02/07/2026
Når barndommens uro følger med ind i voksenlivet ….. med eller uden stillede diagnoser f.eks.. ADHD
For mange er minderne om barndommen forbundet med omsorg, tryghed og følelsen af at have et sted, hvor man hørte til. Men sådan er virkeligheden ikke for alle.
Nogle vokser op i hjem, hvor stemningen hele tiden skifter. Hvor konflikter, tavshed eller uforudsigelige reaktioner gør det umuligt at vide, hvad den næste time bringer. Når et barn lever i den slags omgivelser, bliver tryghed ikke det, der former udviklingen. Overlevelse bliver.
Barnet lærer hurtigt at aflæse andre mennesker. Ikke af nysgerrighed, men af nødvendighed. En lille ændring i stemmen, et blik, et suk eller et bestemt kropssprog kan føles afgørende. Evnen til at registrere selv de mindste signaler bliver en måde at beskytte sig selv på.
Det er en imponerende tilpasningsevne – men den har en pris.
Mens opmærksomheden hele tiden er rettet mod andres behov og reaktioner, bliver der sjældent plads til at opdage sine egne følelser. Mange lærer derfor tidligt at tilsidesætte sig selv.
Det, der senere bliver opfattet som personlighed, kan i virkeligheden være gamle overlevelsesstrategier.
Måske blev du den, der altid var hjælpsom. Den, der tog ansvar. Den stille, den pligtopfyldende eller den stærke. Ikke nødvendigvis fordi det var dit sande jeg, men fordi det var den rolle, der skabte mest ro omkring dig.
Du lærte måske at undgå konflikter, tilpasse dig andres forventninger og sørge for, at alle omkring dig havde det godt. Samtidig kom dine egne behov ofte i anden række.
Selvom barndommen er forbi, kan kroppen fortsat reagere, som om den stadig befinder sig i de samme omgivelser. Derfor kan de gamle mønstre følge med ind i voksenlivet – i parforhold, venskaber, arbejdsliv og familieliv.
Det kan blandt andet vise sig ved, at du:
• har svært ved at finde ro, selv når alt omkring dig virker trygt.
• analyserer det, andre siger, igen og igen.
• hurtigt tror, at andre er utilfredse med dig.
• bliver stærkt påvirket af konflikter.
• har svært ved at mærke dine egne behov og følelser.
Det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Tværtimod. Det er ofte et udtryk for, at dit nervesystem stadig forsøger at beskytte dig med de strategier, der engang var nødvendige for at klare en utryg opvækst.
Den største smerte er måske ikke kun det, du oplevede som barn. Den kan også ligge i, at du gennem mange år har båret en følelse af, at der var noget forkert ved dig.
Men der er håb.
Som emotionsfokuseret psykoterapeut møder jeg ofte mennesker, der har levet det meste af deres liv i overlevelse uden selv at være klar over det. De har lært at passe på alle andre, men aldrig fået mulighed for at lære sig selv at kende med omsorg og medfølelse.
I terapien arbejder vi ikke med at “fikse” dig. Der er nemlig ikke noget i vejen med dig. Sammen undersøger vi de mønstre, som engang hjalp dig med at overleve, og skaber et trygt rum, hvor dit nervesystem langsomt kan opdage, at faren ikke længere er til stede.
Når vi møder de følelser, der tidligere måtte gemmes væk, kan de gamle overlevelsesstrategier gradvist give slip. Det giver mulighed for at leve et liv med større ro, frihed og en dybere kontakt til den, du i virkeligheden er.
Hvis du genkender dig selv i det, du har læst, skal du vide, at du ikke står alene. Forandring er mulig – også selvom de gamle mønstre har fulgt dig i mange år.
Hos Nordsjællands Terapi tilbyder jeg et trygt, nærværende og fagligt funderet rum, hvor vi sammen kan arbejde med de sår, barndommen har efterladt, så de ikke længere behøver at styre dit voksenliv.
Kærlig hilsen
Astrid Karinsdatter
Emotionsfokuseret psykoterapeut
Nordsjællands Terapi
