Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00 Tirsdag 09:00 - 17:00 Onsdag 09:00 - 17:00 Torsdag 09:00 - 17:00 Fredag 09:00 - 17:00

https://linktr.ee/stressbehandling

Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu, Hellerup (2026)

11/09/2026

Forstå forskellen på naturlig træthed, overload og burnout.

Mennesker med ADHD, autisme, belastningsreaktion, PTSD m.fl. kender til øget træthed og pludselig overload. Det kan være svært at finde rundt i. Her er et bud på hvordan vi kan forstå det:

Mange har stiftet bekendtskab med energiregnskab, ofte symboliseret med et batteri og andre gange omtalt som ske-teorien. Hvor mange barer har jeg tilbage på mit batteri, hvad kræver en bestemt aktivitet af energi eller hvor mange skeer er jeg vågnet med i dag?

Problemet med disse analogier er, at de ikke forklarer hvorfor vi kan få følelsen af pludselig at løbe tør for energi eller endda brænde helt sammen. Hvis vikun forholder os til et energiregnskab, så er der noget der bliver uforudsigeligt, når vi oplever disse reaktioner. Men der er et mønster, der giver mening:

Det første vi skal forstå er træthed. Træthed er en naturlig ting, og ikke noget vi bør være bange for eller frygte. Det er naturligt at blive træt i løbet af en dag, og især sidst på dagen. Træthed kommer til udtryk ved at man føler sig træt, får lyst til at stoppe med det man er igang med og følelsen af at have svært ved at koncentrere sig.

Nogle mennesker bliver trætte flere gange på en dag end andre mennesker gør. Hjerner som tager mere information ind, som hos neurodivergente, bliver oftere mere trætte, det samme med stressede eller overbelastede hjerne. Ældre mennesker bliver også ofte mere trætte. Naturlig træthed kan hviles ellers soves væk, og kræver ofte 1/2 til et par timers søvn + en god nats søvn.

(Læs hele teksten i opslaget)

Gem dette opslag og del med en der skal have den viden!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

09/09/2026

Jeg kan ikke mere drive rovdrift på mig selv- efter min ADHD-diagnose og belastningsreaktion.
Sådan kunne det se ud:

Overstadige impulsprojekter, som “Jeg kan da godt lige sy et sofabetræk her lørdag formiddag!” Søndag aften er sofaen selvfølgelig ikke færdig, men det er jeg, og ikke klar til en ny arbejdsuge.

Lader halvdelen af min ferie blive brugt på frivilligt arbejde, så jeg bliver syg og træt i stedet for opladet.
Og så ikke kunne forstå hvorfor jeg stadig længes efter ferie !?!

Træthed skal trænes væk!
Jeg har, siden jeg var 17 år, svinget mellem overtræning og belastningsskader, fordi et hvert træthedstegn blev fortolket som dovenskab. Træthed skal hviles væk! Motion giver energi, hvis kroppen er i balance og udhvilet. Ellers ikke.

Lader sociale arrangementer suge den sidste energi ud af mig.
En festlig idé endte tit med en kæmpe arbejdsmængde på en og samme dag; være helt udkørt når gæsterne kommer.
Gå død eller drikke mig alt for fuld.

Blive opslugt af arbejdet og tænke, at det er en god ting. Hyperfokustilstanden kan være tillokkende, især hvis den involverer arbejde, for det er jo ikke en dårlig ting, vel!?! Og så undre sig over at være træt, have hovedpine og føle sig udkørt.

Lægge for mange begivenheder ind på en dag eller uge; for der er jo et ledigt tidsrum, og det kunne da være meget sjovt at … . Uden omtanke for hvordan mit energi niveau kunne have det på det pågældende tidspunkt, eller uden omtanke for, at mange skift i sig selv er energikrævende for mange af os.

At drive rovdrift på mig selv var engang normalt. Det førte mig konstant i overload, som udartede sig som smerter i kroppen, sygdomsfølelse, psykisk udmattelse, korte sygemeldinger og ikke mindst fortvivlelse over ikke at forstå hvad “der var galt med mig”.

(Læs hele teksten i opslaget)

Jeg fortæller også om det i podcasten ‘Samtaler Om Stress’.

