JillTerapi

Rutevejledning Website

JillTerapi Jill Liv Nielsen er psykoterapeut og love-coach, der hjælper singler og par med at lykkes i kærligheden. (Underviser bl.a.

Hun hjælper dig med få kærligheden til at blomstre, ved at forstå dine mønstre, vælge bevidst i dating og forene tilknytningsmønstre med din partner. Har stor erfaring indenfor følgende områder: stress, depression, unge/voksne børn af alkoholikere, medafhængighed, alkoholbehandling, vold, overgreb, in**st, tab, sorg, krise, parforholdsproblematikker herunder rådgivning før -under -efter skilsmisse, børnefamilien. Uddannelser:
2020/21: Supervisoruddannelsen v/ Inpraxis fra et systemisk, narrativt og eksistentielt
perspektiv

2019: Angst og depression med den treenige hjerne v/ Marianne Bentzen

2019: Dissociationsfænomener, i psykoterapeutisk praksis i et neuroaffektivt perspektiv v/ Susan Hart

2019: Stresscoach v. Stressambassadøren

2018: Professionelle Mødeøjeblikke - når kontakt heler v/ Marianne Bentzen

2016: Prolonged Exposure v/ Edna Foa

2016: TRE - Trauma and tension Releasing Exercises

2015: Uddannet og certificeret i testning/værktøjet “Stressindikator”

2014: Workshop – Tilknytningsteorien

2014: Eksamineret familieterapeut. En 1-årig efteruddannelse i oplevelsesorienteret familieterapi.

2011: Certificeret Familie og parterapeut gennem HEG – Human Education Group.

2010: Eksamineret i en 1. årig uddannelse/overbygning som Kognitiv Parterapeut.

2007: Diplomeret psykoterapeut med en 4-årig uddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi fra Psykoterapeutisk Institut. Optaget i- og medlem af Psykoterapeutforeningen

Modtager løbende supervision og terapi. Mit arbejdsliv udover egen praksis:

2022 - Psykoterapeutisk Institut: Underviser og Holdlærer

2019 - Stressambassadøren / Human Support - Stressbehandling

2015 – 2021 TUBA - Terapi for børn og unge, der er vokset op i familier med misbrugs-problematikker.

2010 – Supervision og undervisning. i tilknytningsteori og mén og følger af seksuelle overgreb samt terapeutisk træning og metode.)

2013 – 2015 Roskilde Kvindekrisecenter

2013 – 2014 Alkoholbehandler i Lænken

2006 – 2008 Høje Taastrup Kommune – Støtte-kontakt person for ung pige.

2005 – 2013 Hedehusene Dagskole – En speciel foranstaltning hvor arbejdet primært bestod af udredning af visiterede unges skolemæssige, sociale, psykiske og karaktermæssige profiler. Dette skete i samarbejde med Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning samt andre involverede parter på børne- og ungeområdet.

07/10/2026
05/10/2026

DU HAR IKKE SAT EN GRÆNSE, HVIS DEN KRÆVER, AT DEN ANDEN ÆNDRER SIG. 🔥

Vi taler meget om at “sætte grænser”.
Men en grænse handler ikke om at få den anden til at makke ret.

Den handler om dig.
Hvad vil du være med til?
Hvad vil du ikke være med til?
Og hvad gør du, hvis den anden vælger noget andet?

For nogle gange har den anden faktisk forstået dig.!

Svaret er bare stadig nej.

Og så begynder vi let at forhandle med deres nej – forklare, overtale, appellere, presse – fordi alternativet kræver noget langt sværere af os:

At stå ved os selv, også når det risikerer at koste.

En grænse er ikke:
“Du skal ændre dig.”

En grænse er:
“Hvis det her sker, ved jeg, HVAD JEG GØR.”❤️

Inden du bliver skilt.....så vent lige et øjeblik.Hvert år bliver sommerferien begyndelsen på tusindvis af skilsmisser.💔...
13/07/2026

Inden du bliver skilt...
..så vent lige et øjeblik.

Hvert år bliver sommerferien begyndelsen på tusindvis af skilsmisser.💔

Ikke fordi "14 dage i Italien" ødelægger et parforhold.⛱️

Men fordi roen og stilheden afslører det, hverdagen har skjult.🙈

Pludselig er der tid til at mærke efter.

●Kan jeg egentlig lide den måde, vi er sammen på?
●Er jeg glad?
●Lever jeg det liv, jeg ønsker?
●...eller opdager vi, at vi næsten ikke kan holde ud at være sammen, når hverdagen ikke længere distraherer os?

For nogle bliver ferien et smertefuldt bevis på, at de er vokset fra hinanden.👤

For andre bliver den en øjenåbner.😳

Nogle opdager, at de aldrig rigtig har været tæt på hinanden.

Andre har ganske enkelt glemt at vedligeholde det, der engang bandt dem sammen.

Flirten.🫦
Nysgerrigheden.👁
Berøringen.👫
De små øjeblikke, hvor man føler sig valgt.🌟

Men pas på med at træffe de største beslutninger, mens du står midt i den største følelsesmæssige aktivering.

Nogle parforhold er slut.💔

Andre er ikke færdige. - De har bare brug for hjælp til at finde tilbage til hinanden.❤️‍🩹

Så måske er ferien ikke et tegn på, at I skal gå fra hinanden.🫂

Måske er den en invitation til endelig at se på det, der længe har ventet på at blive set.👀

Ikke alle parforhold skal reddes.

Men flere kan reddes, end de fleste tror.

