26/01/2018
I dag er det 10 år siden, at min hustru tog sit sidste åndedrag efter længere tids sygdom. Jeg kan ikke helt forstå, at det er så mange år siden, at mine piger blev moderløse, og jeg alenefar til to. Nogle dage føles det som om, at det var i går, hun var her. Andre dage føles det som en menneskealder siden, og som om at minderne så småt svinder bort. Men savnet lever i pigerne og mig. Helles død har for altid efterladt et sår, som ingen plastre, uanset størrelsen, kan holde sammen på.
Der er intet over og intet ved siden af den smerte, man føler, når man mister en, man har kært. Uanset om det er et barn, en forældre, en søster, en bror eller blot en god ven, der er gået bort. For sorgen over at have mistet en man holder af, vil man have med sig resten af livet – og den skal man lære at leve med.
Når man mister, bliver ens faste grundlag bogstaveligt talt revet væk under én, og tilværelsen skal bygges op på ny. Det kræver lang tid at vænne sig til det nye liv og skimte lidt håb og glæde igen. Og det kræver omsorg og omtanke fra venner og familie, der står en nær.
Vi kender alle nogen, der har mistet. Det kan være en kollega, en ven eller et familiemedlem. Og selvom det kan være svært, så må vi huske at være der for hinanden. Vi må ikke bare danse udenom elefanten i rummet og lade som ingenting. For ofte er det faktisk sådan, at den, der har mistet, gerne vil tale om det. Men ord er ikke alt. For hvis tungen slår krøller, og ordene forstummer, kan man vise sin støtte i handlinger. Eksempelvis kan man hive græsslåmaskinen frem fra skuret og slå den sorgramtes græs. I bund og grund handler det om at vise, at man er der for hinanden, og at man ikke har berøringsangst over for dem, som står i svære livssituationer.
Situationer, som vender op og ned på ens tilværelse, kan på mange måder gøre en stærkere - selvom man gerne ville have være tabet foruden. Vi mennesker kan klare og overkomme utroligt meget i vores liv – og vi kan få et godt liv igen. Og med døden tæt inde på livet, opnår man også en større taknemlighed for at være her endnu.