07/09/2026

Hvad nu hvis jeg har en anden diagnose? … Jeg ser en stigende tendens til at stressramte udredes for andre psykiske diagnoser i særliggrad AD(H)D, autisme spektrum forstyrrelser, OCD, K-PTSD, BDS, m.fl. foruden de mere “klassiske” depression og angst.

Mit svar vil altid være: JA ! For selvom vi har en anden psykisk diagnose, så kan vi også godt have stress og belastningstilstande. Der er en fare i at fokuserer for meget på “rigtige” diagnoser når vi rammes af stress, så rehabiliteringen af stress i disse tilfælde mange gange overses. Det har den primære konsekvens, at vi vedbliver at have stress eller belastningsreaktion.

Så at få en diagnose er desværre ikke det samme som at behandle stress eller belastningsreaktion, heller ikke hvis diagnosen udløser medicinsk behandling som fx ADHD, depression eller angst kan gøre. Så selvom vi medicineres, så kan vi stadig godt have stress og belastningsreaktion.

Det samme er tilfældet hvis diagnosen udløser terapeutisk behandling fx ved K-PTSD, OCD og i nogle tilfælde angst. For disse terapeutiske interventioner tager meget sjældent hensyn til et akut stresset nervesystem, og dermed vil disse former for terapi ofte stresse yderligere. Faktisk kræver terapeutiske interventioner, at nervesystemet er forholdsvis roligt, og at der er opbygget en nogenlunde evne til selvregulering. Det er ikke tilfældet når vi er stressede.

Så tilbage til spørgsmålet: Hvad nu hvis jeg har en anden diagnose? Ja, så skal stressen eller belastningstilstanden stadig rehabiliteres, og det kan sagtens ske parallelt med et udredningsforløb hos en psykiater eller psykolog. Det vil blot gøre udredningen lettere, fordi ubehandlet stress og belastningsreaktion kan sløre symptombilledet, selvopfattelsen og hukommelsen.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

04/09/2026

Når angst kommer af kroppens reaktion; Mange oplever, at angst starter med en fornemmelse i kroppen. Så duer kognitive strategier sjældent, det samme med eksponering.

Angst og stress er tæt relaterede, for når vi bliver stressede, så skaber det altid en alarmtilstand i kroppen. “Øvre dele af hjernen” prøver at fortolke kroppens tilstand og “løse problemet”. Det giver angst-fyldte tanker, eller bare bekymringstanker, tankemylder og såkaldte negative tanker. De angste-fyldte tanker giver mere stress, som så øger alarmtilstanden i kroppen.

Mange - især neurodivergente eller mennekser med belastnings- og traumetilstande - oplever også, at kroppen kan reagere med alarmtilstand, selv ved mindre stress, som fx simpelt overload eller når hjernen får for mange input på én gang. Så oplever vi ubehag i kroppen.

En alarmtilstand i kroppen kan vise sig som alle fysiske stress-symptomer, de mest almindelige er: Overfladisk vejrtrækning/åndedrætsbesvær, hjertebanken/urgelmæssig hjerterytme, trykken for brystet, tinitus, tunnelsyn, muskelspændinger, svimmelhed, blackouts.

Så hvad viser det? Det viser, at meget angst starter i krop og nervesystem, og ikke tankerne. Og tankerne kommer i anden række. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt for succesraten i behandlingen fordi:

Hvis angst betragtes som et tankeproblem, så er det logisk at man prøver at påvirke tankerne. Men hvis angst i stedet er et nervesystemsproblem, så misser man muligheden for at tage hånd om angsten, hvis man kun har fokus på tankerne.

Hvis vi i stedet har fokus på at forstå hvorfor nervesystemet reagerer, og undersøger hvordan vi kan regulere nervesystemet, så angsten mindskes, så opstår en anden mulighed for at komme angsten til livs.

Hvis der kun er fokus på tanker og/eller eksponering, så er der en fare for, at angsten blot holdes ved lige eller bliver værre, fordi vi så kan opleve, at der ikke er noget der hjælper.

