Regionshospitalet Hammel Neurocenter

20/08/2026

🥗🧠 HVAD ER DEN BEDSTE STØTTE TIL OVERVÆGT, KOST OG LIVSSTIL EFTER STROKE? 🧠🥗
Det er velkendt, at overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for blodprop i hjernen, kaldet stroke, men nogle studier peger på et "obesity paradox": Efter et stroke er overvægt nemlig også forbundet med en bedre rehabilitering.

Selvom forklaringen er uklar, så stiller paradokset nye og mere grundlæggende spørgsmål til sund kost, fysisk aktivitet og vægtregulering efter et stroke: Hvad betyder det for sundhedsvæsnets anbefalinger til sunde kost- og livsstilsvaner efter stroke? Og hvad ved vi i det hele taget om at ændre og fastholde vanerne under rehabiliteringen?

Svaret er også her, at vi faktisk ved overraskende lidt.
Forskere fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har derfor kortlagt den internationale forskning i kost- og livsstilsindsatser målrettet mennesker med overvægt under rehabilitering efter stroke.

Kun 14 studier opfyldte kriterierne.

- Håndtering af overvægt indgår i de kliniske anbefalinger, der skal reducere risikoen for nye hjerte-kar-hændelser efter stroke. Alligevel ved vi stadig relativt lidt om, hvordan kost- og livsstilsindsatser bedst tilrettelægges i rehabiliteringen, fortæller ph.d. studerende og sygeplejerske Mette Nørtoft, der leder studiet, og giver alligevel et forsigtigt skøn:

- Under indlæggelsen handler det først og fremmest om at bevare kræfterne og undgå utilsigtet vægttab. Når patienten kommer hjem, kan der samtidig være behov for støtte til at fastholde vægten og undgå yderligere vægtøgning gennem sunde mad- og måltidsvaner.

De eksisterende indsatser kombinerer typisk flere elementer, herunder kostvejledning, selvmonitorering og digitale løsninger. Til gengæld fandt forskerne kun begrænset fokus på kognitive udfordringer, involvering af netværk og de praktiske rammer i hverdagen, som ofte har stor betydning for, om livsstilsændringer lykkes.

- Kognitive såvel som fysiske følger efter stroke kan sammen med ændrede hverdagsvilkår gøre det vanskeligt at ændre og fastholde kost- og livsstilsvaner over tid. Vi mangler især viden om, hvordan indsatser kan tilpasses mennesker med kognitive følgevirkninger efter stroke, og hvordan pårørende og hverdagslivet kan involveres mere aktivt. Det er vigtigt, hvis vi skal udvikle indsatser, der virker i praksis, understreger Mette Nørtoft.

Hun leder selv et større kommunalt studie, hvor mennesker efter stroke støttes til sundere mad- og måltidsvaner i hverdagen. Vægthåndtering er en del af indsatsen, men fokus er bredere end kiloene på vægten, og håbet er, at studierne giver bedre indblik, hvad angår den målrettede støtte i sund kost og vægtregulering efter et stroke.

📘 Udover Mette Nørtoft er artiklen skrevet af Dorthe Sørensen og Lena Aadal, og den er publiceret i BMJ Open under titlen: "Dietary and lifestyle interventions for overweight and obesity in post-acute stroke rehabilitation: a scoping review".

18/08/2026

Kom til Åbent Hospital på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 🏥

Der vil være masser af spændende oplevelser for både børn og voksne:

• Få et indblik i den tekniske drift bag hospitalet
• Lær om brug af robotter i rehabilitering
• Tag på tur i hospitalets udemiljø og haver
• Leg dig til genoptræning med interaktive spil
• Bliv klogere på, hvad der sker med hjernen, når den får en skade
• Og meget mere…

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Åbent Hospital 2026.

🗓️ Søndag den 6. september klokken 10-13
📍 Urvej 10 B, 8450 Hammel, indgang B
🅿️ Der er gratis adgang og parkering
👉 Læs mere på www.hemidt.dk/aabenthospital

Glæd dig til en dag fyldt med oplevelser, når Regionshospitalet Hammel Neurocenter inviterer til Åbent Hospital søndag den 6. september fra kl. 10-13.

