14/04/2026
Der er noget særligt ved barselsboblen. Som om tiden står lidt stille – og samtidig flyver afsted, imens livet åbner sig på vid gab.
⠀
Jeg sidder midt i den lige nu.
Midt i det at være blevet nogens mor 💕
⠀
Og det føles, helt ærligt, som at få adgang til nogle af de dybeste lag i mig selv.
⠀
For det er ikke kun kærlighed.
⠀
Selvom kærligheden… den er overvældende, rå, altomsluttende. Den slags kærlighed, der næsten gør ondt, fordi den er så stor og evigt voksende, udvidende ❤️🔥
⠀
Men hvis vi tør være åbne for det, at se det i øjnene, og at blive med det, så åbner det at blive forælder også døren til noget andet:
❤️ Den dybeste sorg
❤️ Gamle savn
❤️ Steder i os, hvor vi engang måske ikke selv blev mødt, holdt eller forstået, som vi havde brug for.
⠀
At blive nogens forælder er, på mange måder,
at blive inviteret på ny ind i relationen til vores egen indre forælder.
⠀
😵💫 Hvordan taler jeg til mig selv, når jeg er virkelig presset?
😮💨 Hvordan rummer jeg mine egne følelser – også når de er rodede, svære, skamfulde?
🫠 Hvordan formår jeg at give mig selv den omsorg, jeg så inderligt ønsker at give mit barn?
⠀
Vores evne til at knytte os til vores barn
spejler ofte vores evne til at knytte os til os selv. Og hvis der er steder, hvor det føles svært, mangelfuldt eller sårbart (og det er der 😇), så er det ikke et tegn på, at vi gør det forkert.
⠀
✨️ Det er en invitation ✨️
⠀
En invitation til blidt at begynde at genforbinde os med de kvaliteter i os selv, som vi måske selv har manglet eller gemt væk: tålmodighed, varme, tryghed, nærvær.
⠀
Ikke for at blive perfekte forældre.
Jeg gentager lige IKKE (!!!!!) for at blive den perfekte forælder 😉
⠀
Men for at være ægte, kærlige, og ikke mindst bevidste mennesker – for os selv og vores børn.
⠀
⠀
De kærligste pip fra barselsboblen 😘