Du kan også få mere viden om angst via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

02/09/2026

Lægen sagde det var angst, men det afviste jeg !
Så forstod jeg, at mit system var overvældet. … Godt jeg ikke troede det var angst - forklarer her hvorfor:

Utrolig mange mennsker får at vide, at de har angst, uden anden forklaring. Jeg kunne have været én af dem, men noget stemte ikke ifølge min egen oplevelse.

Jeg oplevede at få stressreaktioner - det som nogle kalder angst - ved ufarlige aktiviteter. Fx når jeg gik hurtigt, sad på en overfyldt café eller gik ind i et supermarked.

Mine symptomer var vejrtrækningsbesvær, tunnelsyn, tinitus, smerter i hovedet, svimmelhed og blackouts. Det vigtige i denne sammenhæng var, at jeg godt kunne regne ud, at det var stressreaktioner.

Det var vigtigt fordi jeg derfor ikke blev bange for min krops reaktioner, og derfor producerede jeg ikke angstfyldte tanker om det der skete i min krop. Mange oplever dog at blive bange for kroppens reaktioner, og så bliver det til det, vi kunne kalde et fullblown angstanfald.

Men det skete jo stadig for mig, selvom jeg ikke havde nogle negative tanker om det. Og det vigtige her er, at forstå rækkefølgen: Krop og nervesystem reagerer på noget, tankerne følger efter. Og selvom jeg ikke havde negative tanker, var reaktionerne stadig møj ubehagelige og funktionsnedsættende.

Hvis jeg havde godtaget forklaringen om, at det jeg oplevede var angst, så havde jeg sikkert ligesom mange andre i den situation, fået at vide, at jeg skulle ændre mine tanker og min indstilling til det, som gav mig reaktionerne og så bare eksponere mig for det “farlige”. Hvilket ville have resulteret i lige nøjagtig samme reaktioner, som jeg allerede havde.

Men for mig, var det jo helt tydeligt, at det intet havde med tanker at gøre.

Senere hen, da jeg blev bekendt med kropsorienteret traumeterapi, forstod jeg at mit nervesystem reagerede, fordi det følte sig overvældet. Noget var for meget for mine sanser og min hjerne.

Så begyndte jeg at kunne gøre noget aktivt. Jeg kunne kontrollere hvad jeg udsatte mit system for, og jeg begyndte også langsomt at kunne regulere mit nervesystem. Lige så stille forsvandt reaktionerne og jeg blev “angst”-fri. Og kunne gøre alle tingene igen, uden at mit system reagerede.

Det er denne tilgang jeg anvender i mit arbejde i dag. Tilgangen er anderledes, fordi man pludselig opdager at “angsten” blot er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. OG at man rent faktisk selv kan gøre noget, og ikke blot skal arbejde med sin indstilling til tingene mens man eksponeres, eller lære at acceptere, at man er sådan én med angst.

Du kan få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

31/08/2026

Angst kan ofte forståes, som et overload af information - hjerne og nervesystem sender et alarmsignal ud om at noget er lidt for meget lige nu.

Mange mennesker med PTSD eller belastningsreaktion oplever, som et af deres symptomer, angst.
Mange mennesker med ADHD, autisme eller mennesker som er særligt sensitive oplever også angst.
Hvad har de til fælles? At hjernen føler sig overvældet af noget som sker.

For mange indtryk på samme tid, kan få hjerne og nervesystem til at reagere med en stressrespons. Eller som jeg kaldte det i et af mine tidligere opslag; en alarmtilstand i kroppen. Det føles ubehageligt og kan være med til at sætte angstfyldte tanker igang. Det kan føles forkert, men man kunne også forestille sig…

… at det skal få os til at sætte tempoet lidt ned, fordi hjernen har svært ved at prioritere hvad der er vigtigst lige nu. Mange kan opleve det når de går ind i et supermarked, café eller andre steder med mange mennekser. Nogle af os kan endda opleve det bare ved at få mange tanker på én gang, uden at der er ekstra ydre indtryk. Nogle gange er det bare når noget går “for hurtigt”.

