24/06/2026
Det nye pilotkursus kaldet Crash-kursus: Mikrobiologi og antibiotika har i maj måned været afholdt for første gang på Hvidovre hospital. Kurset er inspireret af de meget populære Crash kurser udbudt af klinisk farmakologisk afdeling, som også har været en støttende samarbejdsparter under tilblivelsen af kurset. Pilotkurset støttes af Region Hovedstaden Center for HR og uddannelse, sektion for kompetenceudvikling.
Formålet med kurset er at yngre læger i hospitalsansættelser under klinisk basisuddannelse, intro- og hoveduddannelsesstillinger i Region Hovedstaden modtager hjælp til selvhjælp gennem introduktion til relevante tolkningsværktøjer, antibiotika.dk og praktiske caseøvelser i tolkning af deres mikrobiologiske prøvesvar. Kurset er gratis og tilmelding sker via kursusportalen. Næste arrangement er nu fastlagt og bliver afholdt 18. september i akuthuset på Herlev hospital. Så grib din yngre læge kollega og tilmeld dig en lærerig dag!
https://kursusportalen.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=e56eefc5-4955-459d-ab0d-c5d029f357d8&xr=KursusValg.aspx%3fid%3d143549