17/08/2026

🧠⏳De fleste unge med svære hovedtraumer kommer ud af tilstanden af forvirring og hukommelsestab indenfor et år⏳🧠

Hvert år indlægges over 3.000 danskere med hovedtraumer bl.a. pga. fald-, sports- og trafikulykker. En del får svære hjerneskader, der i kortere eller længere tid giver en tilstand af forvirring og hukommelsestab, der samlet kaldes posttraumatisk amnesi eller konfusionstilstand.

Nu har danske forskere udviklet en prognostisk model, der giver klinikere mulighed for at forudsige sandsynligheden for, hvornår og om den enkelte patient kommer ud af tilstanden.

- Overordnet viser modellen, at jo yngre patienten er, og jo mindre alvorlig hjerneskaden er, desto større er sandsynligheden for at komme ud af tilstanden af desorientering og hukommelsestab inden for det første år, fortæller leder af studiet Lars Evald, der er forskningsansvarlig neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Prognosen bygger på en landsdækkende kohorteundersøgelse med 955 patienter med moderat til svær traumatisk hjerneskade, som var indlagt til højt specialiseret neurorehabilitering i Danmark. Sammen med andre forskere på Aarhus Universitet, Videnscenter for Neurorehabilitering og Rigshospitalets Bodil Eskesen Centret har Lars Evald netop fået resultaterne offentliggjort i et internationalt sundhedsvidenskabeligt tidsskrift.

Prognosen for posttraumatisk amnesi afhænger især af alder og sværhedsgraden af hjerneskaden. 99 % af patienterne under 30 år med en svær hjerneskade kommer ud af konfusionstilstanden inden for ét år, mens det kun er 72 % af patienterne over 60 år.

Samtidig bliver prognosen dårligere ved meget svær hjerneskade, hvor det henholdsvis er 62 % af de yngste og 24 % af de ældste patienter, der slipper af med tilstanden inden for ét år.

- Prognosen er ikke et facit, der erstatter den kliniske vurdering, men en prognose, der understøtter en mere gennemsigtig dialog med patienter og pårørende, så de får et bedre grundlag for at afstemme forventninger til den kommende tid – uden at prognosen kommer til at definere udfaldet, fortæller Lars Evald og understreger, at der er behov for yderligere validering, før modellen kan anvendes i klinisk praksis.

📘 Udover Lars Evald er artiklen skrevet af Carsten Bøcker Pedersen, Anne Norup og Marielle Zoetmulder og er publiceret i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation under titlen: ”Individual Prognostication of Emergence From Posttraumatic Amnesia: A Nationwide Cohort Study”.

Data stammer fra Den Danske Hovedtraumedatabase.

17/08/2026

BRUG FOR HJÆLP VED AKUT FYSISK SYGDOM ELLER PSYKISK KRISE? DIN VEJ TIL HJÆLP ER DEN SAMME 💚

Mange ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver akut fysisk syge. Men vidste du, at vejen til hjælp er præcis den samme, hvis du eller en, du holder af, befinder sig i en akut psykisk krise?

Har du brug for akut hjælp, kan du:

📞 Kontakte din egen læge i dagtimerne
📞 Ringe til lægevagten, når din egen læge har lukket

Og husk: Er dit eget eller andres liv i fare, skal du ALTID ringe 1-1-2.

Både hos lægevagten og på 1-1-2 er der medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer, som er klar til at hjælpe.

👉 Se, hvor du kan få akut hjælp i din region: www.sundhed.dk/akut

15/07/2026

Er du pårørende til en person med hjerneskade – eller kender du én, der er? Så læs med her! 👇

Vi udvider vores Pårørendekorps og søger pårørende, der har overskud til at lytte og lyst til at dele ud af egne erfaringer som pårørende til et menneske med erhvervet hjerneskade.

Som frivillig i korpset bliver du matchet med pårørende til nuværende indlagte på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Du behøver ikke have svarene – du skal bare lytte. Og du er ikke alene: Du bliver en del af et fællesskab med andre i en lignende situation.

Vi søger særligt ægtefæller, voksne børn og søskende til tidligere indlagte patienter.

🗓️ Hør mere på vores info-møde tirsdag den 18. august kl. 17.00–18.30. Du kan deltage fysisk på Hammel Neurocenter eller virtuelt hjemmefra.