Nogle af os har hjerner, som fanger flere indtryk og informationer end andre. Det kan være lyde, lugte, synsindtryk, smage, taktile sansninger. Nogle af os fanger også flere psykologiske informationer end andre, det kan være aflæsning af følelsesmæssige udtryk i ansigter eller energetiske udstrålinger. Og nogle af laver flere associationer, på de mange indtryk vi opfanger. …

(Læs hele teksten i opslaget)

Jeg fortæller om de her fænomener i min podcast ‘Samtaler Om Stress’ i afsnittene i sæson 2. Du vil høre mig have forskellige indgange ind i nogenlunde det samme emne, nemlig når hjerne og nervesystem føler sig overvældet, om vi så kalder det stress, traumereaktioner, angst, belastningsreaktion, PTSD m.fl., så er det de samme mekanismer, som er på spil.

Gem dette opslag og del med en der skal have den viden!

28/08/2026

I min lange healingsrejse har jeg arbejdet på rigtig mange planer og med rigtig mange metoder. Nogle mere virksomme end andre! Jeg har - uden overdrivelse - afprøvet det meste. Mest virksomt har været kropsorienteret traumeterapi, med fokus på sansning, sanseintegration og selvregulering.

Kollagen her illustrerer denne proces. Jeg har nemlig også arbejdet med kunst som integration af den psykologiske udvikling, jeg har været igennem.

Når vi arbejder med at heale gamle sår og traumer, er det ofte som et løg. Det kommer i mange lag. Og næste lag viser sig først, når vi har kapacitet til at rumme det der skal rummes.

Nogle gange kan det føles som et endeløst løg. :-) Men efter noget tid, ser vi hvor langt vi er kommet. Hvordan vi nu kan rumme flere og mere intense følelser, hvordan vi kan se virkeligheden i øjnene uden at vige eller hvordan vi har sluppet uhænsigtsmæssig adfærd og kraftige traumereaktioner.

Jeg synes selv det er utrolig meningsfuldt at tage de rejser sammen med mine klienter. Ofte vil terapien være et mix af relationel traumeterapi, tilknytningsterapi, indre-barn-arbejde, skam-reguleringer, opgør med låste roller, livsmønstre som ændres, udvidelse af emotionel kapacitet og ikke mindst psykoedukation.

Jeg er selv stadig på min egen rejse, og tænker, at jeg aldrig helt bliver færdig. Vi ved aldrig hvad der dukker op, og hvornår. Nogle gange overraskes vi over endnu et lag der skal heales.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

26/08/2026

I 7 år kunne jeg ikke træne.
Ikke engang gå en længere tur.

For det første krævede det enorme kræfter at starte træning eller bare gåturen, og så var det som om jeg bare ikke havde nok energi i kroppen. Efterfølgende var jeg helt flad af træthed og havde måske også hovedpine, og så var jeg totalt kollapset i op til 7 døgn, hvor jeg næsten intet kunne.

Tid, venlighed og traumehealing med fokus på at regulere hypoarousal har gjort, at jeg nu er i god form og træner igen.

Gem dette opslag eller send videre til én som skal vide det!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

24/08/2026

Det selvantændende nervesystem - nedsat tolerancevindue ved stress og traumer.

Mange af os med langvarige / svære stresstilstande, chok/traumer eller overvejende utryg (desorganiseret utryg) tilknytning kan opleve at vores nervesystem “tænder” uhænsigtsmæssigt hurtigt, for meget og/eller for voldsomt.

Det kan betyde at vi oplever angst, får stresssymptomer alt for hurtigt, får andre voldsomme reaktioner (svimmelhed, blackout, etc.) ved meget lidt belastning, m.m.

Jeg kalder det ‘et selvantændende nervesystem’, fordi den ydre hændelse eller belastning ikke svarer til den reaktion vores nervesystem har. Og nogle gange er der sletikke nogen ydre trigger, men så reagerer vi på fornemmelser i vores krop fx hjertebanken.

Man kan også kalde det et nedsat tolerancevindue. Tolerancevinduet er den belastning vores nervesystem kan klare uden at have en overreaktion. Vi føler os ikke overvældede når vi belastes indenfor vores tolerancevindue.

Når vi har ‘et selvantændende nervesystem’, så er vores tolerancevindue blevet meget smalt, og der skal ikke så meget til før vi føler os overvældede, får angst eller får andre voldsomme reaktioner i krop/hovede/nervesystem.

