Midt i Stormen

Rutevejledning Website Kontakt praksissen

Midt i Stormen Midt i Stormen er en virksomhed der yder personlig støtte og vejledning til mennesker i livskriser.

20/12/2025

At stå i to verdener – og forbinde dem.

De seneste måneder har jeg arbejdet i to meget forskellige, men overraskende nært beslægtede funktioner:
• Som §75-støtteperson, hvor jeg dagligt møder forældre i komplekse livssituationer, og hjælper med at skabe overblik, forståelse og retning i myndighedssager.
• Som sundhedstjekker, hvor jeg arbejder med forebyggelse, livsstil og sundhed – og får indblik i, hvordan fysisk trivsel, stressniveau, søvn og livsstilsvalg hænger sammen med mental modstandskraft.

Selvom rollerne på papiret ikke ligner hinanden, oplever jeg et tydeligt fællesnævn:
👉 menneskers behov for at blive mødt uden fordomme
👉 evnen til at skabe tryghed gennem kommunikation
👉 og viljen til at støtte i praksis – ikke kun i teori

Jeg ser hver dag, hvordan en styrket mental trivsel kan rykke noget i en myndighedsproces.
Og hvordan en lille sundhedsændring kan åbne for større overskud i en presset hverdag.

Det er netop i krydsfeltet mellem psykologi, sundhed og reel menneskelig støtte, jeg oplever, at jeg bringer størst værdi:

✔ at oversætte komplekse beslutninger til noget håndgribeligt
✔ at arbejde forebyggende – både fysisk og mentalt
✔ at stå ved siden af mennesker, når det stormer

For mig handler det ikke om enten/eller.
Det handler om helhed.

Så når nogen spørger: ”Hvordan hænger de to job sammen?”
så er mit svar:
De handler begge om at være dér, hvor mennesker har allermest brug for støtte – og hvor små indsatser kan skabe store forandringer.

Ærlig – men kærlig.Det er sådan, jeg beskriver min tilgang, når jeg arbejder med mennesker i krise.Ofte tror vi, at vi s...
20/08/2025

Ærlig – men kærlig.
Det er sådan, jeg beskriver min tilgang, når jeg arbejder med mennesker i krise.

Ofte tror vi, at vi skal skåne hinanden, når livet gør ondt. Vi vil ikke lægge mere smerte oven i den, der allerede er der. Men min erfaring er, at ærlig kommunikation – når den sker i et trygt rum – er det, der skaber bevægelse og udvikling.

Det betyder, at jeg nogle gange siger tingene, som de er. Jeg peger på det, der står i vejen, og på de mønstre, som holder personen fast. Det gør ondt at høre. Kroppen og sindet kan skrige ”NEJ!” – men jeg har set igen og igen, at netop den ærlighed åbner for en vej frem.

Og ærlighed står aldrig alene. Jeg giver ikke bare svære ord og lader ansvaret ligge dér. Jeg er med i processen. Jeg støtter med konkrete forslag, praktisk hjælp og små skridt, der gør forandringen mulig i hverdagen. Det kan være at gå med på en svær samtale, hjælpe med at skabe struktur, eller bare holde i hånd, når modet vakler.

Ærlig kommunikation kan gøre ondt i øjeblikket. Men den kan også være den kærligste gave, fordi den viser: Jeg tror på, at du kan mere end du selv ser lige nu.

🌐 www.midtistormen.dk

✨ Du er ikke alene i stormen – jeg går ved din side.

Midt i Stormen er en virksomhed der tilbyder støtte til mennesker i livskriser samt deres pårørende. Støtten ydes både ved tab af barn (fx gennem senabort, fosterdød, spædbarnsdød eller ved tab af større børn. Ligeledes ydes støtte til mennesker med neurodivergens i deres livsudfordringer...

05/08/2025

“Hjemløs kærlighed har brug for et sted at lande”
Når forældre mister et barn – uanset hvornår i livet – står de tilbage med en kærlighed, som ikke længere har nogen modtager. En kærlighed, der bliver hjemløs.

I denne video fortæller jeg, hvorfor jeg har skabt Midt i Stormen. Om sorgen. Om kærligheden. Om stilheden fra omgivelserne. Og om behovet for at blive mødt med varme, faglighed og tryghed.

Se med og hør, hvorfor det er så vigtigt, at ingen skal gå alene gennem stormen.

Midt i Stormen er et specialiseret samtaletilbud for forældre, bedsteforældre og pårørende, der rammes af sorg, traumer og livskriser. Du er ikke alene.

For noget tid siden teasede jeg om, at der var gang i kogeriet. Det kommer så her: https://youtu.be/P_AKdKEoc0QJeg tilby...
05/08/2025

For noget tid siden teasede jeg om, at der var gang i kogeriet. Det kommer så her: https://youtu.be/P_AKdKEoc0Q

Jeg tilbyder nu behandling til halv pris til de første 10, som ringer til mig efter dette opslag.

Hej og velkommen til Midt i Stormen. Denne video er en introduktion til virksomheden og personen bag virksomheden - mig: Jeanette Andersen.Med en baggrund so...

Jeg arbejder både som selvstændig og som støtteperson for forældre, der har fået deres barn anbragt.Den kombination give...
12/07/2025

Jeg arbejder både som selvstændig og som støtteperson for forældre, der har fået deres barn anbragt.