Som frivillig i korpset får du:

🤝 Et fællesskab med ligesindede
📚 2 x 3 timers mini-uddannelse
☕ 4 årlige samtalesaloner
🚗 Betalt forplejning og transport

Vil du vide mere? Så klik dig ind på vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om både pårørendekorpset og informationsaftenen. Du finder link i kommentarsporet herunder. ⬇️⬇️⬇️

Vi glæder os til at se dig den 18. august!

29/06/2026

🧠💬 MENTORER GIVER NYT HÅB FOR UNGE “UDEN FOR KATEGORI”
- Som ung med en funktionel lidelse er du i en sårbar situation. Din identitet formes, dine relationer er omskiftelige, og efter et langt og komplekst sygdomsforløb har mange en oplevelse af ikke at føle sig mødt og forstået - at stå uden for kategori, fortæller ph.d. og cand.pæd.soc. Mette Ryssel Bystrup, ungementor på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Hun har sammen med sin kollega Helle Bak Christensen netop modtaget 2,5 mio. kr. fra TrygFonden, og de to ungementorer vil bruge midlerne til at støtte de unge i at opbygge et liv med meningsfulde fællesskaber, uddannelse og job.

Omkring 16 procent af alle danskere lever med uforklarlige symptomer fra funktionelle lidelser – ofte efter langvarig overbelastning eller traumer. For 1-3 procent er symptomerne så alvorlige, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Unge er blandt de mest sårbare, og derfor giver ungementorerne et efterværn, hvor de unge opbygger eller genopbygger netværk og fællesskaber med en helhedsorienteret tilgang – også med inddragelse af familien.

- Vi øger bl.a. de unges selvrefleksion og kompetencer, så de også kan være noget for andre unge i en lignende situation. Vi forsøger at matche dem med hinanden med støtte og hjælp, hvis de ønsker det, forklarer ergoterapeut Helle Bak Christensen og uddyber:

- Første skridt er, at de unge får tillid til os som ungementorer. Fokus vælger vi sammen og kan være alt fra håb og drømme til mestring af hverdagen.

Projektet "Uden for kategori" blev oprindeligt udviklet som et tilbud til unge med hjerneskade og hjernerystelse, men med de nye midler kan tilbuddet nu også afprøves blandt unge med moderate til svære funktionelle lidelser.

Tilbuddet er for unge i alderen 15-35 år, der visiteres direkte fra Aarhus Universitetshospital, Hammel Neurocenter eller de otte kommuner i Region Midtjylland: Skanderborg, Favrskov, Horsens, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Hedensted og Viborg.

24/06/2026

Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud🧠💙

Når en hjerneskade rammer, vender den op og ned på alt – ikke bare for den enkelte, men for hele familien. Vejen tilbage til hverdagen er lang og kræver et helt hold af specialister, der arbejder tæt sammen.

Fra 1. januar 2027 samler Region Midtjylland den specialiserede rehabilitering i ét nyt regionalt tilbud – forankret hos os på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 🏥

Konkret betyder det:

🔹 Tre døgnrehabiliteringsenheder med i alt 30 pladser i Hammel, Herning og Horsens.
🔹 Matrikelløse forløb, hvor borgeren kan bo hjemme og møde frem til træning.
🔹 Én fælles regional visitation, der sikrer en ensartet faglig vurdering for alle borgere.

Tilbuddet forventes at omfatte cirka 190 rehabiliteringsforløb om året.

– En hjerneskade griber voldsomt ind i livet. Det er en sårbar og kompleks situation, som kræver skræddersyede forløb tilpasset den enkelte borgers behov. Det forudsætter dyb specialviden, tæt samarbejde mellem mange faggrupper og en indsats, der bygger på den nyeste viden. Med det nye tilbud får vi bedre mulighed for at sikre netop dét i hele regionen. Vi vil gøre vores yderste for at løfte den opgave, siger lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen.

Opgaven har hidtil ligget hos kommunerne, som har gjort et stort og vigtigt arbejde. Med samlingen og det nye regionale tilbud er ambitionen at sikre et mere ensartet, specialiseret tilbud til alle regionens borgere.

Vi ser frem til at løfte den vigtige opgave – sammen med kommunerne og de mange dygtige fagfolk på forskellige steder i regionen.

Læs mere via linket 👇

📷 Modelfoto: Agata Lenczewska-Madsen

23/06/2026

FUNDAMENT FOR FÆLLES OMSORG 🧭
Patienten ligger halvvejs ude af sengen. Armen er fanget. Situationen kræver hurtig og akut handling – men den opleves i slowmotion.

