12/06/2026
👩⚕️ Hvordan lærer man bedst at arbejde på en hospitalsafdeling? 👨⚕️
--> Ved at få lov til at prøve det i praksis! 🧠
I uge 20 + 21 gik vi i gang med fase 6 af Læringszonen på Neurologisk Sengeafdeling i Gødstrup 🩺📚
Læringszonen er et særligt læringsmiljø, hvor studerende og elever får mulighed for at arbejde tættere på den daglige praksis med støtte fra kliniske vejledere og undervisere samt oplæringsvejledere undervejs. Her er der plads til at øve sig, stille spørgsmål, tage ansvar og udvikle sig fagligt i trygge rammer 🌱
I denne fase deltager blandt andet nyansatte sygeplejersker, sygeplejestuderende, SSA-elever, fysioterapeutstuderende og én SAK-studerende 🤝
De studerende beskriver blandt andet læringszonen som et sted med mere ro, tid til fordybelse og et stærkt tværfagligt samarbejde. En studerende beskriver det som at blive “kastet lidt ud på dybt vand” men med støtte lige i nærheden 🌊
Vi er stolte af at skabe et miljø med plads til læring, udvikling og nysgerrighed 🙌