Og de fortjener i det mindste at blive undersøgt, før I giver slip. ❤️

Når s*x bliver brugt til at regulere ensomhed, usikkerhed eller behovet for bekræftelse, kan prisen blive høj.Ikke fordi...
05/06/2026

Når s*x bliver brugt til at regulere ensomhed, usikkerhed eller behovet for bekræftelse, kan prisen blive høj.

Ikke fordi der er noget galt med at længes efter s*x, men fordi det, vi egentlig har brug for, risikerer at forblive usagt.

Partneren kan komme til at føle sig brugt frem for mødt. Den følelsesmæssige intimitet udebliver, fordi sårbarheden aldrig får ord. Og den, der søger s*x for at skabe kontakt, kan ende med stadig at føle sig alene – også efter s*x.

Når længslen efter nærhed oversættes direkte til seksualitet, risikerer vi at springe det vigtigste led over: den følelsesmæssige kontakt.

Paradoksalt nok kan det skabe mere afstand end nærhed.

Intimitet kræver mere end adgang til hinandens kroppe. Det kræver adgang til hinandens indre verden. ❤️



frigioni

19/05/2026

Lusttalks: Kan du skrive dette af så jeg kan kopiere det ind i et opslag

I dagens afsnit snakker vi om hvordan seggs – helt ubevidst – bruges som en copingstrategi, i et forsøg på at regulere noget, der er svært indeni.

Måske du kan genkende det? At det ikke altid føles som lyst, men som et form for behov. En længsel efter at føle noget – eller måske helt undgå at føle noget.

Episodens kærlighedsekspert gør os klogere på, hvor seggs som copingstrategi hænger sammen med vores tilknytningsmønstre, og hvordan det påvirker vores parforhold og os selv.

Og vigtigst af alt – hvordan vi ændrer måden at regulere os selv via intimitet, så vi i stedet for at flygte hovedløst, kan gå os selv og dem vi er sammen med i møde.

Lyt med via link i bio 🎧

Kan streames på Spotify, YouTube og Podimo.

24/02/2026

Det der ligner et relationsproblem er ofte et reguleringsproblem 🎯

Du kender sikkert dit tilknytningsmønster allerede....
Du kan forklare det, analysere det – og alligevel bliver du trigget igen og igen og ender med at gentage det, du havde lovet dig selv IKKE at gøre.

Ikke fordi du mangler indsigt.
Men fordi indsigt ikke regulerer et nervesystem, der allerede er over tærskel.

Mange af os forsøger at regulere os udefra og oppefra: gennem positiv tænkning, forklaringer, rationaler, analyser, distraktioner ELLER ved at få andre til at opføre sig anderledes, så vi ikke bliver trigget.

Det er kognitive strategier – og de virker kun, så længe kroppen er indenfor sit tolerancerum. Når alarmen først er aktiveret, kan vi ikke tænke os ud af det.

Når jeg taler om at arbejde nedefra og op og indefra og ud, handler det om at møde aktiveringen dér, hvor den starter – i kroppen. At opbygge evnen til at være i det, der mærkes, uden straks at hente regulering udefra.

For vi kan godt vide og forstå præcis hvorfor vi reagerer… og stadig have brug for at lære, hvordan vi er i det, mens det sker.

20/02/2026

Ja — utroskab er et valg - Men de fleste ved ikke, hvad der sker i dem,
lige før valget bliver taget.

Ingen mister viljen over egen krop.
Men mange mister kontakten til deres følelser
længe før grænsen bliver overskredet.

Netop derfor står så mange tilbage
med fortrydelse —
ikke fordi de ikke "vidste bedre",
men fordi de "rives rundt"
i for mange ubevidste følelser,
de ikke kan regulere eller forstå.

Jeg taler ikke om undskyldninger.
Jeg taler om selvbeskyttelsesstrategier.

For relationer går sjældent i stykker på grund af følelser.
De går i stykker på grund af forsvar mod at være i dem.

16/02/2026

Utroskab opstår sjældent ud af ingenting —
den opstår dér, hvor kapaciteten til at blive i det svære slipper op.💔

Når jeg taler om selvbeskyttelsesstrategier og manglende følelsesmæssig kapacitet, handler det ikke om, at mennesker ikke ved bedre.

Ofte handler det om, at de ikke kan mærke klart,
ikke har sproget, eller ikke har modet til at sige det, der allerede er ved at gøre (rigtig) ondt eller er ved at blive alt for tæt/fjernt.

Nogle opdager først deres egne følelser,
når de allerede er blevet for store/smertefulde.
Nogle har forsøgt at række ud længe,
uden at finde en vej ind i kontakt.
Og nogle træffer valg, baseret på det de ikke nåede at få sagt, sat grænser for, eller forstået i sig selv.

Og dér kan utroskab blive en selvbeskyttelsesstrategi — ikke fordi handlingen er rigtig, men fordi systemet forsøger at regulere noget, der føles for svært at være i direkte.

Det fjerner ikke ansvar!

Men det flytter forståelsen
fra moral til mekanisme,
fra skam til kapacitet.

Relationer går sjældent i stykker på grund af følelser.
De går i stykker på grund af forsvaret mod at være i dem. ❤️

Adresse

Gersonsvej 33
Hellerup
2900

Åbningstider

Mandag 08:30 - 17:00
Tirsdag 08:30 - 17:00
Onsdag 08:30 - 17:00
Torsdag 08:30 - 17:00
Fredag 08:30 - 17:00

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når JillTerapi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del