Fysioterapeuten vurderer mobilitet. Ergoterapeuten tænker støtte. Sygeplejersken lægger en hånd på patientens skulder og mærker en pludselig usikkerhed: Gør alle nu det, de skal?

I simulationen er det “bare” en øvelse. Men reaktionen er ægte. Og netop dér opstår læringen:
Faglighed er ikke nok – vores fagfolk forstår også hinandens blik på patienten 🤝

På årets ILC-konference i Oxford var Jeanette Kortegaard og Louise Berth fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter særligt inviteret til at holde et fælles oplæg om hvordan. De fortalte om, hvordan simulation med Fundamentals of Care som begrebsramme styrker samarbejdet mellem sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter bliver forskellige professioner trænet i at samarbejde og debriefe hinanden i forskellige konkrete situationer fra hverdagen – et fælles fundament for omsorg og nærvær for det enkelte menneske.

Fire andre afdelinger i Hospitalsenheden Midt var også repræsenteret på ILC-konferencen – alle med fokus på, hvordan Fundamentals of Care udspiller sig i forskellige situationer med oplæg, workshop og posters 🌍

Fotos af træning: Agata Lenczewska-Madsen / Fotos fra Oxford: Private (alle Hammel Neurocenter)

02/06/2026

Hvad er vigtigt for dig? 💛

Det spørgsmål arbejder vi med hver eneste dag, når vi taler med vores patienter om deres behandling og behov – men i dag sætter vi ekstra fokus på spørgsmålet. Og ikke mindst de efterfølgende svar.

Den 2. juni er nemlig international "Hvad er vigtigt for dig?"-dag, som har til formål at sætte fokus på sundhedsvæsenets møde med patienterne som hele mennesker og ikke blot som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratoriesvar 🌍

På regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel benytter flere af vores klinikker og afsnit dagen til at spørge patienter og pårørende, hvad de har brug for og ønsker, når de er på hospitalet. 🤝

Tak til alle patienter og pårørende, der deler, hvad der er vigtigt for dem, og dermed gør os endnu klogere. Og til de medarbejdere, der tager sig tid til at lytte – i dag og alle andre dage. 🙏

01/06/2026

🧠 HVER TREDJE DANSKER FÅR EN HJERNESKADE I LØBET AF LIVET 🧠
- At næsten hver tredje dansker får en hjerneskade i løbet af livet, er overraskende mange. Hjerneskader kan ændre dit liv fra den ene dag til den anden. Det har store konsekvenser for din evne til at arbejde, indgå i familien og være en del af samfundet, fortæller forsker, ph.d. og sygeplejerske Lene Odgaard, Hammel Neurocenter.

Tallet bygger på data fra hele den danske befolkning over en 10-årig periode og placerer hjerneskader på niveau med andre folkesygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

Studiet viser også, at tilbuddet om rehabilitering varierer betydeligt afhængigt af diagnosen. Mens mange med blodprop eller blødning i hjernen får rehabilitering, er andelen lavere for blandt andet traumatiske hjerneskader, hjernetumorer og infektioner i hjernen.

Det er ikke kun et problem for ældre, der ellers topper statistikken.

- Ulykker og sportsrelaterede skader på hjernen er sandsynligvis en væsentlig årsag til den øgede risiko blandt børn og teenagere. Fra 50-årsalderen stiger risikoen i øvrigt pga. blodpropper og blødninger i hjernen, og efter 70-årsalderen øger faldulykker risikoen for hjerneskader yderligere, fortæller Lene Odgaard og understreger:

- Hjerneskader kræver derfor, at vi tænker rehabilitering ind i alle livsfaser – børn og unges skole og uddannelse, voksnes arbejdsliv, alle danskeres familie- og fritidsliv.

Studiet er netop publiceret i The Lancet Regional Health – Europe under titlen: Absolute risk of acquired brain injury and rehabilitation needs in Denmark, 2014–2023: a population-based prospective cohort study.

Ud over Lene Odgaard er artiklen skrevet af Jesper Just Fabricius, Simon Kjeldsen, Uwe M. Pommerich, Lars Evald, Jørgen Feldbæk Nielsen og Carsten B Pedersen - alle forskere fra Hammel Neurocenter og/eller Health - Aarhus University.