17/08/2026
Fra 1. august er Olivia Danmark leverandør af studiementorforløb og opkvalificering på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelser i hele landet. Aftalen betyder, at vi leverer studiementortimer til studerende, der er bevilget SPS, og står for opkvalificering af både studiementorer og faglige støttegivere.
Forberedelserne har været i gang gennem længere tid, og nu er de første forløb startet.
”Vi har glædet os til at komme i gang. For os handler en god SPS-indsats blandt andet om at få etableret det rigtige match, skabe kontinuitet i forløbet og sikre et godt samarbejde med både den studerende og uddannelsesstedet. Det er det arbejde, vi nu for alvor tager fat på,” siger Martina Keckeis, områdechef for SPS i Olivia Danmark.
Den nye aftale omfatter korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark og trådte i kraft den 1. august 2026.