10/05/2026
Lidt brainstorm om min måde at anskue verden:
Min Sandhed
Eller nærmere min virkelighed.
Hvor skal jeg starte?
Som udgangspunkt er alt bevidsthed.
Dine tanker, dine følelser og dine intentioner skaber din virkelighed.
Du er en sjæl der bor i en menneskekrop.
Jeg er en sjæl der bor i en menneskekrop.
Sjælen er evig.
Sjælen er uforgængelig.
Menneskekroppen er forgængelig, men et uforligneligt værktøj.
Det er din bolig.
Et vidunderligt instrument, der kan generere lyst, lykke og lidelse, hos dig selv såvel som hos andre.
Du har ansvaret for at vedligeholde din krop og give dig selv de bedste betingelser for trivsel og vækst.
En krop i trivsel skaber grobund for en sjæl i trivsel.
Sjælen giver sig ofte først til kende, når du giver dig tid til at lytte.
Men der er mange lag af støj i den (eller de) virkelighedskonstruktioner, mange mennesker bevæger sig rundt i.
Støjen gør det svært at lytte ordentligt efter.
Men man kan reducere støjen på flere måder.
Hvilken støj tænker jeg på?
Ikke nødvendigvis bare larm og uro, men alle de indtryk man konstant bliver bombarderet med.
Det er støjen fra dine skærme og højtalere.
Nyheder der gør dig frygtsom, vred og urolig, reklamer der opfinder nye behov, som du bliver mere modtagelig for, i jo højere grad du lader dig påvirke af de stressorer, du konstant bliver udsat for.
Det blå lys, 4G og 5G mv. Frekvenser og signaler der påvirker dit nervesystem og din egen frekvens.
Sociale medier, AI, streamingtjenester, p***o, politik. Alt sammen meningsløse distraktioner der skal holde din frekvens lav, holde dig underholdt og beskæftiget og aflede dig fra dit egentlige formål.
Støj er også al den kemi du får ind igennem din mad, dit drikkevand, dit tøj, din kosmetik, din tandbørste og tandpasta og meget mere.
Rigtig mad har ikke en ingrediensliste med stabilisatorer, kunstige farvestoffer og andre E-numre.
Rent vand findes desværre ikke i vandhanen, men kræver rensning og vitalisering.
Støj er de sociale konstruktioner der holder dig nede.
Støj er samlet set alle de konstruktioner der holder sjælen og individet undertrykt.
Alle de unaturlige behov og ønsker som hører det moderne, samfundstilpassede, menneske til.
Alle de behov der forsvinder, hvis konstruktionerne forsvinder eller ændres.
Der er mange lag af konstruktioner som skal holde sjælen i skak og holde jeget i menneskekroppen svagt og påvirkeligt.
Hele det hyperkapitalistiske, såkaldte, demokratiske samfund vi lever i er et sammenvæv af sådanne konstruktioner.
Stress og mistrivsel. Skyld og skam og en stor del af vores had og mistillid til andre mennesker og især andre anderledes mennesker, (Altså anderledes fra det vi opfatter os selv som, eller i det mindste gerne vil opfattes som) skyldes at vores ego konstruktion konstant påvirkes og underlægges disse samfundsmæssige, kulturelle og familiære konstruktioner.
Det er ikke så nemt at skabe ro nok for sjælen at træde mere frem i lyset.
Nu er vi heldigvis forskellige (selv om vi også er forbundne), så nogle har nemmere ved at få deres sjæl i tale end jeg og nogle har sikkert også sværere ved det.
Men jeg har været nødt til at skrælle en del forestillinger og overbevisninger af, før jeg fik ro nok til at lytte efter.
I høj grad at træde tilbage og observere og skabe rum for at få min sjæl i tale.
Hvorfor er det vigtigt at skabe rum for at sjælen kan træde mere frem i lyset?
Vores ego konstruktion fungerer fint nok til at opretholde livet for de fleste.
Begær og behov og mig, mig, mig og lidt værktøjer til at holde de værste tendenser i skak så det hele ikke ender i kaos.
Formålet med livet? At nå højest muligt på magtens tinde og rage alt til sig af jordisk gods og blive elsket, frygtet, hadet og husket af eftertiden?
Eller at finde sig selv, lære sine egentlige behov at kende og forsøge at skabe en tilværelse hvor du kan leve i trivsel og harmoni med dine omgivelser.
Vi bliver programmeret med frygt og had. Vi bliver placeret i institutioner fra vi er helt små for langsomt, men sikkert at slibe vores værste knaster af.
Men knasterne gør os unikke. Vi skal ikke slibes og irettesættes. Vi har brug for, selvfølgelig med kærlig støtte fra forældre og andre omsorgspersoner, at få lov til at udfolde os.
Vi skal have lov at være det legende og undersøgende menneske der slår sig og lærer af sine erfaringer uden den store regulering, så længe individet ikke gør væsentlig skade på andre eller i vis udstrækning deres ejendom.
Vi lever faktisk i en tidsalder hvor der, ihvertfald i store dele af verden, er ufatteligt få farer og dem der er, er stort set alle menneskeskabte.
Og din frygt for disse farer er som oftest et udtryk for din programmering og ikke et udtryk for hvor stor en fare det reelt udgør for dig og dine.
Vi har indsamlet store mængder af viden og vores teknologiske udvikling giver os mulighed for at skabe samfund der i langt højere grad er bæredygtige end størstedelen af de typer samfund man ser i dag.
Giver os mulighed for at skabe ro og trivsel og harmonisk sameksistens med andre mennesker.
Det lyder måske som en utopi i dine ører.
Men det er muligvis bare den støj der overdøver din sjæl du hører.
fodnote:
Alt er en illusion, men kan du ikke i det mindste forsøge at skabe din egen illusion, istedet for bare at sluge den der bliver proppet ned i halsen på dig?
