15/07/2026
Den klassiske inddeling af ansigtsældning er:
1. Sagging (ptosis/laxity) – vævene synker ned på grund af svækkelse af ligamenter, SMAS, hud og knogleresorption.
* Jowls
* Nasolabiale furer
* Marionetlinjer
* Hængende kinder
2. Wrinkling (rynkedannelse) – dynamiske og statiske rynker som følge af mimik, UV-skade, tab af kollagen og elastin.
* Panderynker
* Kragetæer
* Rygerynker
* Fine linjer
3. Volume loss (volumentab/deflation) – tab af fedtpuder, knoglevolumen og muskelmasse.
* Tindingehulhed
* SOOF-atrofi
* Fladere kindben
* Tear trough
* Indsunkne læber
Denne tredeling bruges ofte i moderne æstetisk medicin, fordi hver type behandles forskelligt:
* Wrinkling → botulinumtoksin, resurfacing, skinboostere, retinoider.
* Volume loss → filler, PLA, fedttransplantation.
* Sagging → vævsløft (f.eks. tråde), biostimulatorer, strategisk filler, kirurgisk facelift ved udtalt ptose.
I praksis ses alle tre aldringsmekanismer hos de fleste patienter, men én af dem er som regel den dominerende og bør derfor danne grundlag for behandlingsstrategien. En grundig anatomisk analyse er derfor afgørende, før der vælges behandling. Ved at kombinere forskellige veldokumenterede teknikker og produkter kan man ofte opnå et mere harmonisk og naturligt resultat med lavere doser af det enkelte præparat. Målet er ikke blot at behandle et symptom, men at genoprette ansigtets balance ud fra den enkelte patients anatomi og fysiologi – i overensstemmelse med princippet om at opnå størst mulig effekt med mindst mulig indgreb.
