25/10/2026
Idag var jeg til Himmelbjergløbet I Silkeborg. Min første tanke, da jeg så vejrudsigten med stærk vind og masser af regn, var noget i retningen af... Eeeeej så gider jeg altså ikke, det bliver ikke godt, jeg kunne også bare tage hjem, og en masse overspringshandlinger kom dumpende i mine tanker for at aflyse løbet...
Men jeg tog alligevel afsted og havde en super god oplevelse - ligesom alle de andre gange, jeg har løbet løb i dårligt vejr.
Hvorfor er det, at sindet prøver at få os til at vælge noget, som ikke nødvendigvis er det bedste for os ?
I dette tilfælde tror min krop, at det bliver en smule ukomfortabelt, det er koldt, vådt, mudret... det bliver hårdt, det er ikke sjovt og uden for min komfortzone, utrygt..i øvrigt er der også mange bakker på ruten... det er forestillingen.
Den kunne jeg vælge at lytte til, aflyse og tage hjem, i den tro, at det var sandheden. Men jeg valgte at tage styringen, udfordre mit sind og vælge at tage det som en oplevelse og få det sjovt og det var lige hvad det blev.
Vores tanker fører til følelser
Vores følelser fører til handlinger
Man skal ikke altid lytte til det første det dukker op, det er okay at udfordre det, komme ud af komfort zonen, der er der vi udvikler os, danner nye erfaringer - det er vigtigt, hvem bestemmer ?
I dette tilfælde hos mig, var det om et løb, men det samme gælder i mange andre situationer.
Bliver du i din komfortzone eller tør du udfordre den og udvikle dig ?
🙏