu også afprøves blandt unge med moderate til svære funktionelle lidelser.

Tilbuddet er for unge i alderen 15-35 år, der visiteres direkte fra Aarhus Universitetshospital, Hammel Neurocenter eller de otte kommuner i Region Midtjylland: Skanderborg, Favrskov, Horsens, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Hedensted og Viborg.

24/06/2026

Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud🧠💙

Når en hjerneskade rammer, vender den op og ned på alt – ikke bare for den enkelte, men for hele familien. Vejen tilbage til hverdagen er lang og kræver et helt hold af specialister, der arbejder tæt sammen.

Fra 1. januar 2027 samler Region Midtjylland den specialiserede rehabilitering i ét nyt regionalt tilbud – forankret hos os på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 🏥

Konkret betyder det:

🔹 Tre døgnrehabiliteringsenheder med i alt 30 pladser i Hammel, Herning og Horsens.
🔹 Matrikelløse forløb, hvor borgeren kan bo hjemme og møde frem til træning.
🔹 Én fælles regional visitation, der sikrer en ensartet faglig vurdering for alle borgere.

Tilbuddet forventes at omfatte cirka 190 rehabiliteringsforløb om året.

– En hjerneskade griber voldsomt ind i livet. Det er en sårbar og kompleks situation, som kræver skræddersyede forløb tilpasset den enkelte borgers behov. Det forudsætter dyb specialviden, tæt samarbejde mellem mange faggrupper og en indsats, der bygger på den nyeste viden. Med det nye tilbud får vi bedre mulighed for at sikre netop dét i hele regionen. Vi vil gøre vores yderste for at løfte den opgave, siger lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen.

Opgaven har hidtil ligget hos kommunerne, som har gjort et stort og vigtigt arbejde. Med samlingen og det nye regionale tilbud er ambitionen at sikre et mere ensartet, specialiseret tilbud til alle regionens borgere.

Vi ser frem til at løfte den vigtige opgave – sammen med kommunerne og de mange dygtige fagfolk på forskellige steder i regionen.

Læs mere via linket 👇

📷 Modelfoto: Agata Lenczewska-Madsen