Den kombination giver mening. For i begge roller møder jeg mennesker i livskriser – og som støtteperson kommer jeg i kontakt med dem, der står allerdybest i stormen og sjældent har mulighed for at opsøge privat hjælp.

En mor, der har fået sit barn anbragt, er i sorg.
Sorgen er ikke over et dødt barn – men over et tabt hverdagsliv, over skyld og skam, over bruddet på forældreskabet.

Det minder mig om de forældre, jeg har støttet i sorgen efter et barns død. Der er en dyb smerte, en stille desperation, og et håb, der kæmper for at overleve.

Som støtteperson og vejleder står jeg midt i det sårbare sammen med de mennesker, der ellers ofte bliver ladt alene.
Jeg hjælper med at finde fodfæste. Med at forstå og acceptere. Og med at mærke, at man stadig er noget værd – også når man ikke længere er, hvor man gerne ville være i livet.

Jeg tror på, at vi skal møde hinanden som mennesker – ikke som sager i et system.


Udtalelsen som viser mig, at sorgvejledningen - der hvor man lige præcis møder et menneske på rette tid, rette sted og m...
04/07/2025

Udtalelsen som viser mig, at sorgvejledningen - der hvor man lige præcis møder et menneske på rette tid, rette sted og med rette blik - er ultra vigtig og virkelig gør en forskel:

“Jeg mødte Jeanette første gang for knap 9 år siden, da hun arbejdede på fødegangen og tog imod min dødfødte søn.
Jeanette var hende som stod ved min side fra jeg fik beskeden om Sigurds død i maven, hun tog imod ham og har efterfølgende fulgt min familie og jeg.

Jeanette var fantastisk i mødet med min kæreste og jeg i sorgen og krisen vi stod midt i. Hun mødte os der hvor vi var, og havde evnen til at skabe et rum med plads til sorg, tårer og små smil på vejen. hun har efterfølgende aldrig sluppet os helt, jeg har i mine efterfølgende graviditeter haft behov for at have en med kendskab til vores tab med som støtte, Jeanette har aldrig tøvet og har turde stille de svære spørgsmål, og samtidig været fantastisk til at sætte det mod realiteterne.

Jeanette har nu åbnet "midt i stormen" og jeg er sikker på at hun er helt fantastisk at have forløb hos, som hun har været for vores familie, igennem vores tab, og den bearbejdelse vi efterfølgende er gået igennem. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale hende.”

Tak for de fine ord❤️

Der sker ting og sager i kulisserne - glæd jer til at se en meget mere professionel side af mig snart!
17/06/2025

Der sker ting og sager i kulisserne - glæd jer til at se en meget mere professionel side af mig snart!

Øvelse gør mester - se mit seneste indslag på min Instagram.Er der - lige som mig - ting du gerne vil blive bedre til? S...
10/06/2025

Øvelse gør mester - se mit seneste indslag på min Instagram.

Er der - lige som mig - ting du gerne vil blive bedre til? Så er det øvelse, øvelse, øvelse.
Jeg er ikke selv god til at lave videoer, og jeg skal gøre tingene mange gange uden rigtig at blive tilfreds. Men med tiden bliver det nemmere, og det samme vil du opleve de små råd og vejledningen, som du får hos mig. Det er mega svært i starten, men det bliver bedre - og jeg står sammen med dig gennem stormen❤️

Midt i Stormen opstod, fordi jeg ved, hvordan det føles, når livet vælter.Jeg er jordemoder og cand.pæd. i pædagogisk ps...
02/06/2025

Midt i Stormen opstod, fordi jeg ved, hvordan det føles, når livet vælter.

Jeg er jordemoder og cand.pæd. i pædagogisk psykologi – men først og fremmest et menneske, der har stået i stormen selv. Nu bruger jeg min faglighed og erfaring til at hjælpe andre gennem deres.

Hos mig er der plads til det svære:
• Sorg efter tab – også de tab, andre har svært ved at forstå
• Livskriser, der river identiteten op med rode
• Psykiske lidelser som angst, stress og depression

Samtalerne kan foregå dér, hvor du føler dig mest tryg:
hjemme hos dig, på en gåtur i naturen eller i mit samtalerum.

Ingen skal bære livets byrder alene. Sammen gør vi dem lettere at bære – og finder en vej ud af stormen.

Læs mere eller book en gratis afklarende samtale på www.midtistormen.dk
Du er ikke alene i stormen.

Midt i Stormen er en virksomhed der tilbyder støtte til mennesker i livskriser samt deres pårørende. Støtten ydes både ved tab af barn (fx gennem senabort, fosterdød, spædbarnsdød eller ved tab af større børn. Ligeledes ydes støtte til mennesker med neurodivergens i deres livsudfordringer...

Adresse

Torshøjvænget 18
Hasselager
8361

Åbningstider

Mandag 08:00 - 15:00
Tirsdag 08:00 - 15:00
Onsdag 08:00 - 13:00
Torsdag 08:00 - 15:00
Fredag 08:00 - 15:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Midt i Stormen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksissen

Send en besked til Midt i Stormen:

Genveje

Del