Kender du nogen, der har brug for at vide noget mere om stress og nervesystemet? Så del endelig denne post eller gem til dig selv, så du kan finde den igen.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

21/08/2026

Nu bliver ‘REGULERING AF NERVESYSTEMET’ også misforstået og misbrugt!

I lighed med mindfulness-bølgen, bliver det brugt til at problematisere individets evne til at håndtere stress.

For bare ti år siden, da jeg begyndte at nørde traumeterapi, vidste de færreste hvad jeg talte om, når jeg bragte nervesystemet på banen. Nogle troede endda at jeg sad med et apparat og førte strøm i nervebanerne.

Nu er det pludselig blevet allemandseje at tale om at have et overvældet nervesystem. Og det er på en måde fint, at vi er begyndt at forstå stress og overbelastning som det, det er, nemlig neurobiologisk. Og dermed, at det ikke er en psykisk brist.

Problemet er så bare at nogle altid står på spring til at individualisere alle problemer, så de ansvarlige kan slippe for ansvaret. For 10-15 år siden blev mindfulness taget til gidsel, og blev brugt til at lade alle stressede mennesker vide, at hvis bare de mestrede mindfulness, så ville de ikke blive stressede.

Den forskning der var blevet lavet på PTSD-ramte krigsveteraner blev raskt væk overført til alle mennesker i alle former for kontekst. Vær så god: Arbejd lidt hårdere, tål lidt mere stress og lav din mindfulness! De fleste stresssygemeldte bliver stadig sendt til mindfulnesskurser med den implicitte besked om at “Det her, det må du selv få styr på, så du kan komme tilbage på arbejdet.”

Og nu oplever jeg så at samme argumentation sniger sig ind i markedsføring, offentlig tale, ja selv praktiserende læger, men ikke mindst den enkeltes ønske om at kunne tåle “alt”. Det er blevet populært at sælge teknikker og øvelser til at regulere nervesystemet, og ingen taler om at det er unaturligt at stile efter et konstant reguleret nervesystem.

For selvom mange nu forstår at stress og overbelastning ikke er psykisk, så har mange tilgode at forstå at stress og overbelastning oftest handler om, at omgivelser og miljø ikke er gavnligt for den, der reagerer. Stress og overbelastning handler altså om, at den enkelte person befinder sig i et usundt miljø.

Og vi kan ikke regulere nervesystemet, hvis vi stadig befinder os i et miljø, som presser vores nervesystem. Ja, nogle gange, er det ikke meningen at nervesystemet skal reguleres, jeg nyder fx selv godt af stressaktiveringer i løbet af dagen, fx under min træning, når jeg er ved at komme for sent eller hvis jeg skulle befinde mig i en farlig situation. I alle disse tilfælde er det en fordel med stress i nervesystemet.

Modsat skal jeg ikke gå rundt i den tilstand hele dagen, for så bliver det usundt. Her er det en fordel, at jeg nu har lært hvordan det føles når mit nervesystem er reguleret og roligt, og ikke mindst hvad der hjælper lige netop mig ind i den tilstand. Men det er ikke en tilstand jeg altid kan finde ind i og heller ikke under alle omstændigheder. Det ville være fuldkommen naturstridigt.

Jeg har mange samtaler med mine klienter, hvor jeg må korrigere de nye misforståelser om regulering af nervesystemet. Og vi må stille os selv spørgsmål som: Kan man overhovedet forlange et reguleret nervesystem i lige netop denne kontekst? Og derefter er det et detektivarbejde at finde ud af den nøjagtige trigger for denne persons nervesystem, og så den vigtigste opdagelse af dem alle: Hvordan FØLES et reguleret nervesystem, og hvad hjælper lige netop DETTE unikke menneske derhen?

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu

11/09/2026

09/09/2026

07/09/2026

04/09/2026

02/09/2026

31/08/2026

28/08/2026

26/08/2026

24/08/2026

21/08/2026

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type

Anmodning om at fjerne opslag

Mandag	09:00 - 17:00
Tirsdag	09:00 - 17:00
Onsdag	09:00 - 17:00
Torsdag	09:00 - 17:00
Fredag	09:00 - 17:00