13/08/2026
Som 18 årig sad jeg sammenkrøllet med følelser jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre med. Min kæreste havde smadret ruden i mine forældres opgang da han jagtede mig gennem byen for at… Tja jeg ved egentlig ikke om han ville tæve mig, men noget i den stil. Jeg blev dog reddet i sidste øjeblik af hans ven han var på udgang sammen med og han havde ikke tænkt sig, at lade min kæreste spolere hans udgang ved at skabe ballade, så jeg blev smidt om på bagsædet i en bil så vennen kunne få styr på ham, væk fra parkeringspladsen inden politiet kom. Vi endte i en lejlighed 70 km. væk, hvor han fortsat var truende og råbte han ville kaste mig ud over altanen.
Jeg endte inde i soveværelset med hænderne over hovedet og håbede det ville stoppe. Min krop rystede og mine følelser af både at elske og afsky det menneske som truede mig og satte mig i denne position var forfærdelig.
Jeg føler mig heldig, at der var en rationel person som kunne hjælpe mig i denne situation.
Jeg føler mig heldig, at jeg vidste det var forkert, men følelsen af kærlighed og alt det gode i vores forhold stod klods op af ikke, at udsætte mig selv for det igen.
Der gik en rum tid frem og tilbage med kaos og hvad der føltes som den reneste kærlighed, men til sidst gav jeg slip. Jeg tillod ikke at lade mig behandle på den måde, eller at lade mig nøjes med ikke at være respekteret eller elsket til fulde.
Vi skal ikke være enige i et forhold, men vi skal passe på hinanden i medgang og modgang og udvise respekt til forskelligheder og gå på kompromis 💞
Hvor ser du dig selv i dit forhold? Bliver du behandlet godt og fair? Føler du fysisk eller psykisk vold?
Jeg har én ting at sige!
Du er perfekt som du er! ❤️ Du fortjener respekt og behøver ikke lade dig nøjes. Du er alt værd som menneske 🙌🏼❤️🫶🏽
